Del :
BusinessDirect

Stigende huspriser i april

Skriv kommentar

Foråret har ramt boligmarkedet. Det har resulteret i en positiv udvikling, hvor kvadratmeterprisen på villaer nu er den højeste siden september 2011. Samtidig tager det kortere tid at sælge sin bolig, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks fra april 2014.

I april steg villapriserne med hele 0,7 procent sammenlignet med måneden før. Dermed fortsætter huspriserne deres positive udvikling. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris lå i april på 11.364 kroner. Det er det højeste niveau siden september 2011. Det viser helt nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for april.

”Boligsælgerne får som regel mere i lommerne på denne tid af året sammenlignet med vintermånederne. Men trods begyndelsen på højsæsonen for boligsalg ser vi i år et meget stabilt villa-marked, hvor priserne igen i april er steget i stort set alle regioner og nu ligger på prisniveauet for sensommeren 2011,” siger Birgit Daetz, der kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Hurtigere boligsalg i hele landet

Salgstiden på villaer faldt i gennemsnit med 2,3 procent på landsplan i april, og alle regioner oplevede samtidig et fald i salgstiden. Dermed tager det i dag 226 dage i gennemsnit at sælge sin villa. Hurtigst går det i Region Hovedstaden, hvor salgstiden faldt med 4,2 procent i april og landede på 155 dage - altså ca. fem måneder. Resten af landet har længere salgstider, der spænder fra 225 dage i Region Midtjylland til 260 dage i Region Nordjylland.

”Villaerne sælges fortsat hurtigere, og inddeler vi villahandlerne op i fire lige store dele, alt efter hvor hurtigt de er blevet solgt. Blev den hurtigste fjerdedel af villaerne i april solgt på blot tre uger i gennemsnit. Det er den hurtigste salgstid, vi har registreret, siden vi begyndte at måle i januar 2009,” siger Birgit Daetz.

Ejerlejlighederne har også fået forårsfornemmelser, idet salgspriserne steg med 0,8 procent i april, og salgstiden faldt med 4,1 procent på landsplan. Dermed tager det i dag ca. 4,5 måned i gennemsnit at sælge sin lejlighed og under 3,5 måned i Hovedstaden. Boligsiden.dk har flere end 76.000 boliger til salg og er Danmarks mest besøgte boligsite. Læs mere på boligsiden.dk eller se hele Boligsidens Markedsindeks her.

Boligsiden.dk har Danmarks mest opdaterede boligstatistikker og modtager indberetninger direkte fra ejendomsmæglere i hele landet, når bolighandlerne indgås. Boligsidens Markedsindeks udkommer i starten af hver måned og indeholder de nyeste og mest aktuelle tal om boligmarkedet til og med måneden før.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 kommentarer

Seneste nyt

Mest læste

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld Tilmeld Afmeld Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

BrandView Hvad er BrandView?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Indhold under BrandView produceres i et tæt samarbejde mellem Berlingske Medias content marketing bureau og virksomheden, der er afsender på budskabet. Læs mere om BrandView eller kontakt os direkte på moas@berlingslemedia.dk.

Seneste Premium Se alle