Del : SMS SMS SMS
Business
BusinessDirect
SMS SMS SMS

I forbindelse med sammenlægningen af to datacentre fik teleselskabet Cirque kompetent hjælp fra Atek, da behovet var størst. Det blev et studie i hurtighed og fleksibilitet.

"På en skala fra 1-10 er vi oppe på et 12-tal. Efterhånden har jeg i min karriere prøvet en del med leverandører af forskellig slags, og det her har uden tvivl været et af de bedste forløb. Hver gang vi har haft en udfordring, har jeg ringet til Atek og sludret om det, og så har vi fundet en løsning. De har hele vejen igennem været superfleksible og leveret til tiden hver eneste gang."

Sådan lyder vurderingen fra projektleder Anders Ørsted Pedersen fra teleselskabet Cirque. Virksomheden havde behov for at samle to eksisterende datacentre i ét nyt og fik i den forbindelse assistance fra Atek.

En række rack-skabe blev bygget i en såkaldt koldgangskube, der adskiller kold og varm luft og på den måde skaber den bedste udnyttelse af kulden samt den mest energirigtige måde at drifte anlægget på. Den tekniske løsning fungerede præcis efter hensigten, samtidig med at Atek udviste en konstant smidighed og professionalisme igennem hele forløbet.

"Helt fra begyndelsen stod det klart, at Atek var i stand til at levere hurtigst og bedst af de mulige leverandører. Der var simpelthen mest styr på detaljerne og alle de små petitesser. Samtidig var prisen også udslagsgivende. Vi fik et rigtig godt tilbud, og selv om vi måske nok kunne have fundet det billigere, er jeg af den klare overbevisning, at vi ikke kunne have fundet det bedre," fortæller Anders Ørsted Pedersen.

Levering på rekordtid

Han fremhæver i særlig grad hastigheden og evnen til at tilpasse sig det konkrete behov som afgørende parametre i forløbet. Blandt andet fordi Cirque var presset på tiden i forhold til, hvornår virksomheden skulle være ude af det ene datacenter.

"Vi havde nogle ret heftige deadlines. Når man flytter ud af ét datacenter, er man jo nødt til at have noget at flytte det ud i, og vi havde travlt, fordi vi også skulle have tid til at konfigurere det hele og kable det op," fortæller Anders Ørsted Pedersen.

"Til at begynde med var vi nødt til at sige til Atek, at vi skulle bruge rack-skabene tre uger senere, selv om der var seks ugers leveringstid på dem. Dem lykkedes de helt mirakuløst med at levere, og senere var vi tre gange i løbet af en uge nødt til at rykke startdatoen for, hvornår Atek kunne gå i gang med at installere. Alligevel vedblev de med at være fleksible og tilpasse sig vores behov," tilføjer han.

Som at slå i en pude

Anders Ørsted Pedersen hæfter sig ligeledes ved, at han igennem hele projektforløbet havde let adgang til rådgivning fra Atek. Et forhold som han generelt ikke anser som en selvfølgelighed.

"Nogle gange når man samarbejder med store firmaer, kan det være lidt som at slå i en pude. Der sker ikke rigtig noget, for man det kan være svært at få fat på nogen, der kan give en et ærligt svar. Sådan har det slet ikke været med Atek. Helt fra begyndelsen har der været en behagelig dialog med en fast kontaktperson," fortæller han.

"I sidste ende fik vi løst et problem, da vores behov var allerstørst. Via vores sparring med Atek lykkedes det at vælge de rigtige løsninger hele vejen rundt. Alting er simpelthen i orden. Slutresultatet er, at vi i dag har et ekstremt velfungerende datacenter, så det har været et meget lykkeligt ægteskab, konstaterer Anders Ørsted Pedersen.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 kommentarer

Seneste nyt

Mest læste

Business Direct Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld Tilmeld Afmeld Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

BrandView Hvad er BrandView?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Indhold under BrandView produceres i et tæt samarbejde mellem Berlingske Medias content marketing bureau og virksomheden, der er afsender på budskabet. Læs mere om BrandView eller kontakt os direkte på moas@berlingslemedia.dk.

Seneste Premium Se alle