Del : SMS
Berlingske Business

Vinder Løkke erhvervslivet tilbage?

aaa
Foto:

Det vil være synd at sige, at erhvervslivets forventninger til statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans smalle V-regering er i top. Men døm ikke statsministeren ude for tidligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Før valget i 2011 frygtede erhvervsledere, at Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal ville føre en uansvarlig økonomisk politik og gøre det sværere at drive virksomhed.

Med Margrethe Vestagers intervention blev frygt erstattet af lettelse. Planer fra S og SF blev makuleret af den radikale leder, og den nye SRSF-regering og senere SR-regering kom til at føre en økonomisk politik, som udløste applaus fra økonomer og erhvervsledere.

Makkerparret Margrethe Vestager og Bjarne Corydon blev en akse, som erhvervslivet fik respekt for.

I Beskæftigelsesministeriet forsvarede Mette Frederiksen den dagpengereform, som hendes bagland hadede, og hun kæmpede samtidig for en dagsorden om at fastholde produktion i Danmark.

Som erhvervs- og vækstminister havde Henrik Sass Larsen samme mål og fulgte tæt Produktionspanelets arbejde, der blev ledet af Danfoss-topchef Niels Bjørn Christiansen.

Og i Udenrigsministeriet arbejdede skiftende udenrigs-, handels- og udviklingsministre på at skabe brohoveder for erhvervslivet på vigtige internationale markeder.

28BBMEL-vil-vaelte-Hjort-hv.jpg

Men hvad nu? Erhvervslivet har fået den blå regering, som det traditionelt ønsker sig, men man fornemmer en usikkerhed. Hvad kan og vil Lars Løkke Rasmussen og hans nye ministre?

Stor usikkerhed

Usikkerheden forstærkes af, at Løkke i valgkampen holdt sig til brede formuleringer for at gardere sig mod skræmmekampagner. Taktisk klogt, men det gjorde det svært at gennemskue hans projekt.

Usikkerheden øges af, at krisen nu ses gennem bakspejlet. Det er selvsagt godt, at krisen er overstået, men historien viser, at krisebevidsthed og ansvarlighed hurtigt kan fordampe. Og uden krisebevidsthed kan det blive svært for Lars Løkke Rasmussen at få støtte til de beslutninger, som skal gøre Danmark mere konkurrencedygtigt.

Samtidig er der i erhvervslivet frygt for, at Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, vil fokusere på velfærd – og ikke på vækst – ligesom der er bekymring over, om Mette Frederiksen som ny S-formand vil slå ind på en mere venstreorienteret kurs i opposition.

vregering

Spørgsmålet er derfor, om Lars Løkke Rasmussen vil blive en ambitiøs reformator, eller om han tværtimod hurtigt reduceres til velfærdsadministrator?

Her og nu blæser svaret i vinden.

Vil flytte Danmark

Lytter man til folkene omkring Løkke, har regeringschefen tænkt sig at flytte Danmark. Læser man regeringsgrundlaget, er linjen også klar. Nok er notatet kort og holdt i overskrifter, men Løkke vil tydeligvis opruste Danmark til den globale kappestrid om vækst og velstand.

Midlerne bliver anderledes end tidligere. Væk er Anders Fogh Rasmussens kontraktpolitik, som især gik ud på at dele velfærd ud. Væk er nullernes blokpolitik. Og væk er Thorning-Schmidts uforsigtige omgang med løfter og svulstig retorik.

Løkke peger på overordnede mål, inviterer til bredt samarbejde og taler ydmygt i erkendelse af, at han leder en lille regering, som skal forhandle sig frem.

Ser man på prioriteterne i regeringsgrundlaget, retter de sig i overraskende grad mod erhvervslivet: Løkke vil have flere private arbejdspladser. Han vil have, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og han vil have færre på offentlig forsørgelse.

Det kan se selvfølgeligt ud, men i et historisk perspektiv håber han at kunne ændre på balancepunktet mellem den offentlige sektors størrelse og erhvervslivets betydning.

Troels Lund Poulsen står til at få næse i skattesagen Troels

Flere ministerier er designet til at understøtte erhvervslivet og styrke en vækstdagsorden.

Fra Statsministeriet og Finansministeriet vil Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen få det afgørende ansvar for at sikre fremdrift bag projektet. Hjort får en hovedrolle, når kasseeftersynet efter SR-regeringen skal præsenteres, og forslaget til finanslov for 2016 skal lægges frem. Og den garvede politiker bliver selvfølgelige omdrejningspunkt for en lang række vigtige forhandlinger. Men det er vigtigt at notere, at flere ministre kommer med ind over.

Flere ministre i aktion

Det gælder ikke mindst den nye erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, som på de indre linjer er en af de tunge drenge i Venstre.

Allerede nu arbejder han på højtryk for, at regeringen kan leve op til sit mantra om, at der skal skabes vækst i hele landet. Til oktober lancerer han udspillet »Vækst i hele Danmark«, som bl.a. vil udpege de statslige arbejdspladser, som regeringen vil flytte fra hovedstaden til provinsen, og sammen med Eva Kjer Hansen planlægger han et fremstød, som skal sikre bedre vilkår for landbrugs- og fødevaresektoren.

Troels Lund Poulsen skal i det hele taget være med til at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark, hvilket bl.a. skal ske via et skatte- og byrdestop, bedre vilkår for erhvervsdrivende fonde, bedre forudsætninger for de familieejede virksomheder, en plan for forenklet erhvervsfremme og et øget fokus på at pleje danske styrkepositioner. Endelig vil han få en nøglerolle, når regeringen vil gøre op med »overimplementering« af EU-regler.

løkke

Men han står ikke alene. Flere ministre vil orientere sig mod erhvervslivet.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen skal bl.a. være med til at skabe en ny balance mellem miljø og produktion, som kan give bedre vilkår for landbrugs- og fødevareerhvervet, hvilket har skabt glæde i erhvervet og vrede i miljøorganisationer.

Lars Christian Lilleholt skal som energi- og klimaminister føre an i en grøn omstilling af Danmark, men baseret på en »grøn realisme«, der ikke forringer danske virksomheders vilkår.

Endelig får beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen en nøglerolle i forhold til at justere på dagpengereformen og styre de kommende trepartsdrøftelser.

Men også andre ressortministre skal have blik for erhvervspolitikken. For det kræver Løkke. Derfor er det ikke tilfældigt, at sundhedsminister Sophie Løhde vil oprette den selvstændige lægemiddelstyrelse, som den danske medicinalindustri længe har efterlyst.

På den internationale bane skal udenrigsminister Kristian Jensen spille med for at sikre eksport og vækst, men det kan blive det felt, hvor erhvervslivet kan blive skuffet. Selv med udfoldelsen af den største flid vil Kristian Jensen som eneste minister på Asiatisk Plads ikke fysisk kunne levere den samme rejseaktivitet, som de tidligere udenrigs-, handels- og udviklingsministre kunne i Thorning-regeringerne.

Fortsat reformer

Ser vi på planerne for hele regeringsperioden, vil Løkke videreføre reformpolitikken og stå i spidsen for en økonomisk politik, hvor man tilrettelægger finanspolitikken inden for rammerne af budgetloven, Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten.

Torben M. Andersen

Regeringen vil sikre, at finanspolitikken opfylder målet om mindst strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, og man lægger op til at stramme finanspolitikken gradvist, i takt med at opsvinget tager til.

Blandt de vigtigste fremstød bliver:

Jobreform. Regeringen vil have flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse. Midlet er en JobReform i to faser. Til efteråret vil der blive indført et kontanthjælpsloft, der sætter loft over, hvor meget man kan modtage fra det offentlige. Provenuet skal bidrage til reformens anden fase i foråret 2016, hvor regeringen har som mål at sænke skatten for de laveste indkomster og sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point.

Trepartdrøftelser. Foråret bliver også rammen om trepartdrøftelser med arbejdsmarkedets parter i kølvandet på, at der skal være indgået en aftale om en justering af dagpengesystemet. Drejebogen for trepartsdrøftelserne er ikke færdig, men der ventes at komme fokus på konkurrenceevne, uddannelse, job og udenlandsk arbejdskraft.

Indvandring. Når det gælder indvandring af arbejdskraft, skal Danmark i højere grad være åbent for udlændinge, der kan og vil bidrage. Og danske virksomheder skal have lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Men hovedvejen til Danmark skal ske via arbejde og uddannelse – og ikke via familiesammenføringer og asyl – hedder det.

Offentlig sektor. I forhold til den offentlige sektor vil regeringen sigte efter, at de styrbare offentlige udgifter i de kommende år holdes i ro. Kvalitet og produktivitet skal øges. Og regeringen vil konkurrenceudsætte flere opgaver i kommuner og regioner.

Forskning. På forskningsområdet skal der bl.a. udarbejdes en analyse for at få kortlagt effekten af forskningsinvesteringerne. Midlerne skal prioriteres, så de understøtter danske styrkepositioner og erhvervslivets behov bedre, ligesom universiteter og virksomheder skal arbejde tættere sammen.

EU. Her vil regeringen arbejde for vækst via et styrket indre marked, en videreudvikling af EUs handelsaftaler og fokus på strukturreformer. Omvendt vil regeringen modvirke, at EU bliver en social union. Regeringen støtter arbejdskraftens frie bevægelighed, men vil ikke have et EU, »hvor folk søger derhen, hvor de sociale ydelser er gode«.

Er Løkkes dagsorden ambitiøs og erhvervsorienteret? Ja.

Kan den gennemføres? Ingen ved det endnu.

Og her ligger udfordringen og dramaet for Danmarks nye statsminister. Svaret vil afgøre, om han får succes, og være med til at definere hans plads i historiebøgerne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere