Del : SMS
Berlingske Business

Vestens styrke er kreativitet

Lars Tvede
Kernekompetencen i de vestlige samfund har indtil nu været kreativiteten, mener Lars Tvede Foto:

Vi er vant til, at hver generation bliver rigere end den forrige. Men lige nu ser det ikke så lovende ud. Danmark glider stadigt længere ned ad den globale rigdomsskala, skriver investor og forfatter Lars Tvede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når en virksomhed er i alvorlig krise, løses det normalt i to faser: Skærefasen og tænkefasen.

Skærefasen kommer altid først. Her sender man nogle hårdkogte folk på banen, som kræver besparelser og større arbejdsindsats.

Når den akutte fase er slut, kommer tænkefasen, som ofte fører til, at virksomheden går tilbage til sin oprindelige kernekompetence. Det, der ikke virker, bliver lukket eller solgt fra. Resten bliver styrket.

Tilsvarende faser kan vi have, når et samfund kommer i akut krise. Vores skærefase efter 2008 har foreløbig budt på budgetnedskæringer, forhøjet pensionsalder og en opstramning af velfærdstilbud.

tvede bogen

Nu skal vi så til tænkefasen. Vi skal bl.a. finde en løsning på den såkaldte »Baumol-effekt«, som går ud på, at det offentlige vil opsluge en stadigt større del af nationaløkonomien, selv hvis dets ydelser er uændrede.

Hva’behar? Jo, sagen er, at den offentlige sektor jævnfør mange undersøgelser mangler produktivitetsstigning, men har samme lønstigningstakter som den private sektor. Derfor er det simpel logik, at den vil sluge stadigt mere af kagen, selv om man ikke planlægger det sådan. Hidtil har vestlige nationer blot kompenseret for dette ved offentlig låntagning og skattestigninger.

Den går ikke. Offentlig låntagning opsluger penge, der i stedet kunne have været investeret i vækst og innovation, og en dag smækker kassen i øvrigt i, sådan som bl.a. grækerne lige har set.

07BUSvaekst.jpg

Overbeskatning har også sine grænser, for det har den samme effekt som overfiskeri: Det giver mindre provenu på den lange bane. Faktisk har lande som Singapore og Schweiz, der omvendt har holdt skatterne nede, nu de bedste offentlige ydelser og tillige de bedste statsfinanser.

Der er imidlertid flere strukturelle problemer end Baumol-effekten, statsgæld og brandbeskatning, eksempelvis overdrevne lovjungler og en stadigt mere risikoavers kultur, der får os til at afvise nye teknologier og personlige ricisi. Overuddannelse skal vel også nævnes; vi har populært sagt for mange filosoffer og for få blikkenslagere.

Tilsammen har alt dette gjort vestlige nationer stadigt mere gumpetunge. Et land som Frankrig synes eksempelvis næsten kun at kunne låne sig til vækst, og landet har således nu haft underskud på statsfinanserne 40 år i træk. Innovationsbaseret vækst evner landet tilsyneladende ikke længere, og uden en uvending har vi måske her det næste Argentina, om end med bedre vin og ost.

Argentina var i år 1900 verdens 12. rigeste land, men er i dag lige blevet overhalet af Botswana. Jared Diamond har skrevet bestsellerne »Guns, Germs & Steel« og »Collaps,« hvor han argumenterer for, at Vesten blev rig, fordi vi havde de rigtige dyr og planter, ligesom han skriver, at nationer overvejende kollapser, fordi de løber tør for naturressourcer.

britta skarø

Jeg mener, han tager helt og aldeles fejl. Nationer bliver efter min opfattelse helt overvejende rige, når de er innovative, og de bliver fattige, når de senere kvæler deres egen kreativitet, hvad de næsten altid gør. Den typiske dødsårsag for civilisationer, er derfor »selvmord ved tilsanding«.

Bill Clintons yndlingsøkonom, Carroll Quigley, havde dog et andet udtryk for det. Han kaldte det »over-institutionalisering«. Han mente, at lande kan vriste sig ud af en tilsandingsfase, men vil efter en tid usvigeligt sande til igen. Tilsanding, sagde han, ligger simpelthen i vor natur. Vi kan ikke lade være. Før eller siden ender det helt galt, tilføjede han, og det sker, når samfund rea­gerer på en tilsandingskrise ved at stramme yderligere til i stedet for at løsne op. Dvs. når de begynder at forfølge en stiv, restriktiv og topstyret ideologi.

Vestens vilde kreativitet

Hvis Vesten er ved at starte på krisens tænkefase, bør vi overveje, hvad Vestens, dvs. primært Vesteuropas, Nordamerikas, Australiens og New Zealands, kernekompetence egentlig er. I min nye bog »Det Kreative Samfund« argumenterer jeg for, at det er kreativitet. Ikke viden, ikke ressourcer og ikke overlegen intelligens. Nej, en kreativ kultur. Faktisk har Vesten formentlig stået for mindst 95 procent af al kreativ nytænkning på kloden – nogen sinde.

Det lyder jo chauvinistisk, men der er tal bagved. I bogen »Human Achievement« beskrives f.eks et meget stort forskningsprojekt, som ved hjælp af avancerede statistiske metoder fandt, at ca. 97 procent af al kreativ nytænkning fra 800 f. Kr. til 1950 – dvs. over næsten 3.000 år – kom fra Vesten.

10BUSPatent-Historie-BM-F#2.jpg

Undersøgelsen gik som nævnt til 1950, men også siden har vi bevaret en markant kreativ føring, om det så er den mest solgte musik, de flest solgte film, de dyreste kunstværker, de førende luksusmærker, de mest epokegørende teknologier osv.

Vesten har de bedste universiteter, de fleste Nobelpriser og 99 ud af de 100 største biotekfirmaer. Vi tager topplaceringerne i diverse kvantitativt baserede innovations- og kreativitetsindeks år efter år. Vi kan bare det der med hittepåsomhed: Det er vor kernekompetence.

En kreativ enhed er næsten altid lille

Derfor bør vi spekulere dybt og inderligt over, hvad der oprindeligt har gjort os så kreative, og hvordan vi kan vedblive med at være det, så dynamikken vender tilbage.

Vi kan starte med følgende observation:

En kreativ enhed er næsten altid lille.

21BUSReklame-TV-Fjernsyn1.jpg

Nye ideer udtænkes og udføres bedst af enkeltpersoner eller ganske små teams. Store virksomheder er eksempelvis notorisk dårlige til at innovere, selv om der er undtagelser som Apple. Tilsvarende er store statslige organisationer oftest meget lidt kreative, hvilket forklarer den førnævnte Baumol-effekt.

Så et kreativt samfund kræver decentralisering. Det var det, vi havde, da kreativiteten eksploderede i Middelalderen: En opdeling på tusinder af ministater på størrelse med Monaco, Liechtenstein og Andorra, som konkurrerede og eksperimenterede konstant. Harmonisk var det ikke, men det var hyperkreativt.

Væk med ekspertvældet

En anden hovedkonklusion er: Vi skal væk fra ekspertvælde. Hvorfor? I Sovjetunionen havde de 24 millioner produkter, og det kunne de ikke finde ud af – der kom konstant flaskehalse, ubalancer og timelange køer.

I dag kommer der formentlig globalt mere end 24 millioner nye produkter på markedet årligt, og når det kan fungere, skyldes det, at beslutninger primært træffes 1. decentralt, 2. i realtid, 3. med input fra så mange som muligt og 4. tæt på dem, det vil berøre mest.

Vi skal her huske, at hele befolkningen per definition tilsammen rummer al samfundets viden. Eksperter, derimod, kan kun rumme nogle få promille eller mindre.

Heldigvis eksisterer der en alternativ model kaldet crowdsourcing. De seneste årtier har IT-virksomheder og internettet vist os nogle forrygende redskaber til at fordele beslutninger og kreativitet til brede folkemængder. Nøgleordene er bl.a. innovationskonkurrencer, prediktionsmarkeder, crowd media, åbne informationsstandarder og wikier. Alt dette er testet og fungerer fantastisk.

Kreativitet kræver konkurrence

En tredje hovedkonklusion er, at kreativitet kræver incitamenter og konkurrence. Dette er vel oplagt nok, for sådan virker naturens evolution. Men tænk lige over: Staten holder opsyn med monopoler for at styrke den frie konkurrence på det private marked, men alligevel udbydes de fleste offentlige services som monopoler. Hvorfor lægger vi dem ikke ud i App Store, så folk får kuponer til offentlige services, men uden at staten selv leverer de fleste af dem?

Tænk på, hvordan Apple bankede Nokia og andre ved at lancere en App Store – en åben, men struktureret markedsplads for applikationer. Det fik priserne på applikationer helt i bund og skabte en uhørt kreativ eksplosion på mobilmarkedet, og efter blot tre år bød App Store på ca. 800.000 applikationer fra andre firmaer. Metoden var vildt effektiv, så hvorfor benytter vi det ikke i offentlige service?

Kreativitet trives bedst, når frivillige transaktioner er lette og hyppige. Frivillighed betyder valgfrihed. Hvis en kunde har et valg, må udbyderen gøre sig umage, og det fører til innovation.

De seneste årtier er andelen af vestlige økonomier, der er baseret på frivillighed, imidlertid faldet jævnt og støt, og det har hæmmet kreativiteten. Jo, man kan fremme kreativitet ved at kaste ressourcer efter det – f.eks. ved at lave universiteter, teknologiparker og iværksætterhuse, og det er måske fint. Men det var ikke sådan, Vesten blev kreativ. Den blev kreativ, fordi samfundet var decentralt, handel var let, og der var konkurrence.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere