Del : SMS
Berlingske Business

Trumps fornemmelse for forretning

25BBMtrump-melania-knauss-2.jpg
Overskrift
Melania. Foto: REUTERS
25BBMtrump-maria-maples-199.jpg
Overskrift
Marla Maples
25BBMTRUMP-ivana-1989.jpg
Overskrift
Ivana. foto: AFP photo

Donald Trump er den kontroversielle amerikanske præsidentkandidat, der ser sine forretningskompetencer og evne til at akkumulere en formodet milliardformue som vægtige argumenter for at få overladt nøglerne til Det hvide Hus. Men hvor rig er han egentlig? Og hvor god en forretningsmand er han?

Artiklen fortsætter under annoncen

Pengemagasinet Forbes anno 1998. På magasinets berømte rigmandsliste anslås ejendomsmagnaten Donald Trump til en 121. plads med en formue vurderet til 1,5 mia. dollar, og bladet minder om, at Trump havde været fraværende fra listen fra 1990 til 1995 – perioden, da han kæmpede for at rejse sig fra en både personlig og forretningsmæssig flirt med fallitten.

»En ustoppelig sælger og overdrivelsens mester. Hans nettoværdi var minus 900 millioner dollar i 1990, og nu hævder han, at vores vurdering er tre gange lavere end hans egen; at formuen er tættere på plus fem milliarder dollar,« skrev Forbes i 1998.

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.

Donald Trump er rig. Faktisk ikke bare rig, men »virkelig rig« ifølge hans egen udtalelse under kampagnen for at blive Republikanernes kandidat ved USAs næste præsidentvalg i 2016. Udtalelsen faldt i juni i år, da han erklærede sit kandidatur, og han anslog da sin værdi til 8,7 mia. dollar.

En måned senere havde skruen fået en tand mere til ti mia. dollar, da Donald Trump offentligjorde den 92 sider lange opgørelse over aktiver, passiver og indtægter i seneste kalenderår, som han havde sendt til den amerikanske valgkommision FEC. En sådan opgørelse er påkrævet af præsidentkandidater.

Den gik journalister fra det finansielle nyhedsbureau Bloomberg så efter i sømmene og nåede frem til summen 2,9 mia. dollar. Mens førnævnte Forbes ud fra opgørelsen vurderede hans formue til fire mia. dollar.

At opgøre Donald Trumps nettoværdi er et emne med en noget løs kant. Her hjælper det ikke, at hans forretningsimperium er privatejet og nærmere detaljer derfor sværere at komme til. Eller at hans besiddelser i sagens natur svinger i værdi.

Ej heller hjælper det, at selv hans egen vurdering af formuen synes at variere fra dag til dag. Og ve den, der måtte sætte spørgsmålstegn ved den. Donald Trump sagsøgte i 2005 New York Times-­journalisten Timothy L. O’Brien for at nedgøre Trumps gode navn og rygte ved i bogen »Trump Nation: The Art of Being the Donald« at beskrive stærkt svingende udmeldinger om Trump-formuen fra både herren selv, hans finansdirektør og kilder som Forbes.

Bogen blev i øvrigt til med Trumps deltagelse og byggede på langvarig research. Da O’Briens advokater under sagsforløbet spurgte Donald Trump, hvordan han opgjorde sine aktiver, lød svaret:

»Det går op og ned med markederne og med attituder og med følelser, også mine egne følelser.« Og han tilføjede: »Selv mine egne følelser påvirker min værdi for mig selv.«

Sagen endte i forlig uden om retten.

Trump er et brand

Nøglen ligger således ikke kun i at opgøre værdien af storladne hotel- og lejlighedskomplekser, eksklusive golfklubber og forgyldte badekar i Trumps eje.

For Trump er et brand – et brand, der rækker langt uden for ejendomssektoren og ind i den sfære, hvor han allerede inden sin anden karriere som reality-TV-stjerne var blevet et fænomen. Og det er ikke mindst på værdien af dette brand, at Trump lever, og uenigheden opstår.

En del af dette brand er historien om, hvordan Donald Trump blev til det, han er. Men den historie handler ikke så meget om den selfmade velhaver og forretningsmand, han ligner på overfladen. For det har taget tre generationer at bygge Trump-imperiet.

25BBMnorden5.jpg

Den første Trump

Trumps bedstefar med fødenavnet Friederich Drumpf kom til USA fra Tyskland under den store guldgraverbølge og så hurtigt – trods sit oprindelige erhverv som barber – mulighederne i at bygge hoteller og restauranter og såmænd også udbyde letlevende damer for at servicere strømmen af guldgravere til det forjættede Eldorado på USAs vestkyst. Han havde også sans for at sælge ud, før boblen brast. Således drog han tilbage til Tyskland og giftede sig, hvorefter han vendte tilbage til USA. Denne gang til New York, hvor han slog sig på opkøb af ejendomme og levede af leje- og låneindtægter. Undervejs blev efternavnet også angliseret til Trump. Da han døde i 1918 i en alder af 49 år, efterlod han sig værdier for omkring 30.000 dollar eller cirka 500.000 dollar i vor tids penge.

Den anden Trump

Donalds far, Fred Trump, lå dog ikke på den lade side af den grund. Som 15-årig indgik han med sin i øvrigt også driftige mor i firmaet Elizabeth Trump & Son, der ud over at forvalte Friedrichs efterladte ejendomsinvesteringer også begyndte at bygge – først garager og senere beboelsesejendomme. Specielt efter Anden Verdenskrig tog det fart på, og Fred Trump byggede med tiden over 27.000 lejligheder og enfamiliehuse i Queens, Brooklyn og andre ydre bydele af New York.

dollars
Han forstod at udnytte statstilskud og lokale politiske forbindelser, men fokuserede primært på at bygge almindelige boliger til almindelige mennesker. Han tjente penge på de små marginaler, og hans eneste ydre luksus var jakkesæt, som efter sigende fik ham til at ligne en filmstjerne, samt at udskifte sin Cadillac hver tredje år. Efter arbejdstid gik han rundt på sine byggepladser og samlede ubrugte søm og andet op, som sagtens kunne genbruges.

Da Fred Trump døde i 1999, i en alder af 93 år, blev hans formue anslået til et sted mellem 250 og 300 millioner dollar, og han blev i New York Times hyldet som en af efterkrigstidens store bygherrer for den amerikanske middelklasse.

Den tredje Trump

Donald Trump, det fjerde af Freds fem børn og efter sigende hyperaktiv allerede fra barnsben, har ofte nævnt sin far som et stort forbillede og kilden til meget af sin viden om bygge- og ejendomssektoren. Men både forretningsmæssigt og personligt er han en ganske anden størrelse end sin far.

Størrelse. Smag en ekstra gang på ordet. For Donald, der officielt trådte ind i familiefirmaet som 22-årig i 1971, vidste fra starten, at han ville »noget større, mere glamourøst og mere spændende«, som han senere skrev i bogen »The Art of the Deal« fra 1987.

Fokus på fænomenet The Donald

 

Han ville til Manhattan, selv om faderen advarede om, at det var »en billet til Titanic«. Donald ville bygge stort. Han ville bygge skyskrabere. Kontrasten kunne næsten ikke være større. Og Donald skabte sig hurtigt sit eget ry. Han renoverede konkursramte hotelejendomme til luksusstandard og begyndte at bygge lejligheds- og erhvervsejendomme i en helt anden prisklasse end faderens byggeprojekter. Men ligesom Fred Trump forstod han at navigere med statstilskud, skattefradrag og forbindelser og forhandle fordelagtige aftaler på plads.

Han kunne bygge, og han kunne sælge.Og skulle man have glemt efternavnet, blev det sat på alt, hvad der blev bygget og ombygget. Trump Tower. Trump Plaza. Trump International Hotel. Trump er navnet, og Donald Trump spejlede sig allerede da i mediernes søgelys, også i privatlivet med specielt sin første hustru, Ivana.

Forretningsmæssigt bredte han sig fra New York til spillebyen Atlantic City, hvor han slog sig på kasino- og hoteldrift.

Nedturen

Men heri lå også en del af kimen til 1990ernes nedtur, da han måtte erkende, at han havde overbelånt sig under specielt kasinofeberen. Bankerne havde nærmest kastet penge efter ham, men nu kunne han ikke betale tilbage. I 1991 og 1992 måtte Trumps forrretninger gennem to rekonstruktioner, hvor han blev anslået til at sidde med en virksomhedsgæld på over tre mia. dollar og en personlig gæld på 900 mio. dollar. Det første ægteskab var også røget.

Et Versailles-hus eller en papkasse - 3

Men Trump trådte i karakter og forhandlede hårdt med bankerne efter den velkendte devise, at hvis du skylder banken 1.000 dollar, har du et problem. Men hvis du skylder banken en million dollar, har banken et problem.

Trump måtte sælge meget fra, men bevarede alligevel kontrollen og erklærede på et tidspunkt, at han nærmest havde »nydt det«.

»Det var blevet for let for mig. Jeg tjente en masse penge, og jeg tjente dem for let til det punkt, at det var blevet kedeligt,« fortalte han til Vanity Fair-journalisten Marie Brenner.

Ovenpå igen

I 1996 dukkede han atter op på Forbes’ velhaverliste efter fem års fravær med en beskeden formue på 450 mio. dollar. Hvorefter han i øvrigt fluks ringede til magasinet – angiveligt fra sit privatfly – og meddelte, at summen efter hans egen vurdering snarere var »formentlig over to milliarder«. Dog fulgte yderligere rekonstruktioner i 2004 og 2009 vedrørende de samme hotel- og kasinoejendomme i Atlantic City, omend disse – i kraft af hans reducerede ejerandele – betød langt mindre for Trump og resten af hans forretningsimperium.

25BBMgunhild-kirk-johansen.jpg

Med lidt større held har han siden også kastet sig over at drive golfklubber.

Det er værd at bemærke, at mange af de bygninger, der i dag bærer navnet »Trump«, slet ikke er ejet af Donald Trump. Enten fordi han under nedturen måtte sælge ejendommene fra, eller fordi han i dag henter væsentlige licensindtægter på at lade andre bruge hans navn til byggeprojekter og på at forvalte bygninger, som ikke er hans egne.

For brandet Trump er trods alt intakt, formet af medieomtale, et hav af bøger og utallige andre Trump-brandede produkter fra vodka over herretøj til en parfume, der naturligvis måtte hedde »Success«. Foruden selvfølgelig TV-optrædender med både skønhedskonkurrencer som Miss Universe og Miss US, som han delvist ejer rettighederne til, og den fænomenalt populære reality-serie »The Apprentice«. hvor han testede håbefulde forretningstalenter og gerne ekspederede dem ud af serien med ordene: »You’re fired!« – »du er fyret!«.

Serien kørte fra 2004 og indtil præsident­ambitionerne og medfølgende bombastiske udtalelser om bl.a. mexikanske indvandrere tidligere i år satte en stopper for en fortsættelse. TV-selskabet NBC droppede kontrakterne på både The Apprentice og Miss Universe. Ligeledes har varehuskæden Macy’s droppet et samarbejde om salg af Trump herretøj og ure.

Niels Due Jensen

Præsidentkampagnen

Nogle vil mene, at Donald Trumps kandidatur til præsidentposten blot er endnu en opvisning i Trumps personlige branding, hvilket også indebærer faren for at skade brandet med flere tabte forretningskontrakter til følge.

Men Trump er Trump. Han har før vist, at han kan flyde ovenpå og børste støvet af det sjældent velsiddende jakkesæt, når han har været nede. Det er en del af brandet.

Som han siger i bogen »Trump Nation«:

»Da jeg havde problemer i begyndelsen af 1990erne, gik jeg rundt og – ja, mange kunne ikke fatte, at jeg gjorde det, fordi de troede, at jeg havde et stort ego – jeg gik åbent rundt og sagde til folk, at jeg var minus 900 millioner dollar værd. Og så fik jeg en aftale med bankerne.«

25BBMdyvig2.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere