Del : SMS
Berlingske Business

Thulesens image skinner stærkt

Thulesens image skinner stærkt - 1
Kristian Thulesen Dahl har skabt et stærkt image som leder. ?Foto: Jeppe Bøje Nielsen Foto:

Han er langt fra erhvervslivets yndlingskandidat, men i befolkningen har Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, på rekordtid skabt sig et bomstærkt brand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis der én ting, de kan i Dansk Folkeparti, så er det at brande deres ledere og få hul igennem til store vælgergrupper.

Pia Kjærsgaard startede i realiteten fra nul efter Fremskridtspartiets kollaps, men endte som en partileder, som mange nok kunne være rygende uenige med, men som blev anerkendt for sine evner som partileder.

Hun overgav magten til Kristian Thulesen Dahl, og korpset af kommentatorer var overbevist om, at DF ville gå tilbage, eftersom den ufolkelige teknokrat umuligt kunne matche Pia Kjærsgaards gennemslagskraft.

Thorning og Løkke har ondt i dømmet - 2

I dag står Kristian Thulesen Dahl som en af de partiledere, som danskerne sætter allerhøjest – når de skal vurdere partiernes formænd – og DF er vokset til nye højder.

Ser vi tilbage på kampagnen forud for valget til Europa-Parlamentet, var den i lange perioder domineret af Morten Messerschmidt, som på godt og ondt blev omdrejningspunkt for diskussionerne om Danmarks forhold til Europa.

Kritikerne vil indvende, at det alt andet lige er nemmere at sælge kandidater, som rejser rundt med brede – nogle vil sige populistiske – budskaber. Eksempelvis har det på det seneste været nemt at udnytte vælgernes utilfredshed med EU i f.eks. debatten om social dumping og velfærdsturisme, mens det har været sværere at skabe begejstring for det europæiske samarbejde.

Kritikerne vil på samme vis sige, at det i indenrigspolitikken har været nemmere at slå på en udbredt skepsis over for indvandringen og sælge forestillingen om »Gamle Danmark«som et sindbillede på uforanderlighed, velfærd og tryghed i stedet for at skulle at overbevise vælgerne om behovet for forandringer og reformer.

Kritikerne kan have en pointe, men de lukker øjnene for, at DF er lykkedes med at transformere sig fra et protestparti til at blive et af landets største partier, der søger indflydelse, indgår kompromiser og – under de rette omstændigheder – er parat til at løfte svære reformer, som det skete med genopretningspakken i 2010 og tilbagetrækningsreformen i 2011.

Sat på kort formel er det lykkedes for DF at få nedkæmpet alle anklager om, at partiet – sagt med Poul Nyrup Rasmussens berømte og berygtede ord – ikke er stuerent. I dag anser en stor og voksende del af befolkningen således DF for at være modent og klar til at indtræde i en regering.

21BBMpolitisk3.jpg

DFs modstandere vælger ofte også at tro på, at det er rent held, at partiet har kunnet foretage denne transformation og har kunnet brande så forskellige kandidater som Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt.

Dermed begår kritikerne en stor fejl.

Netop spændvidden mellem de tre politikere – fra den iltre Kjærsgaard over den underspillede Thulesen til flamboyante Messerschmidt – illustrerer, at partiet kan skabe gennembrud for vidt forskellige personligheder.

Sagen er, at kun få arbejder mere professionelt med lederskab end DF-toppen, og ud over at partiets førende politikere som Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Pia Kjærsgaard selv forstår betydningen af at arbejde med strategi, kommunikation og personlig fremtoning, støttes de af en af Christiansborgs dygtigste rådgivere i skikkelse af Søren Søndergaard.

Det er kort sagt ikke held, der får DFs profiler til at stå stærkt. Tværtimod kunne Thorning og Løkke lære en del af systematikken i DF-lejren, når det gælder om at opbygge et image.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere