Del : SMS

Thorning og Løkke har ondt i omdømmet

Thorning og Løkke har ondt i dømmet - 2
Det kniber med begejstring for Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. ?Foto: Keld Navntoft? Foto:

Opgøret om Statsministeriet ved næste valg skal udkæmpes af to politiske ledere - Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen - som begge lider under et ringe image. Det kan udløse en valgkamp, hvor negative kampagner fylder, vurderer Thomas Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et godt image er guld værd, lyder et klassisk slogan, og af samme grund kan hverken Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen prale af en overvældende kassebeholdning.

Det store paradoks i dansk politik, er at såvel statsministeren som udfordreren i alt for høj grad skubber danskerne væk i stedet for at virke som magneter, der tiltrækker vælgerne.

regeringsomdannelse2014

For nylig viste en måling, at 21 procent af vælgerne foretrækker Thorning i Statsministeriet, mens 27 procent helst ser Løkke i hjørnekontoret. Men det frapperende var, at danskerne tilsyneladende helst ville slippe for dem begge. Den suveræne vinder i undersøgelsen var således »en anden«, som fik opbakning fra 45 procent af vælgerne.

Fra tilvalg til fravalg

Nuvel, man skal tage den slags målinger med en spandfuld salt, men gennemgår man undersøgelserne, hvor danskerne bliver bedt om at forholde sig til de to politiske lederes kompetence, troværdighed og leverevner, kan det konstateres, at de har gennemlevet forløb, som har plettet deres renommé og slidt på deres image i befolkningens øjne.

Derfor toner næste folketingsvalg i stigende grad frem som et spørgsmål om fravalg – snarere end et tilvalg – af en regeringschef.

Værst ser det ud for Helle Thorning-Schmidt, som aldrig har været i stand til at udnytte sin unikke platform som nationens leder til at få styrket sit image. På Christiansborg taler man om en statsministereffekt, men i Thornings tilfælde giver det mere mening at tale om en statsministerdefekt.

Undren i erhvervslivet

Ikke mindst for erhvervsledere er dette faktum en kilde til undren.

I store dele af erhvervslivet anerkendes det, at regeringen har ført en fornuftig og ansvarlig økonomisk strategi gennem krisen. Der er udbredt tilfredshed med, at regeringen – trods enkelte initiativer, der har trukket i den modsatte retning – generelt har arbejdet på at styrke rammevilkårene for landets virksomheder. Og endelig uddeles der ros til regeringstoppen, herunder Thorning, for at have mod til at træde op mod sine egne og eksekvere svære beslutninger.

Dansk Erhvervs Årsdag 2014

Erhvervsledere, som har rejst med statsministeren under eksportfremstød i udlandet, fremhæver desuden, at hun altid er velforberedt, imødekommende og topprofessionel.

Problemet for Thorning er blot, at store dele af vælgerbefolkningen mest af alt ser en løftebryder. S-formanden har ganske enkelt aldrig kunnet overkomme den troværdigheds- og tillidskrise, som blev udløst, da hun med det yderste af neglene fik regeringsmagten og dernæst blev tvunget af de radikale til at skrotte store dele af sit valgprogram og slagte løfter på stribe.

Skuffelsen hos centrum-venstre vælgerne har været så massiv, at hun selv og hele Socialdemokratiet siden har befundet sig i en næsten kronisk tillidskrise. Det ironiske er derfor, at når erhvervsledere i dag ser ret positivt på statsministeren, så er det kun med til at forstærke titusinder af centrum-venstres vælgeres opfattelse af, at hun netop har svigtet sine socialdemokratiske idealer.

Dertil kommer, at hun fra starten har kæmpet med et billede af, at den virkelige magthaver i regeringen har været Margrethe Vestager, som på lange strækninger også er en stærkere og dygtigere politiker. Det har været med til at give vælgerne et indtryk af, at Thorning mere er regeringschef af navn end af gavn.

Sidst, men ikke mindst har regeringens mange møgsager og mangelfulde kommunikation rejst spørgsmål om Thornings evner som statsminister. Det har ikke hjulpet hende, at partifæller – fra det kommunale bagland, folketingsgruppen og ministerholdet – i vanskelige perioder har kritiseret hendes lederskab i fuld offentlighed.

GGGI torpederede Løkke

Når det gælder Venstre-formanden, kan størsteparten af Løkkes problemer føres tilbage til de katastrofale uger sidste efterår, hvor en undrende omverden pludselig stiftede bekendtskab med den indtil da komplet ukendte koreanske klimaorganisation, Global Green Growth Institute, GGGI, og især Venstreformandens kostbare flyrejser på første klasse.

24BBMLars2.jpg

Det farlige ved sagen var, at den hurtigt kom til at handle om Lars Løkke Rasmussens personlige troværdighed og dømmekraft. Derfor så man, at danskerne i lyntempo nedjusterede deres syn på Løkkes lederskab. Mange blev simpelthen vrede og skuffede over hans ageren, og kort efter begyndte Venstre at falde mærkbart i målingerne som en direkte konsekvens af vælgernes svindende tillid til Løkke.

Når straffen blev så hård, skyldes det utvivlsomt også, at en del vælgere blev mindet om, at Løkke tidligere havde haft problemer med sin omgang med skatteydernes penge, ligesom de fik genopfrisket billedet af en uoplagt, tvær og til tider selvretfærdig leder, som ikke kunne skjule sin irritation i konfrontationerne med pressen.

Løkkes held var, at den massive omtale af GGGI-sagen trods alt kun foldede sig ud i en relativ kort periode, og at han sent på efteråret blev reddet af, at han kunne demonstrere solidt politisk håndværk, da han indgik en blå finanslov med regeringen.

Kort efter kunne han oven i købet læne sig lettet tilbage i stolen, da en hel stribe ministerskandaler eksploderede – først med Christian Friis Bachs afgang som udviklingsminister, dernæst med Morten Bødskovs fatale løgn for retsudvalget og endelig med tidligere socialminister Annette Vilhelmsens problemer i Zornig-sagen.

Trods de slag, der blev rettet mod Løkke i den periode, viser stort set alle målinger, at han fortsat står stærkere end Thorning og synes at have den korteste vej til Statsministeriet ved næste valg.

Negative kampagner betaler sig

I S-toppen og Venstreledelsen er det for længst erkendt, at begge lejres topkandidater står på en sjældent svag platform forud for næste valg.

Det faktum vil man selvfølgelig indrette sig efter i forhold til den strategi, som skal følges frem mod valget, og i S og V vil man selvsagt arbejde på at forbedre kandidaternes troværdighed og popularitet.

09BUSRegeringens-nye-Vaekst.jpg

Men et godt gæt er, at der vil blive arbejdet mindst lige så systematisk på at regne ud, hvordan man kan slå yderligere skår af konkurrentens image. Det kan man beklage ud fra et etisk synspunkt , for den slags metoder vil næppe være med til at højne vælgernes tillid til politikerne. Men den sørgelige kendsgerning er, at angreb, også kaldet negative kampagner, er effektfulde. »Going negative«, som det hedder på amerikansk, er ganske enkelt noget, der kan flytte stemmer.

Det særlige ved den næste valgkamp bliver derfor ikke, at Thorning og Løkke begge vil kaste med sten mod hinanden, men at de begge bor i huse af glas.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere