Del : SMS
Berlingske Business

Thomas Larsen: Corydons umulige kraftspring

27BBMcorydon2.jpg
Styrke: Fra ubemærkethed til stærk minister. Foto: Nils Meilvang

Egentlig burde det ikke være muligt, men Bjarne Corydon har klaret springet fra ukendt rådgiver til indehaver af hjørnekontoret i Finansministeriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er langt fra sikkert, at Bjarne Corydon efter valget stadig er indehaver af det attraktive hjørne-kontor i Den Røde Bygning på Slotsholmen.

Inde fra kontoret har han en forrygende udsigt til Nationalbanken på den anden side af kanalen og til Christiansborgs Slotsplads. Og i kontorerne ned langs stengangen i ministeriet sidder en række af centraladministrationens skarpeste hjerner parate til at bistå ham i arbejdet som nationens kassemester. Et bedre job findes næppe for en ambitiøs politiker.

Men selv hvis det ikke skulle lykkes for Bjarne Corydon at fastholde kontoret, har han allerede sejret på flere planer.

Alle hans modstandere vil ganske vist sætte store spørgsmålstegn ved hans politiske boldøje, når han eksempelvis overså faren ved at gøre forretninger med Goldmann Sachs, som set gennem venstrefløjens briller er tæt på at være kapitalens værste skurke.

Mange vil også ryste på hovedet, når de tænker på serien af mislykkede forhandlinger med regeringens parlamentariske støtteparti, Enhedslisten.

27BBMBjarne-Fog-Corydon.jpg

Og en hel del vil himle med øjnene over, at Bjarne Corydon sammen med den tidligere radikale leder, Margrethe Vestager, banede vejen for flere kontroversielle reformer og holdt hånden over en forhadt dagpengereform, så liste A i lange perioder har været martret af en voldsom vælgerkrise.

Men blandt topledere i dansk erhvervsliv, hos velanskrevne økonomer i finanssektoren og i universitetsverdenen samt hos de fleste politiske journalister på Christiansborg anerkendes Bjarne Corydon for at have klaret et spring, som de fleste andre ville have brækket halsen på.

Bjarne Corydon sprang nemlig helt uhørt fra rollen som ukendt chef for en lille politisk økonomisk afdeling til positionen som nationens kassemester – og han gjorde det med en faglig tyngde og en autoritet, som har taget kegler.

For selv om Socialdemokraterne næsten permanent har været skydeskive for heftig vælgerkritik på grund af regeringens økonomiske kurs, har Bjarne Corydon selv ligget i toppen, når danskerne har skullet udpege regeringens mest kompetente og troværdige ministre.

Det er imponerende godt gået, for jobbet er i særklasse krævende.

Ud over at arbejdet – intellektuelt set –kræver kvikhed og analytisk sans af en særlig kaliber, kræver det råstyrke, både fysisk og mentalt, at kunne holde til de uendeligt mange forhandlingsforløb, som en finansminister hele tiden skal være i stand til at drive frem.

Nogle af disse forhandlinger er ganske rigtigt blevet tabt på gulvet med et brag i den forstand, at det ikke er lykkedes at nå til enighed med Enhedslisten. Men så har Bjarne Corydon blot valgt at skifte. Det har ikke altid set kønt ud, og stilkarakteren har ofte været lav. Men den kontante tilgang har forlenet Corydon med en solid resultatliste. Om den så har været rød eller blå, må historikerne vurdere.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere