Del : SMS
Berlingske Business

Thomas Larsen: Brug for en seriøs debat om udenlandsk arbejdskraft

25BUSHjort-igen.jpg
Overskrift
Arbejdskraft: Claus Hjort Frederiksen ønsker sig bedre forslag fra erhvervslivet i spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft.
25BUSHjort-2.jpg
Overskrift
Arbejdskraft: Claus Hjort Frederiksen ønsker sig bedre forslag fra erhvervslivet i spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft.

Flygtninge- og immigrantkrisen understreger behovet for en mere seriøs debat om at skabe flere og bedre indgange til det danske arbejdsmarked for udlændinge. Finansminister Claus Hjort Frederiksen savner flere brugbare ideer fra erhvervslivet, skriver Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var en tændt Claus Hjort Frederiksen, som sidst i august affyrede en bragende bredside mod flere navngivne erhvervsledere og virksomheder i Berlingske.

Finansministeren var ophidset over, at regeringens kommende annoncekampagne, som i udenlandske aviser skulle informere om de nye lavere sociale ydelser for nyankomne i Danmark, havde fået hård kritik af bl.a. Grundfos og Microsoft. Virksomhederne advarede om, at annoncerne ville skade Danmarks omdømme og skræmme værdifuld arbejdskraft væk. Derudover havde Stine Bosse publiceret et indlæg, hvor hun skrev, at hun havde en »led smag i munden« over regeringens retorik og kurs i udlændinge- og asylpolitikken.

Ingen af delene faldt mildt sagt i god jord hos finansministeren.

15BUSflygtning2015a.jpg

I Berlingske erklærede han sig dybt forundret over, at den hjemlige debat om tilstrømningen af asylansøgere og behovet for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft blev blandet sammen i én pærevælling.

»Jeg ved ikke, om de mennesker, som er så fandens politisk korrekte, har lagt mærke til, at man i USA bygger et kæmpehegn mod Mexico, og at der kører patruljer frem og tilbage og fanger folk. Om de folk har lagt mærke til, at englænderne bruger millioner på at bygge hegn i Frankrig for at forhindre folk i at komme til England. At man i Australien slæber folk tilbage til øde øer, når de kommer i både. Men er det sådan, at højtuddannede specialister ikke vil til USA? At de ikke vil til England? Eller ikke vil til Australien? Nej, det er ej,« lød det fra Claus Hjort Frederiksen.

Derpå satte han trumf på sit budskab.

»Der er så mange, som gerne vil profilere sig på, at de er de gode mennesker. Men det vil jeg da også gerne. Jeg synes faktisk, jeg er et godt menneske for Danmark ved at sikre, at folk bliver integreret,« sagde han.

Finansministeren fastslog, at Danmark de facto er et af de lande i Europa, der tager imod flest flygtninge, men at vi ikke kan tage imod alle, og at kritikerne burde kunne forstå dette faktum.

Utallige opgør

Nok så interessant blev udfaldet fra Claus Hjort ikke imødegået af DI.

Claus Hjort og den øvrige V-top har ellers gentagne gange siddet fortørnet tilbage, når DI har kritiseret tonen i udlændingedebatten og holdt årsmøder med overskriften »Velkommen, Bienvenue, Witamy«.

Flygtninge Rødby

Det har provokeret en Venstre-ledelse, som mener, at der er for mange erhvervsledere, virksomheder og organisationer, som konsekvent lukker øjnene for de negative – og dyre – problemer ved den hidtidige indvandring til Danmark. I flere omgange har det forskellige syn på virkeligheden ført til opgør mellem blå lejr på Christiansborg og DI i fuld offentlighed.

Men i denne omgang kom der en mere imødekommende melding fra Tine Horwitz, underdirektør i DI og chef for DI Consortium for Global Talent, der arbejder for at sikre Danmark højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

Hun fastslog, at danske virksomheder godt kan tiltrække højtuddannede udlændige, selv om regeringen eksempelvis strammer asylpolitikken og indrykker annoncer om asylstramninger i udenlandske aviser. De udlændinge, som Danmark gerne vil tiltrække, kan godt forstå, at stramningerne er målrettet asylansøgere og menneskesmuglere, lød det fra Tine Horwitz:

»Det er to vidt forskellige debatter. Og debatten om asylansøgere har som udgangspunkt ingen betydning for, hvordan højtuddannede udlændinge vil se på muligheden for at finde arbejde i Danmark.«

Ifølge Tine Horwitz er der ingen tegn på, at Danmark får et særligt skidt ry blandt højtuddannede udlændinge.

»Hele Europa diskuterer flygtninge. Ikke blot Danmark. Den diskussion skal tages, men den har ikke noget med arbejdskraft at gøre,« lød det.

De har en pointe

Hjort og Horwitz har faktisk en væsentlig pointe.

Det kan hænde, at en række erhvervsledere anser regeringens udlændinge- og asylpolitik for at være moralsk forkastelig og uværdig, men hvis erhvervslivet som helhed skal nå politisk i mål med ønsket om at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft fremover, bliver erhvervsledere, virksomheder og erhvervsorganisationerne nødt til at være mere præcise i deres ønsker og formuleringer.

12BUSLEBANON-ENERGY.jpg

Erhvervsledere har ret, når de siger, at rigtig mange udlændinge er i job herhjemme. De har ret, når de siger, at udlændinge skaber stor værdi i dagens Danmark, og det er ligeledes korrekt, at utallige rapporter understreger, at Danmark bliver afhængig af at kunne tiltrække yderligere kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. Men hvis de ikke samtidig erkender, at mange med udenlandsk baggrund og svage kvalifikationer slet ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, og at mange med indvandrerbaggrund rent faktisk står opført som store udgiftsposter i statsbudgettet, vil deres troværdighed være til at overse. Både blandt toppolitikere på Christiansborg og i mange danskeres øjne.

Stor udfordring

Skærer man ind til benet, er det også det centrale budskab fra Claus Hjort.

Finansministeren mener, at den reelle diskussion om udenlandsk arbejdskraft bør handle langt mere om, hvordan flere udlændinge kommer i arbejde, for det anser han for at være et af velfærdssamfundets største udfordringer.

Når diskussionen trænger sig mere og mere på, skyldes det ikke alene fortidens ringe resultater, som har placeret for mange uden for arbejdsmarkedet, men i høj grad også den nuværende alvorlige flygtninge- og immigrantkrise, som har ramt Europa med voldsom kraft, og som betyder, at mange flere mennesker udefra skal integreres og bringes i job.

Frygten hos eksperterne er desværre, at det ikke bliver spor let.

Flygtning2015

Forskere har allerede gjort opmærksom på, at mange af de syriske flygtninge slet ikke er så veluddannede og arbejdsmarkedsparate, som mange tror. Analyser har bl.a. vist, at kun 13 procent af syrerne er kommet i job efter tre års ophold i Danmark. Studier viser på samme vis, at blandt de første syriske flygtninge, der kom til Danmark fra 1999 til 2006, havde kun 17 procent en videregående uddannelse, mens fem procent havde en erhvervsfaglig uddannelse.

Vurderet på baggrund af de hidtidige erfaringer kan det derfor blive en uhyre stor udfordring at integrere de mange syriske flygtninge, som Danmark har taget imod på det seneste. Opgaven bliver ikke lettere af, at mange kommer hertil med traumer.

Brug for trædesten

Når Claus Hjort Frederiksen taler om at give udlændinge bedre trædesten ind til det danske arbejdsmarked, har han bl.a. blikket rettet mod de relativt høje danske mindstelønninger, som efter hans mening er med til at holde alt for mange uden for arbejdsmarkedet.

Dansk Flygtningehjælp har ligeledes foreslået en særlig indslusningsløn for at åbne porten ind til arbejdsmarkedet. Forslagene bliver imidlertid konsekvent afvist af både arbejdsgivere og lønmodtagere, som kræver respekt for den særlige danske model.

De konstante afvisninger har efterhånden gjort Hjort utålmodig, og derfor efterlyser han i stigende grad andre konkrete løsninger fra arbejdsmarkedets parter.

»Jeg respekterer den danske model, men jeg efterlyser ideer til, hvordan vi kan lave den trædesten ind på arbejdsmarkedet. Vores høje mindstebetalinger gør, at du, hvis du ikke har forudsætninger for at deltage i det moderne samfunds produktionsapparat, får uhyggeligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vi nødt til at snakke med arbejdsmarkedets parter om,« lød det fra Claus Hjort i Berlingske.

Og udmeldingen er ingenlunde tilfældig. Både finansministeren og statsminister Lars Løkke Rasmussen vil i de kommende måneder forsøge at skubbe til både arbejdsgiverorganisationer og fagforbund, mens de så småt går i gang med at skrive drejebogen for forårets trepartsdrøftelser, der bl.a. vil have bedre integration af udenlandsk arbejdskraft på dagsordenen.

1

Mindre moraliseren

Alt dette kommer dansk erhvervsliv til at tage bestik af, og regeringen forventer, at arbejdsgiverorganisationerne snart byder ind med konstruktive forslag til, hvordan det skal lykkes at få flere ind på arbejdsmarkedet.

Hvis dette ikke lykkes, vil det uden tvivl svække flere af de centrale partiers lyst til at gøre det nemmere at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Flere partier – med Dansk Folkeparti i spidsen – vil således være skeptiske over for at skulle fortælle danskerne, at nu skal det være nemmere for danske virksomheder at hente kvalificerede udlændinge til Danmark, når vælgerne ude i den virkelige verden kan se, at mange udlændinge slet ikke er i job, men tværtimod står på sidelinjen til samfundet og er afhængig af overførselsindkomster.

Dét er den hårde politiske bundlinje i en debat, som kalder på dybe følelser – også hos mange erhvervsfolk, der er vant til at bevæge sig rundt i verden og gerne vil se Danmark som et åbent land, der tager imod arbejdskraft og talent udefra.

Problemet er blot, at hvis disse erhvervsledere ikke i højere grad forstår, at Claus Hjort Frederiksen, Kristian Thulesen Dahl og en stor del af den danske befolkning har et andet udgangspunkt i diskussionen, vil de få svært ved at overbevise politikerne om, at Danmark fortsat får brug for flere dygtige mennesker udefra.

Erhvervslederne bliver simpelthen nødt til at være bedre til at begå sig i den komplekse debat om flygtninge, immigranter og kvalificerede udlændinge, ligesom de bliver tvunget til at byde ind med flere konstruktive forslag og mindre moraliseren. I modsat fald bliver det svært for dem at finde 90 mandater – og dermed et flertal – for deres ønsker på Borgen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere