Del : SMS
Berlingske Business

Sten Løck: Mød de nye tech-milliardærer

til BNY business f Sten Løck
Sten Løck, It-journalist og blogger på business.dk. Foto:

Ingen anden industri producerer så mange nye og unge milliardærer som IT-branchen. Rigmændene Larry Page, Sergey Brin og Mark Zuckerberg fra Google og Facebook er blevet afløst af et nyt kuld. Mød nogle af dem her.

Artiklen fortsætter under annoncen

De startede tidligt, troede på ideen og blev ved, selv efter succesen var i hus. Det er, hvad der kort kendetegner mange af de unge IT-stjerneskuds historier. Her er fire af dem:

1. Østarbejder med succes

Jan Koums historie er som skabt til den amerikanske fortælling om immigration og succes. Som 16-årig rejste Koum fra Ukraine til USA, hvor han startede med at vaske gulve og arbejdede sig op til IT-konsulent hos et revisorfirma. Han gik på aftenskole, men fandt også tid til at passe sin svagelige mor, indtil hun døde af kræft.

I 2009 udviklede Koum sammen med en ven det sociale medie WhatsApp, der på rekordtid blev en af verdens mest populære apps. På grund af kvaliteten, men også fordi den ramte markedet, netop da markedet for apps og sociale medier mødtes i en perfekt vækststorm.

I dag har WhatsApp 800 millioner aktive brugere, men Koum er ikke længere ved roret. Han solgte sidste år forretningen til Facebook, hvor han år forinden havde søgt job, men fået afslag. Facebook betalte den nette sum af 16 milliarder dollar, hvoraf Koum fik omkring halvdelen. Han donerede øjeblikkeligt en halv milliard til velgørende formål, og den nu 39-årige milliardær har også siden brugt tid og penge på nærsamfundet samt på det gamle hjemland, der oplever trange tider.

2. Veganer har succes med blod

Som 19-årig forlod Elizabeth Holmes Stanford University uden at afslutte sin eksamen for i stedet at starte firmaet Theranos. I dag er virksomheden omkring 10 milliarder dollar værd, og Elisabeth Holmes er god for knap halvdelen.

Theranos har udviklet en ny måde at foretage blodprøver på, hvor et lille prik på fingeren er nok til hele 30 forskellige test. Vel at mærke langt hurtigere og billigere end tidligere metoder, takket være blandt andet en teknologi kaldet lab-on-a-chip.

I samarbejde med drugstore-kæden Walgreens er den 31-årige Holmes nu ved at etablere en national kæde af wellness-centre med helbredstjek.

Elizabeth Holmes udstiller ikke sin rigdom og er på mange måder paradeeksemplet på en californisk arbejdsnarkoman. Hun lever alene, har har intet TV, ingen fritid, fordi hun arbejder alle vågne timer, og dem er der rigtig mange af. Hun er tilhænger af østligt inspirerede filosofier og selvfølgelig veganer. Hendes favoritmad er i pulverform, sandsynligvis fordi det er mere effektivt.

Statsmanden Henry Kissinger, der sidder i Theranos’ bestyrelse, kalder Holmes for en charmerende person med en ensporet dedikation til sit arbejde.

ISRAEL-TEL AVIV-CITY

3. Uber Man

Travis Kalanicks karriere er historien om, hvordan aggressivitet kan føre til succes. Den nu 39-årige forlod det sydcaliforniske universitet UCLA i utide for at starte søgemaskinen Scour. Den udmærkede sig ved at vise vej til ulovligt kopieret materiale, og efter kun to år gik firmaet konkurs.

Så gik det lidt bedre med næste projekt, softwarefirmaet Red Swoosh, som Kalanick i 2007 solgte for 19 millioner dollar.

Det blev imidlertid i 2009, at Kalanick grundlagde sin formue og samtidig skabte en af de hidtil mest kontroversielle virksomheder i det 21. århundrede. Uber formidler i dag taxaservices i 60 lande med en estimeret markedsværdi på over 50 milliarder dollar, og Travis Kalanick er noteret for seks af slagsen.

Uber er stødt på modstand fra både branche og myndigheder i mange lande, men det har ikke stoppet firmaets ekspansive fremfærd. Kalanick personificerer aggressiviteten ved konstant at tage kampen i offentligheden og insistere på mission og forretningsmodel. Det har gjort ham til en medieperson, men han lever et stille privatliv sammen med violinisten Gabi Holzwarth.

4. Wonder from Down Under

Ikke kun amerikanere kan blive hurtigt rige på teknologi. Australske Scott Farquhar var 22 år, da han startede softwarefirmaet Atlassian, der i dag gør ham til milliardær i både australske og amerikanske dollar.

pix-KonsensIT

Atlassian så tidligt behovet for struktur i en stadig mere digital verden og tilbyder software til videndeling og projektstyring til komplekse processer på højt niveau. Kunderne tæller blandt andet 85 af virksomhederne på amerikanske Fortune 100.

35-årige Farquhar leder stadig virksomheden, men har også kastet sig over Australiens fremtid. Atlassians succes er hovedansvarlig for, at Sydney i dag har en livlig klynge af nye IT-virksomheder, og den kurs skal fortsættes, mener Scott Farquhar.

Kontinentet skal vænne sig fra de historiske erhvervsbastioner som minedrift og i stedet fokusere på udvikling af digitale infrastrukturer og kompetencer, lyder hans budskab.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere