Del : SMS
Berlingske Business

Rigmand nægter at sidde stille længere

21BBMthrane1.jpg
Lars Thrane vil etablere en ny virksomhed, når hans konkurrenceklausul udløber sidst i 2014. Foto:

Lars Thrane er blevet alvorligt velhavende på salget af sit livsværk, den højteknologiske virksomhed Thrane & Thrane. Han er 64 år og tæt på en alder, hvor de fleste går på pension. Men han vil ikke sidde og tælle sine penge. Han vil i gang med en ny virksomhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når du står foran Lars Thranes hjem i Gentofte, er der ikke noget, som stikker i øjnene. Vi er i det bedre borgerskabs villakvarter. Det er pænt og nydeligt, men når der bydes indenfor i det røde murstenshus, ruller huset sig ud og ned ad en svagt hældende skrænt med podier ud til terrasser og en solopvarmet saltvands-swimmingpool.

Øjnene leder efter en bestemt stil, men forvirres, indtil ordet passion slår sig ned som bagkatalog for hele indretningen.

Passion for teknik, for viden, for foto, for arbejde, for kvalitet. Og for afdøde Steve Jobs fra Apple.

Pix-sol

Frank Lloyd Wright, Le Corbusier og Johannes Larsen finder deres pladser, Hornslets portræt af Lars Thrane med et lille billede af Steve Jobs som alter ego venter på at blive hængt op, mens fotobogen over dem alle – den legendariske tyske fotograf Helmut Newtons 35 kilo tunge og næsten en meter høje bog »Sumo« med studier af nøgne kvinder –tiltrækker opmærksomheden.

Der findes 10.000 eksemplarer i verden. Dette eksemplar er placeret på et medfølgende stativ designet af Philippe Starck i kærestens arbejdsværelse, der ligger side om side med Lars Thranes hjemmekontor. Et kontor, der de seneste 14 måneder har dannet rammen om de tanker, vi nu skal indvies i.

Sendt til Siberien

Ved udgangen af november 2012 forlod Lars Thrane for sidste gang sit livsværk, højteknologivirksomheden Thrane & Thrane. Med to års konkurrenceklausul i hånden blev han sat på bænken.

»Der skete jo helt basalt det, at jeg blev hældt ud. Formelt blev jeg ikke. Men jeg blev sat på et kontor og lavede absolut intet. Det var fuldstændigt meningsløst, så jeg blev enig med de nye ejere, Cobham, om at stoppe,« fortæller Lars Thrane og trækker den første parallel til Steve Jobs.

Da Jobs første gang blev hældt ud af App­le, blev han parkeret i et kontor på den anden side af gaden – et kontor, som han kaldte »Siberia«, fordi der absolut intet skete.

For at forstå Lars Thranes placering i intetheden skal vi skrue tiden lidt tilbage. Lars Thrane var hovedaktionær i Thrane & Thrane, som han 30 år tidligere havde stiftet med sin bor Per Thrane. I 2001 blev Thrane & Thrane børsnoteret, fordi Per Thrane ønskede at trække sig ud og få frigivet den formue, han havde oparbejdet i virksomheden.

Med børsnoteringen blev selskabet et offentligt selskab med Lars Thrane som hovedaktionær, men ikke majoritetsaktionær. Den situation udnyttede den britiske militærproducent Cobham i 2012.

pix-B&Obilledefra
LÆS MERE : Konkurrence i IT

Firmaet gennemførte et aggressivt, fjendtligt opkøb – forstået på den måde, at det var imod hovedaktionærens udtrykkelige ønske, mens øvrige aktionærgrupper fandt prisen så attraktiv, at de ville indkassere gevinsten.

Lars Thrane er stadig fortørnet over forløbet, men som han siger i dag:

»Jeg kunne vælge at græde og tude over tabet af mit livsværk, men det vil jeg ikke,« siger han og konstaterer i samme åndedrag, at det, han advarede mod den gang, er præcist, hvad der er sket.

Cobham er ifølge Lars Thrane en virksomhed uden kommerciel forståelse. Den har levet af at producere til militærindustrien og fandt så ud af, at det var en nedadgående business. Det britiske selskab ønskede at købe civile virksomheder, men har ingen forståelse for kreativitet, innovation, og den empati, du som ejer skal føle for dine kunder og medarbejdere.

Det er ifølge Thrane en regnearksvirksomhed.

»Der er ikke udviklet et eneste nyt produkt fra Thrane & Thrane, siden jeg forlod virksomheden,« siger han.

I dag er det umuligt at finde ud af, hvordan det er gået med Thrane & Thrane, siden Cobham overtog selskabet. Thrane & Thrane er smeltet sammen med Cobham og lagt ind som en division under navnet Cobham Satcom.Her ligger så Thrane & Thranes satellitkommunikationsudstyr til fly, skibe og landjorden, som var baseret på 50 unikke produkter, der blev udviklet under Lars Thranes ledelse.

Da Thrane & Thrane blev overtaget af Cobham, beskæftigede virksomheden 650 medarbejdere i Lyngby. Virksomheden var verdensdominerende inden for sit område.

»Vi havde 80 procent af markedet inden for de områder, vi beskæftigede os med. Vi havde flere ansatte i udvikling end samtlige konkurrenter til sammen. Vi havde større omsætning inden for satellitkommunikation end samtlige af vores konkurrenter til sammen, og vi havde større indtjening end samtlige konkurrenter til sammen. Så kan du ikke forlange mere,« siger Lars Thrane.

Artiklen fortsætter under billedet
21BBMthrane5.jpg

Blev aktiemand

Ifølge Lars Thrane var det netop det, man skulle blive ved med, for uanset hvilken virksomhed du har, skal du kunne måle og kommunikere dit overskud. Ellers har du ikke noget at sigte efter. Og så fører alle veje til målet.

Med de ord forlader vi Cobham, for selv om Lars Thrane stadig finder salget forkert, har det åbnet for nye muligheder.

»De betalte heldigvis en sindssygt høj pris på Thrane & Thrane. Overkursen på aktierne var så høj, at den mere end finansierede den skat, jeg skulle betale i forbindelse med salget, hvis vi sammenligner med, hvad jeg ville have tjent ved at sælge mine aktier over Fondsbørsen,« fortæller Lars Thrane, som fik omkring 650 millioner kroner, da Cobham overtog Thrane & Thrane.

Lige omkring en tredjedel skulle lægges til skattevæsenet, mens resten blev parkeret i aktier.

»Jeg er blevet aktiemand,« siger Lars Thrane med en vis forundring.

Det viste sig imidlertid at være det bedste tidspunkt i mands minde at investere i aktier.

Vi når ikke frem til en snak om Lars Thranes private formue, men kan blot konstatere, at han siden 2012 tjener mere på sine aktier, end han tjente tidligere i sit liv.

08BUSKarina-Larsen-Satcom1-.jpg

Han skynder sig at understrege, at han ikke er en gambler, men placerede dem i en stribe fornuftige selskaber, som han sammensatte sammen med sin nu afdøde far, Erland Thrane.

»Min far døde desværre sidste år i en alder af 97 år. Men han var knivskarp til det sidste, og han var en aktiehaj,« siger Lars Thrane.

Erland Thrane efterlod sig også en betragtelig formue, så når Lars Thrane puljer det hele sammen, kan han sætte sig tilbage og gøre, hvad pokker han vil. Om det er at rejse jorden rundt, pleje sine interesser som inkarneret pilot på et af sine to fly, som sejler, som dykker eller som bjergbestiger eller for den sags skyld som køber af alt, hvad der er af nye produkter inden for avanceret fotoudstyr.

Ny virksomhed

Han har frit valg på alle hylder. Men når alt kommer til alt, så vil han i gang igen.

»Jeg har fået så ustyrligt mange penge, at jeg kan begynde en ny virksomhed uden at skulle have ekstern finansiering, og det er netop, hvad jeg bruger min tid på nu. Det er at finde ud af, hvilken type virksomhed jeg skal stifte. Det kan være inden for naviga­tion eller kommunikation – helst noget, der kan bruges på broen af en skib. Det er der, min interesse er,« siger han.

»Jeg kan ikke længere sidde stille på potten,« konstaterer han og nærmest hopper i stolen.

Konkurrenceklausulen udløber i november 2014. Indtil da må han ikke gå i gang med noget, der konkurrerer med Thrane & Thrane, men han kan tænke tanker, tale med sit netværk, besøge udstillinger og ganske enkelt forberede sig.

»Hvis du har startet din egen virksomhed, er det det eneste karriereforløb, du har. Jeg har været fuldt fokuseret på min egen virksomhed. Det er min erfaring, at iværksættere har begrænset interesse for andre virksomheder. Jeg vil ikke kunne afslutte karrieren i bestyrelser for etablerede virksomheder,« siger Lars Thrane.

Han har ikke en aversion mod etablerede virksomheder, men han bliver relativt hurtigt træt af at høre på karrieredirektører, der har uddannet sig til at lede andre virksomheder. De har ifølge Lars Thrane travlt med at positionere sig selv – enten i virksomheden eller at gøre sig klar til at blive hentet til en anden virksomhed.

»Hvis du har skabt noget selv, har du en helt anden erfaring. Du ved, hvordan du skal drive en virksomhed. Du ved, hvordan du skal udvikle produkter, hvordan de skal produceres og sælges samt hvordan du skal motivere dine medarbejdere,« siger han.

Lars Thrane mener, at han netop er god til at samle en flok mennesker omkring sig, skabe et kreativt og innovativt miljø, som kan udvikle nye produkter.

»Jeg gør ikke det her for pengenes skyld, men fordi jeg ikke kan lade være. Jeg har aldrig forestillet mig at skulle gå på pension. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle bæres ud af Thrane & Thrane. Det skete så ikke, men så må det ske et andet sted.«

Artiklen fortsætter under billedet
21BBMthrane2.jpg
Foto: Thomas Lekfeldt

Rædslen i konkurrenternes øjne

Lars Thrane har et udpræget konkurrencegen. Når han går i gang igen, er det ikke med en lille hobbyvirksomhed, men med produkter, der skal gå i direkte konkurrence med store, veletablerede virksomheder.

»Du skal lige præcis konkurrere mod de største. Det skal man ikke være bange for. Det gjorde vi, første gang vi startede. Vi gik i direkte konkurrence med dem, der sad på markedet, og vi bankede dem synder og sammen. Der er jo ikke noget federe end at banke konkurrenterne,« siger Lars Thrane:

»Det mest fantastiske, du kan opleve, er at slå dine konkurrenter, og det er jo en fryd for øjet at komme på en udstilling og se rædslen i konkurrenternes øjne.«

Ifølge Lars Thrane kræver det engagerede medarbejdere, som med tilfredshed kan se, at de opnår resultater. Pengene i sig selv er ikke målet. Det er visionen og missionen, men det er nødvendigt at se resultaterne i form af indtjening. For Lars Thrane er overskud et afgørende målepunkt, for det viser, at du har skabt et behov, kunderne nu vil have opfyldt.

I den proces skal der hele tiden træffes beslutninger, og det er Lars Thranes styrke.

»Jeg tror, det var Bill Gates, der en gang sagde, at det at drive virksomhed, er ret simpelt. Du kan bruge 10 procent af din energi på det. Det, der er vanskeligt, er at træffe beslutninger.«

»Når du er direktør for en virksomhed, skal du faktisk ikke foretage dig noget som helst. Du har folk til det hele. Du har folk til at bestille dine rejser, til at arrangere dine møder, til at lave dine plancher. Du skal sidde der og lege topfigur. Men så kommer du til det vanskelige, nemlig at træffe de vanskelige beslutninger, når man er presset.«

I Thrane & Thrane lykkedes det at skabe 50 væsentlige produkter uden – ifølge Thrane – et eneste fejlskud. Han lånte en million kroner af det offentlige via en udviklingsfond i 1981. Pengene blev betalt tilbage i løbet af et år, og siden har Thrane & Thrane givet milliardbeløb tilbage til staten i form af investeringer, beskæftigelse og skat fra virksomheden og ikke mindst fra de ansatte.

Han glæder sig over, at han i dag kan begynde for egen regning og risiko, men savner, at unge mennesker har bedre vilkår for at starte egen virksomhed. De mødes med mistro, konsulenter og rådgivere fra det offentlige, som administreres af udvalg med etablerede direktører som kransekagefigurer.

Alt sammen unødvendigt, hvis der blot var en gulerod for iværksættere, der gjorde det mere attraktivt at begynde selv end at blive ansat i den offentlige administration eller i en virksomhed.

De bedst uddannede er som regel de kvikkeste mennesker, men de vælger kontorarbejde, fordi de tror, at risikoen ved at starte selv er alt for stor.

Arbejde i døgndrift

»Det er sindssygt hårdt arbejde at skabe sin egen virksomhed. Jeg kan huske, da jeg startede første gang, da havde jeg kun fri lørdag aften. Jeg vidste, at jeg kunne slå konkurrenterne, fordi der var ingen andre, som arbejdede så hårdt som mig,« siger han:

»Jeg mindes, at jeg foretrak at arbejde om vinteren, for om vinteren kunne jeg ikke høre fuglene synge, når jeg gik i seng.«

Sagen er, at det ifølge Thrane ikke er hårdt, når man arbejder for sig selv, men det irriterer ham, at iværksættere ikke bliver anerkendt af samfundet.

»Om ikke af andre årsager, så burde samfundet af egen interesse skabe bedre vilkår for iværksættere, for nye virksomheder skaber værdi. Det er forbavsende, hvor få betydningsfulde virksomheder der er skabt i de seneste årtier. Det er fint nok, at der skabes en lang række små virksomheder, men målet må være, at de vokser sig store,« siger han.

Selv om Lars Thrane sidder og tripper for at komme i gang, er han endnu ikke helt skarp eller klar til at fortælle, hvilken type produkter han vil skabe. Navigation og kommunikation står hans hjerte nær og ligger i direkte forlængelse af hans uddannelse som ingeniør med en pd.h. i satellit og kommunikation.

Han har brugt det seneste års tid på at efteruddanne sig – bl.a. lært at programmere apps, ikke fordi det er den retning, han skal gå, men for at forstå programmeringen, så ingen kan løbe om hjørner med ham.

Nye behov

Lars Thrane ved blot, at han skal i gang. Han skal finde de rigtige mennesker og udtænke lige præcis de produkter, som ingen anede, de manglede.

»Jeg kan ikke spørge kunderne, hvad de mangler. Det er nøjagtigt, som Henry Ford sagde det: Hvis jeg spørger kunderne, vil de blot have en hurtigere hest. Tilsvarende spurgte Steve Jobs ikke, om kunderne ville have en iPhone. De bedste produkter rammer et ukendt behov.«

De etablerede virksomheder fokuserer netop på kundernes aktuelle behov, så de forfiner og optimerer de bestående produkter, men mister fuldstændig reaktionsevnen, når en lille virksomheder pludselig kommer med et helt nyt produkt, som ikke fandtes i forvejen.

»Det er derfor, du skal konkurrere mod store etablerede virksomheder. De kan simpelthen ikke nå at reagere, fordi deres fokus er et helt andet sted. Du skal komme med et produkt, der netop ikke er kapitaltungt, for der har du ikke en chance mod de store, men du skal udvikle det geniale produkt, som hurtigt kan komme på markedet,« siger Lars Thrane:

»Nokia gik ikke ned, fordi iPhonen kom, men fordi topledelsen snorksov.«

Så når Thrane går i gang igen, skal topledere i større virksomheder slå øjnene op, for selv om ingen endnu ved, om det bliver deres produkter, han vil udkonkurrere, kan det komme som et lyn fra en klar himmel. Det har han han gjort før, så hvorfor skulle det ikke ske igen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere