Del : SMS
Berlingske Business

Personlig ledelse: Krise, karriere og modning

Krise, karriere og modning - 1
Foto:

Hvordan tager du springet til en ny vækstkurve i din karriere, når du er røget ind i stilstand. Løsningen er ikke bare at ændre på de ydre rammer med et nyt job eller en ny rolle. Læs her, hvad erhvervspsykolog Merete Wedell-Wedellsborg mener, du kan gøre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anders’ karriere (opdigtet navn, red.) begynder lovende, og han bliver hurtigt defineret som et talent. HR omtaler ham som et dygtigt og ambitiøst menneske. Han får chancen. Fremtiden ligger åben. Han arbejder hårdt og målrettet med jobbet og bliver også hjulpet frem af dygtige kolleger og chefer.

Selv om det er år med masser af arbejde, er det også en dejlig ubekymret tid og en historie om fremgang år efter år. Anders har i mange år følelsen af, at »skulle noget gå galt, så kan han bare begynde forfra«. Anders stiger i graderne, og karrieren går stærkt. Anders bliver dygtigere og dygtigere, han lærer hurtigt, og mulighederne er mange. Tiden er fyldt med optimisme.

Men efter 10-15 år med fuld fart frem begynder Anders at føle sig mere og mere opgivende og frustreret. Hans personlige udvikling går langsommere. Han kapitaliserer lidt på det, han allerede har hørt og lært, og så oplever han fornemmelsen af, at hans præstationer på jobbet ikke længere er i rivende udvikling.

Alting går ikke så hurtigt, som han kunne tænke sig. Den næste forfremmelse lader vente på sig. Det er også som om, at der ikke længere er så mangefree lunches. Og når han tænker efter, er der også flere konkurrenter, end der er supportere på jobbet nu. Forventningen er, at han klarer sig selv …og nu vil han gerne finde ud af, hvordan han kommer godt videre.

25BUSHjort-igen.jpg

Kan du huske de første hæsblæsende år af din karriere? Måske kan du også huske, at man på et tidspunkt rammer oplevelsen af at stå på et plateau, hvor man ikke rigtigt kommer videre. Eller måske står du der lige nu.

Det forhadte ord er: Midtvejskrisen. Lige dér, hvor væksten går langsommere, end den plejer. De første mange målstreger og løsning af store opgaver er nået, men det næste skridt lader vente på sig. Måske peger pilen endda lidt nedad.

Hvordan kommer man videre, når man får fornemmelsen af at sidde fast i dyndet?

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.

Løsningen bliver ofte at jagte en ændring i de ydre rammer: Et nyt job, en ny rolle, mere ansvar, en sidekarriere. Og det er der selvfølgelig masser af energi og udvikling i. Et marathonløb/triathlon lindrer åbenbart mange – omend det kan smage af en kortvarig udskydelse af et uundgåeligt forfald. Ikke sjældent er det også en fase, der udløser rokader i privatlivet.

Men dybest set har alle disse løsninger til fælles, at nissen flytter med. Man genbruger sin vante måde at tænke på i nye arenaer.

Springet fra en vækstkurve til den næste starter et andet sted: ved at kigge indad og ændre perspektiv på, hvad det vil sige at præstere.

Niels Due Jensen

Hvorfra kommer springet fra den første S-kurve til den næste? (se figur på højre side)

I min praksis ser jeg, at de klienter, der kommer videre til næste vækstkurve eller næste S i deres udvikling, skifter fokus fra deres egen navle til virksomhedens, kollegernes og ledelsens agenda.

Talentfasen i vores liv er ofte dybt selvoptaget, nærmest narcissistisk. Hvis man skal videre fra den første S-kurve i karrieren og gerne vil mere, skal man udskifte ego-drive med alter-drive. Det første mønster, man bør kaste over bord, det evindelige fokus på sin egen udvikling, egne behov og egen præstation.

Det kan stride mod al logik, men springet til en ny vækstkurve starter med at erkende, at opskriften ikke er at tage mere på sig, men at give noget af alt det, der har drevet én, fra sig: Magt, prestige, ansvar, anerkendelse, taletid.

Ledelsesrådgiveren Marshall Goldsmith udtrykker det således:»What Got You Here Won’t Get You There.«

Goldsmiths pointe er, at de vaner og talenter, der har bragt os frem i begyndelsen af vores karriere, kan virke direkte hæmmende for os, hvis vi gerne vil videre i vores karriere.

Et af de træk er vores jagt på popularitet. I begyndelsen af en karriere er man ofte drevet af, at andre skal kunne lide en. Senere finder man ud af, at man ikke vinder en popularitetskonkurrence, hvis man vil gøre det rigtige og opnå de resultater, som bringer virksomheden og holdet videre. Når man står fast og eller presser for forandring og for at skabe noget nyt, ofrer man ofte popularitet.

Den næste S-kurve fordrer altså, at man glemmer sig selv for en stund – og i stedet begynder med andre. Skiftet handler om at erkende, at »nu har jeg vist, at jeg godt kan, så nu handler det ikke så meget om mig, nu handler det om, at hjælpe dem omkring mig til at præstere.« Den forskydning, hvor man er meget optaget af at rage til sig og til at være optaget af at give fra sig.

25BBMdyvig2.jpg

Headhunterne kalder perspektivskiftet forExecutive Maturity– ledelsesmæssig modenhed. Den modne leders brændende spørgsmål er: Hvordan får jeg andre til at præstere?

Udviklingspsykologen Robert Kegan fra Harvard kalder det udviklingsspring for subjekt/objekt forskydning. Man går fra at se og navigere i verden ud fra sine egne behov og motiver – og lade sig styre af disse behov – til at se sig selv udefra som en del af en organisme.

Der er format i at agere på den måde. Hvis det lykkes at tage dette skifte, hvis det lykkes for dig at gøre dem omkring dig dygtigere, så får du også selv flere frihedsgrader.

Så i stedet for at spørge dig selv: Hvordan kan JEG opnå mere (den næste position, den næste bonus, det næste job), er det mere interessant og karrierefremmende at spørge dig selv: Hvordan bliver jeg givende?

25BBMgunhild-kirk-johansen.jpg

Lyder det her lidt som blåøjet buddhisme eller sang i rundkreds ved bålet og sovepose-stemning?

Det spørgsmål har Adam Grant fra business-skolen Wharton forsket i. Resultatet af Adam Grants forskning viser, at det at være generøs og givende over for andre er direkte præstationsfremmende. Prøv at se på din dag i går. Var du generøs og givende eller tænkte du mere i at rage til dig (for nu at sige det som det er).

Hver eneste dag tager vi beslutninger, som handler om at være engivereller entaker. Givers tilbyder assistance, deler (meget) viden, tænker i at introducere og hjælpe andre. Takers forsøger at få andre til at gøre noget, der giver dem noget, alt imens de vogter over deres egen viden og holder den for sig selv.

Adam Grants konklusion er klar. Villighed til at hjælpe andre er ikke bare kernen i effektivt samarbejde og innovation – det er også nøglen til, at du selv accelererer din præstation.

Starthjælp

Her er tre steder, man kan starte:

1. Byg makkerskaber: Identificér et menneske, som selv i pressede situationer stræber efter, at begge parter udvikler sig. Beslut dig for at studere det menneske og lær af vedkommendes eksempel. Men makkerskaber handler også om, hvem man ringer til, når man står midt i mudderet. Prøv at tænke over, hvem i dit faglige miljø du vil kontakte, hvis du var virkelig på spanden. En god makker vil give dig et ærligt råd og et klap på skulderen, når du beder om hjælp. Forholdet til en makker bygges ofte op over en hel karriere.

2. Undgå indbildskhed: Inviter andre til at kritisere dig. Karriere er ikke et one-manshow. En af de dygtigste klienter, jeg har været i kontakt med, bad om en session, der kun handlede om »hvad han kunne gøre bedre«. Han bad mig indsamle feedback om alt det, han kunne gøre bedre i sin organisation – specielt om hvad han burde holde sig fra og overlade til andre.

3. Fyr dig selv – i tankerne: Tænk over, hvordan du kan erstatte dig selv – også i situationer, hvor du tror, at du er uundværlig. Hvis du gerne vil videre i din karriere, så tænk over, hvad der ville ske, hvis du ikke var der. Når ledelsen ser på, hvem der er moden til en plads i topledelsen, overvejer den altid, om den pågældende har formået at skabe en stærk efterfølger eller nr. 2 til sit eget job. Omgiver en leder sig med topkvalificerede folk i udvikling, eller omgiver lederen sig med folk, der blot er »blinde følgere« og ja-sigere.

Denne evne til at sætte sig selv til side kan kræve overvindelse, men kan også give energi. Det kan være værd at minde sig selv om den amerikanske præsident Harry S. Trumans ord: »Det er utroligt, hvad du kan opnå, hvis du er ligeglad med, hvem der får æren.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere