Del : SMS
Berlingske Business

Nu skal man være milliardær for at komme på top 100

24BBMlego6.jpg
Overskrift
Lego: Kjeld Kirk Kristiansen var med, da første klods for nylig blev lagt til det nye Lego House i hjertet af Billund. Foto: Robert Attermann
26BBMColoplast.jpg
Overskrift
Foto:

De rige er blevet rigere sidste år. Nu skal du være milliardær for at være blandt Danmarks 100 rigeste. Industrifamilier har de største formuer, men sådan bliver det ikke ved.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du vil være rig, så slå dig på industri. Og gør det også, hvis du vil være sikker på at blive endnu rigere med årene.

Den anvisning på rigdom kan man læse ud af årets liste over de 100 rigeste danskere 2014. Listen viser også, at de rige bliver stadig rigere. Ikke alene er de 100 rigeste danskeres samlede formue det seneste år steget i med 18 pct. i værdi til 434 mia. kr. For at tilhøre de 100 rigeste skal du nu også være milliardær. Sidste år kunne man »nøjes« med en formue på blot 800 mio. kr. for at være med på listen over Danmarks 100 rigeste.

18

Hvor meget den industrielle baggrund for rigdommen betyder, illustreres af ommøbleringerne i toppen blandt de aller­rigeste.

Kirk Kristiansen-familien, der ejer industrivirksomheden Lego, vurderes nu at have en formue på knap 97,6 mia. kr. – 29 mia kr. eller 42 pct. mere end året før. Det går rigtigt godt i Lego under Jørgen Vig Knudstorps ledelse, og det afspejler sig i Kirk-familiens solide økonomi. Rigtigt mange ville betale gode penge for en virksomhed af Legos karat, og i Berlingske Business Magasins formueopgørelse tages der udgangspunkt i, hvor meget de rige danskeres virksomheder ville være værd i fri handel.

03BUS20140819-154254-1.jpg

På rigelistens andenplads finder vi Louis-­Hansen-familien, der kontrollerer medico-industrivirksomheden Coloplast. Louis-Hansen-familien har distanceret Jysk-købmanden Lars Larsen på rigelisten og nu er nr. to med en formue på 33 mia. kr. – godt 10 mia mere end i fjor.

Også andre industrialister som Foss-familien og Topsøe-familien kravler op ad listen med pæne formuehop. Selv de industrialister, der falder en enkelt plads ned på listen, som Bent Jensen, ejeren af aktuator-producenten Linak på Als, kan notere sig en vækst i formuen.

pix-1 Familien Kirk Kristiansen

Undtagelsen, der bekræfter regelen om, at industri er vejen til mere velstand, udgøres af familien Clausen og familien Due Jensen. Danfoss er først i år kommet ud af krisen for alvor, mens Grundfos stadig kører i slæbesporet. Blandt de industrialister, der også halter efter, finder vi familien Halberg, men her spiller en stadig dårligere vurdering af tobaksrelaterede forretninger en særlig rolle.

Derimod underbygges tesen om industrialisternes rigdom af, at 24 på listen, der nu alene lever af deres investeringer, har en industriel baggrund. Det gælder f. eks. Johan Schrøder, der for år tilbage solgte Radiometer, og Peter Stubkjær Sørensen, der i sin tid solgte Bonus Energy for et stort milliardbeløb. I alt udgør »industrialisternes« formue på godt 219 mia. kr. lidt over halvdelen af de 100 rigestes samlede formue.

Handelserhvervene med købmænd som Lars Larsen, Holck Povlsen (Bestseller) og den grænsehandlende familie Fleggaard i spidsen kommer ind på andenpladsen med 108 mia. kr.

02BUSLars-Larsen-Jacob-Lars.jpg

Mange rige søger rådgivning

At de riges formue vokser, kommer ikke bag på, Henrik Franck, direktør i investerings- og rådgivningsvirksomheden Formuepleje, der har flere af rigelistens familier blandt sine klienter.

Han peger på, at aktiekurserne globalt er steget markant i det senete års tid. Derfor er multiplerne for, hvad virksomheder vurderes og handles til tilsvarende højere.

»Vi får stadig flere henvendelser fra folk, der vil have deres formuer plejet,« siger han.

Det hænger bl.a. sammen med, at flere velhavere i dag handler deres virksomheder end førhen, hvor virksomhederne ofte gik videre i familiens eje eller blev overdraget til en fond. De nye ejere er ofte kapitalfonde, eller en spredt ejerkreds, der har købt virksomhedernes aktier ved en børsnotering.

At industrien evner at skabe mest værdi for de rige, forklarer økonom Klaus Rasmussen fra Dansk Industri med, at industrien ofte besidder »unikke produkter«.

»Når du først har et unikt produkt, er det forholdsvis let at skalere salget op internationalt. Først med eksport, siden med salgsselskaber og til sidst med produktion i udlandet. Værditilvæksten er simpelthen højere i industrien,« mener han.

Handels og servicevirksomheder lader sig også globalisere og skalere op. Men hvis handelsvirksomheder som Jysk eller en servicevirksomhed som ISS skal globaliseres, skal man først til at opbygge en hel organisation i udlandet, der leverer ydelsen og sælger varen.

At industrivirksomheder opbygger rigdom skyldes derimod ikke, som man måske skulle tro, at de er kapitaltunge – d.v.s. tunge på maskiner, udstyr og ejendom. Og at ejerne derfor har måttet tilvejebringe megen kapital for at udvikle dem.

Transportsektoren, hvor der findes en del rige familier, er endnu mere kapitaltung – skibe og lastbiler koster klejner.

26BBMNina-og-Hans-Rye3.jpg

De nye rige er handelsfolk

At industri er vejen til rigdom, er godt nyt på årets liste for industrien. Den dårlige nyhed er til gengæld, at det ikke bliver ved sådan. Der bliver ikke skabt mange nye industrivirksomheder i Danmark. Dertil er markedet for lille, væksten for svag og omkostningsniveauet for højt.

De nye virksomheder, der trænger sig ind på rigelisten, er typisk handelsvirksomheder.

Det gælder f. eks Jens Poulsen Holding, hovedaktionær i det børsnoterede DK Company, der opkøber tøjmærker i mellemprisklassen, revitaliserer dem og sælger dem internationalt, bakket op af fælles produktion, IT og logistik.

Det gælder også Bent Jensen, hvis autotilbehørskæde T. Hansen, ekspanderer og har sikret sig en solid position i de danske bilejeres bevidsthed. Lise og Peter Aagaards smykkefirma under varemærket »Troldekugler« er et tredje eksempel på de nye rige, som dukker op på listen.

Relativt simple handelsvirksomheder som Morten K. Larsens Eurosteel i Hedensted, der handler med stål og betonbjælker, er det også muligt at skabe formuer i. Men den type virksomheder bobler ud og ind af listen og kan få nogle store smæk, hvis handlerne går galt et år.

Musk_Business

Per Christensen, senior partner i kapitalfonden Axcel, der for ti år siden hed Axcel Industriinvestor, er ikke i tvivl om, hvorfor det går den vej.

»Tidligere var industrivirksomheder iblandt de letteste at skalere op. Når de først havde et unikt produkt, kunne man globalisere dem og skabe stor værdi. Og vi har i høj grad haft held til at tage dem ud på den rejse. Men der er ikke så mange af den type industrivirksomheder tilbage i Danmark. Ikke så mange som i Sverige og Tyskland,« siger han.

I dag er det lettere at skalere en software­virksomhed op end en industrivirksomhed. E-conomic, der blev købt af en af Axcels konkurrende kapitalfonde, er et godt eksempel, mener Per Christensen.

Det koster ikke mere at sælge softwareprogram nr. 10 000 end nr. et, og det er hurtigt at opnå et globalt salg.

Per Christensen ser desuden muligheder for stor værditilvækst, hvis man kan skabe brands, der gør sig gældende internationalt som f. eks. Pandora

26BBMPer-Enevoldsen6.jpg

For lidt entreprenørskab

De gamle familiefirmaer, som dominerer rigelisten, imponerer ikke erhvervshistorikeren Kenn Tarbensen, seniorforsker ved Erhvervsarkivet i Århus.

»Det er tankevækkende, at en række gamle familieejede industrivirksomheder har ændret formål til investering, nogle måske med industriproduktion i et datterselskab, men de fleste blot som forvaltere af en formue. Det er der ikke så meget entreprenørskab i,« siger han.

Til gengæld glæder Kenn Tarbensen sig over, at der er mange første og anden generationsvirksomheder på rigelisten.

»Om de så kan udvikle sig med succes, og forstår at give handsken videre i familiens eje, må tiden vise. For 200 år siden var samfundets rigeste især godsejere, der gennem århundredelang indgroet adfærd og gunstige arveregler gav herregården videre til næste mand i geleddet, som dog af og til var en umulius, der satte hele godset til. At være rigmand i nutidens erhvervsliv er jo lidt det samme, i hvert fald hvis man vil beholde virksomheden på familiens hænder.Men jeg tør godt æde min gamle hat på, at om ti år, så vil listen se helt anderledes ud,« siger erhvervshistorikeren.

26BBMpolitisk-Emilie-Turune.jpg

Listen vil helt ændres om ti år

Han hentyder til, at der på dagens rigeliste er ganske få IT-virksomheder og netværksvirksomheder. De begrænser sig til Tais Clausen og Nicolai Deichmanns 3Shape Holding, der arbejder med 3D-teknologi. Og Janus Friis, der for adskillige år siden solgte Skype og nu er investor i forskellige netvirksomheder som mobilbrowseren Random.

En virksomhed som Navision, der laver økomisystemer, var en stor dansk spiller på den internationale IT-scene i 1990erne, men er nu kun en filial i Microsoft.

Blandt de rigeste i USA tæller vi derimod stifterne af Google, Facebook, Amazon og mange andre, der har skabt vækst via netværksvirksomheder, som slår an globalt.

I disse år går digitaliseringen og udbredelsen af nettet ind og undergraver forretningsgrundlaget i mange brancher.

I den danske underskov af virksomheder findes der også IT- og internetbaserede virksomheder med potentiale til at blive store. I det omfang de ikke købes op af internationale investorer, som det i høj grad sker i disse år, vil vi også se dem på den danske rigeliste om nogle år.

Foreløbig har tradere som f.eks. Henrik Lind fra Danske Commodities, der har brugt IT- og netudviklingen til at skabe nye handelsmønstre for handel med energi, fundet vej ind på rigelisten.

pix-1 Familien Kirk Kristiansen

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere