Del : SMS

Magt og afmagt i Sydeuropa

BELGIUM-EU-RAJOY
Mange politikere i Sydeuropa, som f.eks. den spanske premierminister, Mariano Rajoy, har mistet opbakningen i befolkningen. Foto:

Krisen har afsløret de sydeuropæiske regeringers magtesløshed over for økonomiens globale kræfter. Mens de må nøjes med at dosere sparepolitikkens bitre medicin, lurer populismen i kulissen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan næppe formuleres mere præcist og ubarmhjertigt, end Mariano Rajoy selv gjorde det under en parlamentsdebat sidste år. Spaniens konservative premierminister havde netop præsenteret sin tredje runde af økonomiske stramninger på få måneder med en voldsom momsforhøjelse og nedskæringer i dagpenge samt de offentligt ansattes løn som de vigtigste punkter. Og da oppositionen kritiserede indgrebets sociale slagside, forsvarede han sig med en næsten pinlig oprigtighed:

»Jamen, hvis jeg ikke skærer ned på udgifterne og øger indtægterne, hvordan i alverden skal jeg så begrænse budgetunderskuddet,« spurgte Rajoy og tilføjede:

»I denne regering kan vi desværre ikke vælge mellem det gode og det dårlige. Vi er nødt til at vælge mellem det dårlige og dét, som er endnu værre.«

Ved en anden lejlighed har premierministeren desuden forsikret, at han er modstander af skatteforhøjelser, og at han hellere end gerne ville opfylde sine valgløfter i stedet for at bryde dem et efter et. Virkeligheden – også kendt som eurozonens toneangivende lande og de internationale finansmarkeder – tillader det bare ikke. Der er intet alternativ til den førte politik. Men hvis ikke den mand, som spanierne for blot halvandet år siden stemte til magten med et knusende absolut flertal, har noget valg, hvem har så? Og kan man tale om fuldgyldigt demokrati i et land, hvor det politiske manøvrerum er så dramatisk begrænset, som Rajoy giver udtryk for?

Monti-manøvren

Italienerne stillede sig lignende spørgsmål, da Mario Monti i november 2011 blev indsat som leder af en teknokratregering, efter at internationalt pres havde tvunget Silvio Berlusconi til at træde tilbage. Il Cavalieres egen mangel på respekt for love og regler gav ganske vist manøvren et skær af legitimitet, mens præsident Giorgio Napolitano sikrede legaliteten. Men det ændrer ikke på, at italienerne gennem godt et år blev regeret af en mand, der uden folkeligt mandat vendte op og ned på deres hverdag.

Mario Montis støtter i Bruxelles, Berlin og Washington havde formentlig håbet på, at han undervejs ville overbevise vælgerne med sine reformer og måske oven i købet charmere dem med sin landsfaderlige stil.

I stedet tildelte de ved valget i marts hans til lejligheden oprettede parti en syngende lussing og ikke nok med det. Berlusconi genopstod desuden fra de politisk døde, og hans højrekoalition var få stemmer fra at vinde valget, mens protestbevægelsen Movimento 5 Stelle med komikeren Bebbe Grillo i spidsen blev det største enkeltparti. Hvilket alt sammen har resulteret i en skrøbelig samlingsregering og et endnu mere uberegneligt Italien.

Tilbage i Spanien har Rajoy efter halvandet år ved (af)magten mistet en tredjedel af sin vælgertilslutning. Hans eneste trøst er, at det ser endnu sortere ud for socialisterne, der som regeringsparti indtil sidste valg også fik vredet armen rundt af »virkeligheden«. Med mindre de økonomiske konjunkturer vender afgørende i løbet af de næste to år, er der lagt op til et jordskredsvalg af italienske dimensioner i 2015.

Politikere uden auctoritas

For det er naturligvis især eurozonens beslutning om at spare sig ud af krisen, som slider de sydeuropæiske ledere op – de folkevalgte såvel som teknokraterne. Men de upopulære nedskæringer er kun et blandt flere elementer i en proces, der er i fuld gang med at undergrave respekten for de traditionelle politikere og det, som kommunikationseksperten Antoni Gutiérrez-Rubí med et begreb lånt fra republikken i det antikke Rom, betegner som deres auctoritas.

»Krisen har forskubbet ligevægten mellem den politiske og den økonomiske magt. Politikerne har vist sig at være ude af stand til at styre og regulere en global økonomi, der set fra den almindelige borgers synspunkt er løbet løbsk. Deres afmagt bliver stadig mere åbenlys, og det får mange til at tvivle på det repræsentative demokrati – i hvert tilfælde i dets nuværende form,« forklarer den spanske samfundsforsker.

Samtidig har krisen i en række sydeuropæiske lande tydeliggjort politikernes manglende moralske autoritet.

Spanske, italienske og på det seneste også franske aviser kan næsten dagligt afsløre nye eksempler på korruption, magtmisbrug, frås og urimelige privilegier. Spaniens konservative regeringsparti, eksempelvis, er under efterforskning for både ulovlig finansiering og udbetaling af sorte »genetillæg« til topledelsen. Hvilket ikke netop øger Rajoys troværdighed, når han skal ud og tilbyde sine vælgere endnu mere blod, sved og tårer.

Populismens hårde stoffer

Og mens den upopulære spanske premierminister ligesom sine kolleger i Rom, Lissabon og Athen har travlt at vælge mellem det dårlige og det endnu værre, får de kræfter, som tilbyder reelle alternativer, stadig mere vind i sejlene. Også selv om de stritter i alle retninger.

En fjerdedel af italienerne satte ved valget i marts kryds ved Bebbe Grillos diffuse ideer om et direkte og internet-baseret demokrati. I Grækenland har det fascistisk inspirerede Gyldent Daggry opnået næsten syv procent af stemmerne og endnu større indflydelse i civilsamfundet med sin racistiske diskurs. Partierne på Portugals yderste venstrefløj er de eneste, som går frem i meningsmålingerne. Og når stadig flere catalanere pludselig er klar til at gøre alvor af den evindelige snak om løsrivelse fra Spanien, handler det ikke mindst om muligheden for at formulere et nyt politisk projekt.

Det mener i hvert tilfælde filosoffen Josep Ramoneda, der indtrængende opfordrer de europæiske regeringer og institutioner til at træde i karakter og fylde magttomrummet ud med politik, inden det er for sent.

»Den eneste vej ud af krisen er politisk, og hvis ikke det lykkes at genoprette autonomien i forhold til de økonomiske kræfter og genskabe den folkelige respekt via god regeringsførelse, ender vi på populismens hårde stoffer med fatale bivirkninger for hele samfundet,« advarer han.

Med andre ord. De sydeuropæiske politikere – og ikke kun dem – må i gang med at generobre magten, hvis de ikke vil miste den helt.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere