Berlingske Business

Guldmageren over dem alle begyndte i en kælder for få år siden

Mens de 1.000 største selskaber i Danmark står i stampe, topper et lille, ungt IT-firma fra Nørrebro listen over de kun 50 selskaber, der er bedst til at skabe vækst og stærke resultatet.

Danmarks 1.000 største virksomheder viser en foruroligende stilstand i væksten, fremgår det af Berlingske Business Magasins Guld1000-liste. Den store fortælling er ellers, at vi har lagt krisen bag os, men en analyse af regnskaberne for 2014 fra de 1.000 største selskaber viser stilstand:

Omsætningen er steget to procent.

Antallet af ansatte er steget to procent.

Det samlede overskud efter skat for de 1.000 største selskaber er faldet to procent.

Tallene taler deres tydelige sprog. Krisen i dansk erhvervsliv er ikke udskiftet med galoperende vækstrater.

»Det er meget alvorligt,« siger lektor ved CBS, ph.d. Martin Jes Iversen, der forsker i større danske virksomheder.

Hans pointe vender vi tilbage til, for lad os begynde med det positive.

Guldmagerne

50 danske virksomheder ud af landets 1.000 største kan kalde sig »Guldmagerne« i dansk erhvervsliv. De skiller sig ud med vækstrater og resultater, der er ud over det sædvanlige.

I toppen finder vi firmaet Unity, mest kendt som Unity Technologies. Det er en serviceplatform for computerspiludviklere, og det blev stiftet i en kælder på Nørrebro i 2004. Bag selskabet står en islænding, en tysker og en dansker. Danskeren, Nicholas Francis, er stadig medejer, men ikke aktiv, for han har i stedet satset på at udvikle spil – netop på den platform, som Unity stiller til rådighed.

Nu er han en af fire millioner udviklere, som anvender Unitys platform for spiludvikling med tilknyttede servicemoduler, der aflæser hvert et fodspor i spillet. Med avancerede analyser af spillernes adfærd, brugen af spillet og annoncer kan udviklerne løbende optimere deres spil og tjene penge på dem.

»Det er rent faktisk det unikke ved Unity. Det er nemt at komme i gang med at udvikle spil på tværs af de mange spilplatforme som mobil, PC og konsol. Og samtidig kan spilselskaberne løse alle de væsentlige opgaver på Unity-platformen fra udvikling til indtjening,« siger Lars Runov, direktør i Unity i Danmark.

Tyskeren Joachim Ante og islændingen David Helgason er fortsat aktive i selskabet. Joachim Ante har en ledende driftsstilling som CTO, mens David Helgason i dag er en slags rejsende ambassadør for selskabet, efter at Unity i 2014 hyrede amerikaneren John Riccitiello som øverste koncernchef til at stå for selskabets fremdrift.

Og det giver mening. I mere end en forstand.

Artiklen fortsætter under billedet
30BBMLars-Runov.jpg
Lars Runov, direktør i Unity i Danmark

Festen er kun lige begyndt

Unity stiftede et selskab i Silicon Valley i 2009 og er nu lige så amerikansk som dansk. Dertil kommer, at selskabet vokser enormt i disse år, hvor der ansættes i bundter over hele verden, ligesom Unity har fået en stor venturepartner med i ejerkredsen, blandt andet Sequoia Capital, der over årene har investeret 100 millioner kroner i virksomheden.

Foreløbig er det ikke planen at sælge selskabet eller børsnotere det, men tilbuddene strømmer ind. Blandt andet har der været forlydender om interesse fra giganter som Amazon og Google. Og der har for et par år siden været nævnt beløb i størrelsesordenen 3,5 milliarder kroner. I dag vurderes Unity til omkring 12 milliarder kroner.

aaa

Hvis vi kigger på de nøgne tal, ser vi, hvorfor selskabet er årets Guldmager. Omsætningen på 444 millioner kroner voksede med 37 procent sidste år, og den gennemsnitlige årlige vækst over tre år er på 43 procent.

Direktør Lars Runov forklarer, at væksten sidste år eksploderede på grund af organisk vækst i salget af softwarelicenser i takt med en stærkt stigende markedsandel i en voksende spilbranche, opbygning af nye forretningsområder rettet mod eksisterende og nye kunder samt opkøb af tre selskaber.

Men uanset tilkøb har Unity formået at sikre sig overskud, oven i købet stigende overskud. Afkastgraden sidste år var på 34 procent og 24 procent i gennemsnit over de seneste tre år.

Bundlinjen i 2014 landede på et overskud på 117 millioner kroner mod 19 millioner året før.

Ifølge Lars Runov er festen kun lige begyndt for Unity.

»Vi har bevist, at vi har en unik platform som full service provider for spiludviklere over alt i verden. De kan bygge spil på vores platform. Og via vores analytics-værktøjer får de alle relevante data, som de kan bruge til at analysere, optimere og videreudvikle spillene efter,« siger Lars Runov.

Mobil og Tabletspil som Temple Run, Subway Surfer, Monument Valley, Hitman Go og Hearthstone samt konsol- og PC-spil som Ori and The Blind Forest, Pillars of Eternity, City Skylines, Rust og Star Trek Timelines er udviklet på platformen.

Store spilselskaber som EA, Bilzzard og Kabam bruger Unity til mange af sine titler sammen med den store gruppe af ­indie-udviklere verden over. Spilindustrien forventer endvidere et nyt løft, når der for alvor kommer gang i virtual reality og augmented reality, som er en blanding af den virkelige verden med et lag af computer-­genererede data. Det betyder, at du kan åbne telefonen, optage virkeligheden og samtidig knytte data ovenpå og få et helt nyt lag af viden og spil, som tager afsæt i aktuelle optagelser af virkeligheden.

Se grafikken i en større udgave på din computer her

Vækst i delikatesser

Når vi kigger ned over listen med Guldmagere i dansk erhvervsliv, er det vanskeligt at pege på en entydig retning for succesrige danske selskaber. Men det gode budskab er, at også etablerede, større virksomheder som medicinalkoncernen Novo Nordisk, smykkeselskabet Pandora og legetøjsvirksomheden Lego formår at ryge på listen over Guldmagere.

For at komme på listen skal virksomheder opfylde en række kriterier til omsætningsvækst og resultatfremgang. De skal i gennemsnit have en afkastgrad på syv procent – både i det seneste år og i gennemsnit over tre år, som er gennemsnittet for de 1.000 selskaber. De selskaber, der kommer i betragtning, får tildelt point efter, hvor godt det er gået.

Aaa

Det mest slående er imidlertid to branchetyper.

Først og fremmest har virksomheder, som satser på eksklusive fødevarer fået et gennembrud.

Aarstiderne, der sælger økologiske madkasser, som leveres direkte på privatadressen, kommer ind på sjettepladsen, men også bagerikæden Lagkagehuset viser solid fremgang, ligesom gourmetkæden Løgismose og det økologiske mejeri Thiese.

En anden gruppe virksomheder er entreprenørselskaber i mellemklassen. Her stormer fem selskaber ind på Guldmagerlisten med C.C. Contractor i front.

Ser vi på de tre store virksomheder blandt Guldmagerne, imponerer Pandora, Lego og Novo Nordisk.

De begynder på et højt niveau og ender året på et endnu højere niveau, alene baseret på organisk vækst. Lego formår at vokse markant i et marked, som ellers betragtes som stagnerende. Pandora formår at udvide sit marked år for år, og stadig fastholde interessen om et forholdsvis enkelt produkt, som tilhører en kategori med ekstremt mange konkurrenter. Tilsvarende vokser Novo Nordisk med markedet, men selskabet har evnen til at forfine sine produkter og udvikle nye, som betyder, at det år for år vokser i et pænt højt tempo.

Alvorlig udvikling

Mens vi kan glæde os over, at en bred vifte af virksomheder skaber vækst, overskud og øget beskæftigelse, så fortæller analysen af de 1.000 største selskaber imidlertid også, at udviklingen blandt de store står stille.

Samlet set har de 1.000 selskaber på årets Guld1000-liste øget beskæftigelsen med to procent. Til sammenligning har de 50 Guldmagere øget beskæftigelsen med 18 procent.

Lektor, ph.d. Martin Jes Iversen fra CBS forsker i dansk kapitalismes historiske udvikling, og han har blandt andet analyseret udviklingen af Danmarks største selskaber sammenlignet med svensk erhvervsliv.

aaa
LÆS MERE : Køb Guld 1000 2015

»Danske virksomheder kom ud af finanskrisen med fart på, men nu viser tallene, at investeringsniveauet stagnerer. Jeg synes, vi må sige, at det er meget alvorligt, at Danmarks 1.000 største virksomheder ikke vokser mere,« siger han.

Ifølge Martin Jes Iversen voksede de danske virksomheder markant op gennem 1990erne. Dengang fulgte et årti, hvor erhvervsstrukturen i Danmark oplevede den største transformation i nyere tid.

Hidtil havde Danmark været præget af små og mellemstore virksomheder, mens svensk industri til gengæld var præget af meget store virksomheder. Efter 90erne kom de danske virksomheder relativt set på niveau med svensk industri.

»Rent faktisk så vi, at de største danske virksomheder relativt set blev større end de svenske, i hvert fald når vi måler storkoncernerne i forhold til henholdsvis det svenske og danske bruttonationalprodukt,« siger Martin Jes Iversen.

Ifølge Martin Jes Iversen lykkedes det danske virksomheder at gribe globaliseringen i 1990’erne og frem til krisen i 2008, men virksomhederne forblev orienteret mod det europæiske marked, mens det har vist sig vanskeligt at erobre såvel Asien som USA.

»Forklaringen er til at få øje på. BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina har ikke haft de vækstrater, som vi så for os, for bare nogle år tilbage. Og USA, som har en fantastisk evne til at skabe vækst, er til gengæld et udfordrende marked for danske virksomheder. Vi har historisk set, hvor galt det kan gå, når danske virksomheder har søgt at etablere sig i USA,« siger Martin Jes Iversen.

Til gengæld er potentialet der, da virksomhederne aldrig har stået økonomisk stærkere,« siger Martin Jes Iversen.

Ser vi på de 1.000 største selskabers soliditet – det vil sige andelen af aktiver, der er finansieret med egenkapital – så har den aldrig været større end netop i 2014. Den er nu samlet set oppe på 42 procent.

Fremgang forude

Adm. direktør Jeppe Christiansen fra Maj Invest glæder sig også over, at virksomheder er økonomisk stærke. Han mener, at det giver tro på, at de står solidt, når væksten stiger i Danmark.

»Det er en udfordring, at toplinjen ikke stiger mere, men i betragtning af den lave vækst i Danmark og Europa er jeg ikke så bekymret for udviklingen,« siger Jeppe Christiansen.

Han forventer, at vi vil se en større fremgang i takt med, at den indenlandske vækst tager til i styrke. Det vil gavne en lang række af de Guld1000-virksomheder, som er udpræget hjemmemarkedsorienterede.

Tidligere i oktober fremlagde Det Økonomiske Råd en positiv analyse over væksten i Danmark. De økonomiske vismænd forudser, at væksten vil tage til i år og de kommende år, og at beskæftigelsen frem mod år 2025 vil vokse med 250.000.

Holder det stik, må det forventes, at de 1.000 største selskaber vil komme betydeligt stærkere gennem 2015 end 2014.

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen