Del : SMS
Berlingske Business

Finansmand og iværksætter: Skat, vi har et problem…

lars
Foto:

Finansmanden Lars Tvede, der bor i Schweiz, argumenterer mod høje skattesatser, fordi de hverken giver et socialt sundere samfund eller flere skatteindtægter. Læs her hvorfor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg betaler min skat med glæde. Nej, OK, måske ikke med glæde – glæde er noget, man drikker en flaske vin med. Skal vi sige sindsro? Ja, jeg betaler min skat med sindsro, da jeg synes, det er ret og rimeligt at bidrage til pensioner, veje og hele molevitten, hvor man bor.

skattetryk

Jeg bor i det centrale Schweiz, hvor staten er lille og skatten ligeså. Faktisk er topskatten ca. 20 procent og starter ved indtægter på omkring seks millioner kroner, og man er skattefri, hvis man tjener under ca. 600.000 kroner. Derfor har jeg aldrig hørt nogen klage over skatterne her, og det hjælper også, at momsen kun er otte procent og 2,5 procent på fødevarer, og at biler er afgifftsfri bortset fra en lille, årlig vejafgift – typisk ca. 2.000-4.000 kroner. Og så kan selvstændige tage ca. 30 millioner kroner ud i skattefri tillægspension. Det er et ret sejt motiv til at blive selvstændig, give den en skalle, skabe nogle job og alt det der.

Lægger vi det hele sammen, betaler en schweizisk middelklassefamilie ca. to-tre månedslønninger om året i skatter og afgifter. Dertil kommer obligatorisk privat sygesikring, som efter loven maksimalt kan koste otte procent af ens løn. Så regner vi højt, går der ca. fire månedslønninger til den slags, vi i Danmark kalder offentlige ydelser. Ved lavere indtægter er det snarere to, men ikke otte.

21BBMSWISS-ECONOMYGDP.jpg

Jeg nævner her otte, fordi Ekstrabladet, i 2012 opgjorde et regnskab for en typisk dansk hårdt arbejdende middelklassefamilie med eget hus, to børn, to biler, to job. Altså et regnskab for de typiske slidere og ydere med fuldt fyr på begge cylindre. De tjente tilsammen godt 1.2 millioner kroner, hvoraf ca. 833.000 gik til skatter og afgifter, hvorefter de havde 416.000 tilbage. Det er 67 procent skat, altså svarende til otte ud af årets 12 arbejdsmåneder.

Ikke maks. fire måneder som i Schweiz. Nej, otte.

Men tingene fungerer rigtigt fint i Schweiz med de lave skatter. Deres sygesikringssystem er måske verdens bedste. De lever i hvert fald tre år længere end danskerne og har det halve sygefravær. Deres skoleelever – jo, skoler er gratis – klarer sig bedre i alle PISA-opgørelser end de danske. Deres universiteter rangerer højere. Deres arbejdsløshed er lavere. Deres miljø renere osv. osv. Og de har overskud på statsbudgettet og astronomiske valutareserver, hvilket giver en vis tiltro til fremtiden. Faktisk er det et meget trygt samfund på alle fronter.

To forkerte antagelser

Meget dejligt, og det fører mig frem til, hvorfor jeg har skrevet denne artikel. Jeg hører nemlig ofte danskere sige to ting, som jeg ikke er enig i:

Den ene er, at man får et mere socialt sundt samfund, hvis man betaler meget i skat, for pengene bruges til at hjælpe de svage.

Det andet er, at der ikke er råd til at sænke skatterne.

Her er det første problem, mange overser: Skatterne i sig selv skaber store sociale problemer. Faktisk er de måske deres hovedårsag.

Skatterne modvirker arbejdsdeling. Hvis håndværker Olsen tilbyder at male en væg for boligejer Jensen, og hvis begge betaler 50 procent marginalskat, og der er 25 procent moms, skal Olsen være fem gange så god til at male som Jensen, før det giver mening for Jensen at købe ydelsen fra Olsen.

Pendler

Det betyder, at en masse danske håndværks- og servicejob er blevet beskattet væk, og at en masse arbejde derfor er ugjort eller gøres dårligt. Hvor jeg bor, er det derimod mere sandsynligt, at den lokale Olsen og Jensen betaler mellem nul og ti procent marginalskat, og så er momsen jo kun de førnævnte otte procent. Derfor arbejder folk meget mere for hinanden, hvilket i høj grad forklarer den lave arbejdsløshed, men også den store sammenhængskraft og høje levestandard.

Men der er mere, for ifølge IMF, Eurostat og IFO er der typisk ca. dobbelt så meget sort arbejde i lande med høj beskatning som i lande med lav. Skattehærgede Danmark har således ca. dobbelt så meget sort arbejde som lavt beskattede Schweiz. Dertil kommer, at sort arbejde lettest udføres, hvis man er registreret som bistandsmodtager, hvilket der også er mange flere af i Danmark end i Schweiz.

Og så er der følgende: Brandbeskatning gør kriminalitet relativt mere attraktiv, og ja, der er omkring dobbelt så meget kriminalitet i Danmark som i Schweiz.

Benny

Høje skatter betyder også, at folk har lavere privat opsparing. Og det tilskynder dem til at skjule deres eventuelle rigdom i økonomisk uproduktive investeringer såsom forbedringer af deres privatboliger (udført sort) i stedet for at investere i erhvervslivet, hvor pengene bliver synlige for skattefar. Og fordi de har mindre opsparing, er der ikke så mange midler til at starte nye virksomheder for eller til at have en mere eksperimentel karriere. Alt for mange danskere har kun opsparing til få måneders forbrug eller mindre og er derfor mere låst fast.

Høje skatter fjerner også incitamentet til at arbejde hårdt. Ronald Reagan stemte demokratisk, indtil han reflekterede over, at han selv holdt op med at arbejde hvert år, når han kom til den højeste marginalbeskatningsgrænse. Så blev han republikaner og argumenterede for markante skattesænkninger. Det skal, som han sagde, kunne betale sig at arbejde.

Men hvor? Hvis der ikke bliver startet nok nye virksomheder, hvor skal man så arbejde? Langt de fleste iværksætterprojekter går ned og efterlader stifterne med kæmpe problemer. Det siger statistikkerne. Så der bør vel være en enorm gulerod, hvis det alligevel lykkes.

Yale-økonomen William Nordhaus har beregnet, at iværksættere gennemsnitligt får ca. fire procent af de værdier, de skaber – de resterende 96 procent tilfalder samfundet. Så var det bedste ikke at lokke iværksættere med, at de kunne beholde stort set hele deres gevinst?

Investor skal i fængsel for at snyde i skat

Schweiz forkæler iværksættere og har intet imod, at de scorer kassen, hvis de lykkes med noget. Ingen misundelse. Ingen brandbeskatning. Så landet er en fænomenal jobmaskine, som i øvrigt har et enormt handelsoverskud, selv om de ikke har olie. Schweiz lever nemlig af innovation og er faktisk nummer et på Global innovation Index. Danmark er nummer ni. Og nej, de lever ikke af bankhemmeligheden. Under seks procent af befolkningen arbejder i banker og forsikringsselskaber. Så her er problemet: Brandbeskatning skaber en række sociale problemer, som bliver stadigt værre, jo længere det har stået på. Brandbeskatning kan simpelthen ikke betale sig; Det koster en formue i administration for både stat og borgere, og det giver hjerneflugt, demotivering og gradvise normskred. Faktisk underminerer det endog almindelig godgørenhed, for selv hvis man hjælper hinanden lidt, lurer skattefar jo på, om man har husket at skrive faktura og opkræve skat og moms. Frivilligt samarbejde mellem borgerne skal straffes, er devisen.

Var det ikke bedre, hvis der var flere iværksættere, og hvis politiet kunne bruge mere tid på at opklare og forebygge vold og indbrud og mindre på at lave skatterazziaer på landevejene? At vi i stedet for at tage fra hinanden satsede mere på det frivillige samarbejde?

Laffer-kurven

Som jeg nævnte i sidste nummer af Berlingske Business Magasin, beskrives beskatningsproblemet ofte med den såkaldte Laffer-kurve, som siger, at hvis indkomstskatten er enten nul eller 100 procent, får staten på sigt nul provenu. Det såkaldte Laffer Optimum er den ideale skatteprocent, som er et sted mellem nul og 100 procent. Men hvilket optimum skal vi egentlig søge? Det, hvor staten suger flest mulige penge ud af borgerne, eller det, der giver den bedste sociale tilstand? Og skal vi optimere på kort eller langt sigt?

para

Det attraktive optimum er vel det, der giver den bedste sociale tilstand på langt sigt. Det vil sige, at vi skal medregne beskatningens langsigtede effekter på arbejdsmoral, marginalisering, sort arbejde, kriminalitet, arbejdsdeling, hjerneflugt, iværksætterånd, samarbejdsvilje, administrationsomkostninger osv. Det kan man overhovedet ikke måle præcist. Men ud fra hvad jeg har set i verden, vil jeg mene, at det langsigtede, socialt optimale beskatningsniveau ligger meget tættere på niveauet i Schweiz eller Singapore end på niveauet i Danmark eller Frankrig.

Det bringer mig frem til svaret på mit andet spørgsmål, nemlig om Danmark har råd til at sænke skatterne. Svaret gav John F. Kennedy for mange år siden:

»Det er en paradoksal sandhed, at skattesatserne er for høje i dag, og skatteindtægterne er for lave, og den sundeste måde at hæve indtægterne i det lange løb er at reducere skattesatserne.«

Så her er, hvad jeg tror, hele skattespørgsmålet dybest set går ud på. Det handler ikke om borgernes liv, men om statens. Det drejer sig om den danske stat, som er blevet en gigantisk institution – mange gange større end i Schweiz, og den vil have mere. I middelalderen solgte en anden gigantisk institution, nemlig den katolske kirke, afladsbreve, som man angiveligt kunne købe sig selv og sine nærmeste ud af skærsilden for. Men så en dag protesterede protestanterne.

»Vi vil det, I vil, men vi har ikke brug for jeres gigantiske institution for at få det,« sagde de.

Så nej, ellers tak til høje skatter.

21BBMSWISS-ECONOMYGDP.jpg

FILE USA STARBUCKS

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere