Del : SMS
Berlingske Business

Erhvervslivet forsømmer kontakten til DF

21BBMpolitisk3.jpg
Nøglepersoner: Kristian Thulesen Dahl (th.) og Peter Skaarup ser ikke meget til erhvervslobbyisterne. Foto: Keld Navntoft

Dansk Folkepart vinder terræn og vil få en nøglerolle ved et regeringsskift, men ikke alle i erhvervslivet kender deres besøgelsestid hos et af de største partier i Folketinget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det trak overskrifter, da Kristian Thulesen Dahl i foråret 2013 mødte op som erhvervspraktikant hos Aalborg Portland for at opleve en virksomhed indefra og få større forståelse for selskabets udfordringer.

Senere fulgte besøg på andre virksomheder, ligesom Dansk Folkepartis formand løbende har talt ved seminarer og deltaget i konferencer for erhvervsledere.

At kontakten er intensiveret, er ikke tilfældigt.

21BBMpolitisk5.jpg
LÆS MERE : Koncernchefen i DF

I kølvandet på finanskrisen har Kristian Thulesen Dahl for længst forstået alvoren i det økonomiske pres, som rettes mod de nordiske velfærdssamfund, og han har ligeledes registreret, hvordan spørgsmål om job og økonomi er rykket op i toppen af danskernes agenda – eller bekymrings­barometer, om man vil.

Fremadrettet er han klar over, at det bliver afgørende at løfte nationens konkurrenceevne, hvis vi skal kunne forsvare vores velfærd. Af samme grund er han i stigende grad optaget af at forlene DF med større erhvervspolitisk tyngde.

Endelig ved han, at det bliver en bunden opgave for ham at skulle forhandle om reformer og rammevilkår for erhvervslivet, hvis DF efter næste valg bliver det afgørende støtteparti for en ny regering ledet af Lars Løkke Rasmussen (V).

Mens DF-lederen forbereder sig, synes dele af erhvervslivet at sove i timen.

Selv om mange erhvervs- og organisationsfolk naturligvis er klar over, at DF har etableret sig som en politisk magtfaktor og vil kunne få stor indflydelse på en kommende blå regering, er relationerne til partiet ikke specielt stærke.

Undervurdér ikke DF

Måske undervurderer en del fortsat DFs styrke. I så fald begår de en fejl.

Siden etableringen i 1995 er det stort set kun gået frem for DF. Og i en direkte sammenligning med de øvrige partier i Folketinget, som ofte har oplevet dramatiske op- og nedture, kan DF-ledelsen prale af at have skabt stabil og organisk vækst.

Nok så interessant synes væksten at kunne fortsætte.

praktikpladser

For få dage siden offentliggjorde TV 2 og Politiken en måling, som viste, at DF havde passeret 20 procent i tilslutning og havde vokset sig større end Socialdemokraterne. Kort efter offentliggjorde Altinget en analyse, som viste, at DF er blevet landets største arbejderparti. Den titel har Venstre og Socialdemokraterne ellers konkurreret intenst om, men nu har DF overhalet.

Ser man rundt på de øvrige partier, stirrer SFerne for tiden direkte ned i afgrunden. SR-regeringen humper videre uden SF. I Venstre er troen på et regeringsskifte ganske vist vendt tilbage, men arbejdet med at genopbygge Lars Løkke Rasmussens image efter GGGI-sagen er endnu ikke afsluttet. Og hos de Konservative kæmper Lars Barfoed for at holde sit parti oppe.

Sammenholdt med de øvrige partier tager DF sig robust ud.

Erhvervslivets barrierer

Alligevel er relationen mellem DF og erhvervslivet ikke specielt veludbygget. Det skyldes formentlig ikke kun, at en del fortsat har tendens til at undervurdere partiets styrke. Sagen er, at der på flere punkter også er reelle barrierer mellem DF og erhvervslivet:

Barriere 1: I en årrække har Pia Kjærsgaards lederskab skræmt ikke så få væk. Nok har mange erhvervsledere haft respekt for hendes gennemslagskraft, råstyrke og intui­tion som politisk leder, men hun har først og sidst været kontroversiel i deres øjne, og det har ikke fremmet dialogen. Jo, enkelte som f.eks. Anders Dam fra Jyske Bank har ikke holdt sig tilbage, men har plejet DF, ligesom tidligere DI-direktør Hans Skov Christensen med sit formidable talent for at knytte kontakter havde frokostmøder med Pia Kjærsgaard. Men en tæt relation mellem Kjærsgaard og erhvervslivet kom aldrig på tale.

Pia Adelsteen

Barriere 2 : Forholdet til EU udgør endnu en barriere. Mange i erhvervslivet forstår ikke, at DF er så skeptisk overfor EU, og de kan ikke lide, at partiet vil angribe den europæiske patentdomstol frem mod folkeafstemningen til maj. På samme måde er de utilfredse med, at DF med lovgivning og retorik gør det unødigt svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Barriere 3: Endelig ser en del erhvervsfolk DF som en dårlig kopi af Socialdemokraterne. Det vil sige som et parti, der dybest set har mest fokus på at ville øge velfærden og udbygge den offentlige sektor, mens interessen for det private erhvervsliv er beskeden.

Thulesen kender udfordringerne

Alt i alt synes erhvervslivet at have haft en tættere dialog med de øvrige partier i blå blok, ligesom der selvklart har været gjort en målrettet lobbyindsats over for Socialdemokraterne og de Radikale, som har fat i den store styrepind i dansk politik, så længe de kan fastholde regeringsmagten.

Men måske er der grunde til at revidere indsatsen?

  • Med udnævnelsen af Kristian Thulesen Dahl som ny formand har DF fået en leder, som er mindre kontroversiel end Pia Kjærsgaard. Det har vælgerne fundet ud af, og det burde erhvervslivet nok også tage bestik af.
  • Kristian Thulesen Dahl er skeptisk overfor EU, men at lade det være en barriere for dialog og erfaringsudveksling vil hurtigt kunne vise sig at være kontraproduktivt.
  • Kristian Thulesen Dahl er ganske rigtigt optaget af at sikre en social balance i samfundet, og han vil gerne bruge penge på især sundheds- og ældresektoren. Men han ved også, at velstand er en forudsætning for velfærd, og at der skal sikres solide rammevilkår for erhvervslivet.

Her og nu angriber han med fuld kraft Helle Thorning-Schmidt for at have begået løftebrud og for at have gennemført reformer uden den nødvendige sociale balance.

Med disse angreb kan DF hugge sig længere ind i det socialdemokratiske vælgerkorps. Men læg mærke til, at han er omhyggelig med ikke at love vælgerne for meget – for han vil ikke selv falde i løftebrudsfælden – og han signalerer konsekvent, at DF vil stå for en ansvarlig økonomisk politik.

Den balancegang er ikke ufarlig, for han kan komme til at skuffe vælgere efter et regeringsskifte. Men internt i DF er der tiltro til, at han vil kunne holde balancen.

DongEnergi_DF_Business

Ser vi tilbage på VK-regeringens sidste tid fra 2009 til 2011, da Løkke var statsminister, beviste DF-ledelsen, at partiet kan træffe svære beslutninger om reformer og stadig fastholde vælgernes opbakning.

Selv om DFs kritikere konsekvent portrætterer partiet som populistisk og bagstræberisk, lagde DF stemmer til Lars Løkke Rasmussens største reformer – herunder dagpengereformen i 2010 og tilbagetrækningsreformen i 2011.

Fremadrettet vil DF aldrig bevæge sig så langt frem i reformsporet som de Konservative og Liberal Alliance. Og Venstre vil få svært ved at gennemføre sin målsætning om nulvækst med DFs støtte. Omvendt ved Kristian Thulesen Dahl godt, at han skal være med til at lave reformer og sikre en stram udgiftsstyring.

Er det rettidig omhu?

Slår et økonomisk opsving igennem, vil politikerne i DF – præcis som de øvrige folkevalgte – hurtigt interessere sig for alle de velfærdsforbedringer og milde gaver, som de gerne vil dele ud til vælgerne. Men der vil være en grænse.

Alle prognoser viser, at vi skal kæmpe hårdt for at undgå permanente offentlige underskud. Og internationale organisa­tioner som OECD peger på behovet for fortsatte reformer og efterlyser tiltag til at løfte produktivitet og konkurrenceevne.

Det ved Kristian Thulesen Dahl, som også har indset, at den globale kappestrid om velstand og velfærd ikke bliver mindre, men større. Han er optaget af, hvordan vi ruster os bedst muligt til den udfordring.

Alt sammen kunne det være et godt afsæt til en dialog. Men indtil nu har kontakten mellem DF og erhvervslivet primært haft sit omdrejningspunkt i møder og arrangementer mellem DF og Dansk Arbejdsgiverforening, hvis topfolk har talt om økonomi, arbejdsmarkedspolitik og argumenteret for bedre rammevilkår for erhvervslivet. Koncernchef Anders Dam har optrådt ved flere DF-møder, ligesom cheføkonomer har holdt oplæg for folketingsgruppen. Fra Dansk Erhverv har Jens Klarskov etableret en tæt kontakt til DF-ledelsen, mens forholdet til DI til tider har været fjendtligt og fortsat er distanceret.

Alt i alt ligner det ikke rettidig omhu fra erhvervslivets side.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere