Del : SMS
Berlingske Business

Er politikerne nu også så magtfulde?

folketingsvalg2015
Uffe Elbæk (Å), Søren Pape (C), Ander Samuelsen (l) , Helle Thorning(A) , Thulesen dahl (DF) , Pia Osen Dyhr(F), Lars Løkkke (V), Johanne Schmidt (Ø) , Morten Østergaard (R) Stig Grenov (KD) Foto:

Ministre og toppolitikere fylder godt op på listen over de mest magtfulde i Magtanalysen 2015. Men jo mere de fylder i vores bevidsthed, jo mindre bestemmer de 179 medlemmer af Folketinget. Vi efterprøver tre helt almindelige udsagn om vælgernes og politikernes magt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man skulle ikke tro det, når man hører om den rystende ringe troværdighed, som danske politikere har blandt vælgerne. Men i Danmark har vi en høj tiltro til demokratiet.

Når statsministeren og finansministeren indtager de øverste pladser i Magtanalysen 2015, og når der hurtigt derefter følger en stribe toppolitikere, er det udtryk for, at det betyder noget at stemme, at der er en stor tiltro til, at vælgerne rent faktisk har indflydelse på magten i Danmark, når de sætter deres kryds.

GERMANY G7 SUMMIT

Og sådan har det været i mange år. Stemmeprocenten til Folketingsvalgene er høj og nogle politikere har i dag fået en status, der ligner realitystjerners.

Men politikernes magt er alvorligt udfordret og har været det længe. Især tre udsagn dukker op igen og igen og er værd at afprøve, fordi de siger noget om politikernes og i sidste ende vælgernes magt. De tre udsagn er:

1. Der er ikke forskel på højre og venstre.

2. EU og embedsmændene bestemmer.

3. Politikerne bryder alle deres løfter.

Vi tager her fat på de tre udsagn:

Der er ingen forskel på, om højre eller venstre danner regering. Hvorfor så stemme?

Det kan der være noget om. I hvert fald ser det ofte sådan ud. Hvis man vil have magten i Danmark, er der en tendens til, at man må køre midt på vejen og tilpasse sig de mest mainstream politiske holdninger, som deles af den store middelklasse.

Det fænomen ser man i mange lande. Vælgerne er mere flygtige, og valgkampen bliver tømt for indhold, fordi de store regeringsbærende partier, som kæmper om magten, ikke skiller sig ud fra hinanden. De gamle interessepartier er væk og erstattes af kampagnepartier, der for de store partiers vedkommende lægger sig der, hvor vælgerne er.

12BBMChristiansborg-Slot.jpg

Man skal ofte have den store lup frem for at se forskel på den økonomiske politik, som Venstre og Socialdemokraterne står for. Dertil kommer, at langt de fleste politiske forlig i Danmark indgås med brede politiske flertal hen over midten.

Til gengæld skal man ikke underkende den magt, der ligger i at sidde på regeringsapparatet. Der er forskel på, om denne skjulte magt er rød eller blå. Masser af de beslutninger, som en minister skal træffe, kan han eller hun farve efter politisk overbevisning. F.eks. skal følgende ikke gennem Folketinget: Udnævnelser, bekendtgørelser, nedsættelse af udvalg, kampagner og den slags.

Folketinget bestemmer alligevel ikke noget, så hvorfor spilde tid på det?

Det er rigtigt, at der er sket en forskydning af magten væk fra Folketinget og væk fra nationalstaten.

I den ene retning er magten rykket mod EU og et internationalt niveau, hvor de aftaler og konventioner, Danmark har underskrevet, lægger stramme bånd på politikernes udfoldelser. Det skyldes især globaliseringen, som har gjort international regulering mere nødvendig.

Men det skyldes også, at EU breder sig over flere og flere områder, og at de økonomiske tommelskruer, som eurosamarbejdet – inklusive Danmark – sætter på landene er blevet strammere og strammere i kølvandet på finanskrisen. Der er kontante straffe, hvis man har for stort underskud på de offentlige budgetter.

I den anden retning har kommuner og regioner fået mere magt over den borgernære service, og det er her, at langt den største del af de offentlige budgetter forvaltes. Kommunalreformen har gjort kommunerne større, mere magtfulde og selvbevidste.

Opgørelser viser desuden , at Folketinget vedtager færre og færre love, og der udstedes flere bekendtgørelser og cirkulærer fra ministerierne.

folketingsvalg2015

For nylig viste en opgørelse, at ni ud af ti direktiver fra EU implementeres administrativt i lovgivningen gennem bekendtgørelser fra ministerierne. De går altså helt uden om Folketinget. Det betyder, at folketingspolitikerne blander sig i flere og flere områder. Hvis de skal overleve i det moderne mediedemokrati, så skal de profilere sig og være til stede i medierne. Og hvis det ikke kan ske gennem det ordinære arbejde i Folketinget, så blander de sig i områder, hvor de ikke har nogen magt. Det kan være en afgørelse fra domstolene, senge på gangene på hospitalerne, svinekød i daginstitutionerne eller lærernes arbejdsforhold. Dermed bliver der i højere grad tale om et meningsdemokrati end et beslutningsdemokrati.

Politikerne bryder alligevel alle deres løfter, så hvorfor lytte til dem?

Det politiske løfte har det svært. Og jo flere løfter, politikerne udsteder, jo flere bryder de. Det hænger sammen med, at politik er blevet mere uforudsigeligt. Både fordi flertalsmulighederne skifter, og fordi udfordringerne fra omverdenen skifter.

En regering og et parlament bliver nødt til at reagere på pludseligt opståede begivenheder, og kan ikke i enhver situation være bundet af gamle løfter.

Det var daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der genoplivede det politiske løfte ved at introducere den såkaldte kontraktpolitik.

»Det vi siger før et valg, det gennemfører vi efter et valg,« sagde han.

Det virkede, og løfterne blev i det store og hele holdt, fordi VK-regeringerne i 00erne havde et stabilt flertal med Dansk Folkeparti.

Da Helle Thorning-Schmidt og SFs formand, Villy Søvndal, forsøgte at gentage kunsten ved valget i 2011, gik det helt galt, fordi de radikale og partiets daværende formand Margrethe Vestager hældte stort set alle S og SFs løfter fra planerne Fair Løsning og Fair Forandring ned ad brættet.

c

Men heller ikke en række af de forslag, som med Margrethe Vestagers velsignelse faktisk blev skrevet ind i regeringsgrundlaget viste sig at kunne gennemføres. Enten fordi de ikke var gennemarbejdede – betalingsring og øremærket barsel til mænd. Eller fordi der ikke kunne skaffes flertal for dem.

Siden er både rød og blå blok blevet meget mere forsigtige med at udstede konkrete løfter. Det politiske løfte har lidt en stille død.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har direkte sagt, at han kun har et løfte ved det kommende valg, og det er, at boligjobordningen bliver genindført.

Når løfterne er væk, så stemmer man som vælger snarere på den retning, man gerne vil have, at Danmark bliver trukket i. Og man stemmer på nogle personer, som man har tillid til. Det betyder at ideologierne fylder mere, og at personer mere end nogen sinde er afgørende for, hvor krydset bliver sat. Derfor er sager, der rammer den personlige troværdighed, ødelæggende for en politiker.

Dog skal man være opmærksom på, at der er en politisk forskel, som under den økonomiske krise er blevet mere og mere tydelig. Nemlig forskellen mellem de partier, som har ambitioner om at sidde på magten, og dem, der ikke har.

I en række europæiske lande går den virkelige skillelinje. hvis man ser på det politiske indhold, mellem et regeringsdueligt centrumvenstre og centrumhøjre på den ene side og så store, voksende, populistiske protestpartier på fløjene. I Nordeuropa og Frankrig holder de til på højrefløjen og i syd på venstrefløjen. I Tyskland, Holland, Finland og flere andre lande har man følt sig nødsaget til at indgå koalitionsregeringer over midten for at undgå den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj.

Så politikerne har magt, selv om den er svindende og spredt mere ud. Dermed har vælgerne også magt. Men den er nok ikke så stor, som de fleste går og tror.

12BBMLarsRohde.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere