Del : SMS
Berlingske Business

Den politiske lejesoldat

20130603-008.JPG
Timme Bertolt Døssing ser lobbyisme som en del af et velfungerende samfund Foto:

Han er ikke folkevalgt, men har alligevel haft indflydelse på europæisk lovgivning. For Timme Bertolt Døssing er lobbyisme en kunstart, der kombinerer politisk knowhow med sociale færdigheder og et enormt netværk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er ikke folkevalgt, men han har alligevel haft en finger med i spillet i formuleringen af lovgivning om alt fra enzymer til krav om affaldssortering i Storbritannien, ligesom han har været med til at skrive dele af EUs postdirektiv. Det er otte år siden, at Timme Bertolt Døssing grundlagde Cabinet DN sammen med Jacob Lund Nielsen. I dag er lobbyvirkomheden den største uafhængige af sin slags i Bruxelles.

Timme Bertolt Døssing kom til Bruxelles i 2001 som assistent for det socialdemokratiske europaparlamentsmedlem Torben Lund, og efter en kort afstikker hos en forbrugerpolitisk organisation besluttede han at gøre politisk manøvrering til en karriere­vej.

Det er på grund af den evne, at virksomheder nu ringer fra alle verdenshjørner for at købe sig til politisk indflydelse. Blandt kunderne er virksomheder og brancheorganisationer, der vil holdes orienteret om lovgivningsprocessen på bestemte områder eller efterspørger lobbykampagner for at påvirke processen i en bestemt retning. Andre vil have hjælp til at sætte en dagsorden eller ønsker et standby-beredskab, hvis en uønsket sag pludselig får for meget opmærksomhed.

»Danske virksomheder havde ikke tilstrækkelig øje for at komme til Bruxelles for at få indflydelse, og de, der prøvede, var ikke særligt professionelle i måden, de greb det an på,« siger Timme Bertolt Døssing.

»Det nærmeste, man kan sammenligne lobbybranchen med, er vel advokater. Vi har en række klienter, og vi varetager deres synspunkter på samme måde, som en advokat kan repræsentere en klient den ene dag og en anden klient den næste.«Der er ofte meget kritik af lobbyister, og branchen er omgærdet af mystik og beskyldninger om uhensigtsmæssig indflydelse til erhvervslivet. Er lobbyisme et demokratisk problem?

»Jeg opfatter tværtimod lobbyisme som en del af et velfungerende demokrati. Det kan være utroligt svært for parlamentarikere og embedsmænd at overskue konsekvenserne ved lovgivningen. Hvis ingen brokker sig over forslagene, så antager man, at alt er godt. Men det er ikke altid tilfældet, så lobbyister arbejder på vegne af virksomheder med at informere om, hvad lovgivningen kommer til at betyde, og hjælper i nogle tilfælde med at finde alternativer, der er mere hensigtsmæssige. Alle kunne i princippet gøre det, men ikke alle har tid eller forstand på, hvordan man skal gribe det an, og de mangler et europæisk netværk at trække på. Derfor kommer de til os,« siger Timme Bertolt Døssing.

Et spørgsmål om penge

Men kritikken går på, at det kun er dem med penge nok, der bliver hørt?

»Man skal huske, at klimaforkæmpere og nødhjælpsorganisationer også er lobbyister. De kæmper bare for sager, hvor de ikke har en direkte økonomisk egen-interesse. Antallet af lobbyister i Bruxelles er steget markant i de sidste ti år, men det er naivt at tro, at hvis lobbyister ikke eksisterede, så ville alt være perfekt, og alle ville blive hørt. Det er godt, at vi er mange, for det betyder, at der er flere stemmer, der kæmper for ørenlyd, og flere holdninger, der bliver hørt. Der bor næsten en halv milliard mennesker i EU, og set i det lys er 15.000 lobbyister i EUs hovedstad ikke meget.I Danmark bor der lidt over fem millioner mennesker, men der er minimum 1.500 lobbyister, hvis man medregner brancheorganisationer og fagbevægelsen. Så antallet er relativt meget større i Danmark.«

Hvad kendetegner en god lobbyist?

»Man kan vel godt få noget igennem hurtigt ved at lyve og snyde med fakta, men man brænder sine broer på den måde. Den gode lobbyist er ham, der også bliver lyttet til næste gang. En, der hele tiden udbygger sit netværk, og det kan man kun gøre ved at arbejde åbent og være ærlig om sin position. Folk bliver typisk udstationeret i Bruxelles i to-tre år, mens parlamentsmedlemmerne skifter hvert femte år. Så man kender kun Gud og hvermand et par år ad gangen. Heldigvis har alle en interesse i at kende mange, for det hjælper på et senere tidspunkt.«

»Lobbyisme-kunsten er en tværpolitisk øvelse, der kombinerer kendskab til den politiske proces med social kapital og en fornemmelse for, hvornår og hvordan man skal henvende sig til relevante kontakter. Nogle skal have lange rapporter og facts. Andre vil have tre bullitpoints over en kop kaffe. Og man skal lynhurtigt kunne aflæse, om det, man fremlægger, eller måden, man gør det på, er upassende.«

Ser du et problem ved, at embedsmænd eller folkevalgte går direkte ud i et lobbyjob, når de forlader EU?»

Der bør være en afkølingsperiode, for det er problematisk, hvis man forlader for eksempel kommissionen og går direkte til en virksomhed, der arbejder inden for det område, man har siddet med. Det giver en unfair fordel, fordi man tager en masse viden med sig, man ellers ikke ville have. Men når det er sagt, så er det naturligt, at en politiker eller embedsmand går til public affairs, for det er det, de ved noget om. Så længe der er et åbent system, folk er registrerede, og alle dokumenter kommer ud, så ser jeg ikke et problem i det. På mange områder er der mere åbenhed i EU, end der er i Folketinget til orientering.«

Hvad er din holdning til lobbyregistre?

»Vi er registreret, for ellers kan man ikke få permanent adgang til parlamentet eller komme på kommissionens mailinglister. Mange troede, at man med registre ville få styr på lobbyismen, men det er frivilligt og dækker ikke alle. Advokater og tænketanke skal for eksempel ikke registrere sig, selv om de også tit laver lobbyarbejde. Hvis registre kan afdramatisere spørgsmålet om lobbyisme, så har jeg intet problem med det.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere