Del : SMS
Berlingske Business

Den lave rente og jagten på afkast

Investeringsguide 2014
14 procent var renten på danske 10-årige statsobligationer i starten af 1983. I dag er den omkring 1,7 procent.

Måske værdsætter vi ikke den lave rente efter fortjeneste. Den sparer både samfund og individer for dyre fejltagelser, men ulempen er, at der skal tages større risiko for at få noget ud af en opsparing. Berlingske Business Magasins investeringsguide 2014 fokuserer på afkast i en lavrente-tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skulle vi en af dagene få besøg af nogle rejsende i en tidsmaskine fra slutningen af 1970erne, er det slet ikke sikkert. at mobiltelefoner, PCer, de mange nye bygninger i storbyerne eller affolkningen af landdistrikterne ville vække deres største interesse.

Folk fra den tid, da boliger en masse røg på tvangsauktion, hvor landmænd på stribe gik konkurs, hvor de unge kom ud på arbejdsmarkedet med en studiegæld, de ikke havde nogen realistisk chance for betale tilbage i deres levetid, og hvor selve den danske stat var på vej ud over afgrundens rand, ville med stor sandsynlighed kigge nøje på et andet fænomen i vores tid: Den ultralave rente.

Gode Ejendomskøb søges

Den er et privilegium, som vi måske ikke værdsætter efter fortjeneste. Den sparer os som samfund og individuelle borgere for mange alvorlige konsekvenser, når vi træffer forkerte beslutninger eller slet og ret dummer os.

På den anden side overser vi måske også ulemperne ved den lave rente. Den betyder nemlig også, at vores formuer kun vokser ganske lidt – et problem, vi uundgåeligt vil mærke, når vi skal pensioneres.

Vi er opflasket med den tro, at hvis man investerer sin formue nogenlunde fornuftigt, så vil den som en selvfølge vokse hen ad vejen. Men det er ikke længere nogen selvfølge.

Invester på vækstmarkederne

I dag er man nødt til at acceptere en højere risiko, hvis man skal se vækst af betydning i formuen, og det indebærer naturligvis også, at man skal se sig godt for, så man ikke i stedet taber pengene.

Om dét handler denne investeringsguide, hvor vi giver nogle ideer til at investere på områder med et mere synligt afkast – uden at man behøver ligge vågen om natten af frygt for, om formuen går tabt.

Problemet den lave rente

Hos de professionelle investorer, f.eks. i pensionssektoren og hos dens rådgivere, er der allerede fuld opmærksomhed på problematikken med den lave rente. Ifølge Jens Steen, regional director i Norden for den globale kapitalforvalter BNY Mellon, er det et af de store temaer hos investorerne generelt.

»For 20-30 år siden tegnede vores forældre pensionsordninger med et garanteret årligt af kast på f.eks. seks-syv procent. Det gik fint, når renten på en tiårig amerikansk statsobligation var otte-ti procent. Men når du kun får 2,7 procent på en tiårig statsobligation, og inflationen er to procent, så har pensionskasserne et problem. Det har alle vi andre også. Men der er meget få europæiske politikere, der vil stikke hovedet frem og sige, at man må øge pensionsalderen og spare mere op selv,« siger Jens Steen.

Jagt på afkast i sol og vind

En stykke hen ad vejen bliver problemet dog løst ved, at de institutionelle investorer over hele verden kommer mere op på beatet.

Mange af dem har traditionelt valgt at ligge tungt i nok det sikreste aktiv, man overhovedet kan investere i, nemlig AAA-ratede statsobligationer. Det har været nemt og for sikkert – men også for nemt, og balancen mellem afkast og risiko har ikke været optimal.

Lige nu ser man en stor bevægelse mod aktiver, der har lidt højere risiko, men endnu højere forventet afkast. Det er denne bevægelse, man som privat investor kan prøve at efterligne.

Nemmest er det, hvis man har en lang investeringshorisont. Så kan man gå efter f.eks. non-cykliske aktier med en høj udbyttebetaling eller efter gode ejendomme med et løbende afkast.

Køb en mellemting
LÆS MERE : Køb en mellemting

I begge tilfælde har det relativt set mindre betydning, hvordan aktivets værdi udvikler sig over tid: Har man alligevel ingen plan om at sælge, kan man i princippet være ligeglad med, hvad andre vil give for aktivet. De professionelle investorer taler om teddybjørne-investeringer: Investeringer, man kan sove trygt med.

Samtidige bobler

Men også disse aktiver er ved at være handlet så højt op i pris, at afkastet er skrumpet ind. Så mange penge er flyttet fra obligationer til aktier, at nogle frygter, at man står i den historisk usædvanlige situation, at der er samtidige bobler på både obligations- og aktiemarkederne.

Det er særligt et problem, hvis man er en kortsigtet investor. Men det er naturligvis heller ikke attraktivt at komme ind i markedet på et tidspunkt, hvor aktivpriserne ligger højt, hvis man er langsigtet investor. Så hvordan anskuer man markedet lige nu?

»Der er mange forskellige synspunkter på, hvordan 2014 vil udvikle sig. Der er ingen klar retning. Men mit bud vil være, at der bliver højere volatilitet, hvilket vil være godt for investorer i obligationer og skidt for investorer i aktier,« siger Jens Steen.

eurosedler

»USAs aktiemarked havde et fantastisk 2013, og mange mener, at det nu er kommet for højt op. Det er det måske ikke, men fokus på det vil højst sandsynligt skifte. Sidste år var der stort fokus på selskaber, der havde høj egenkapital, og som udbetalte store udbytter eller tilbagekøbte aktier. I år vil mange investorer derimod se på vækstselskaber. Alt, hvad der vedrører skifergas i en bred forstand, vil f.eks. være interessant. I USA er energipriserne lavere, end de er i Europa, hvilket også får europæiske virksomheder til at flytte produktion derover. Der vil blive mere fokuseret på sektorer end på det overordnede aktiemarked,« fortsætter Jens Steen.

Usikkerheden og volatiliteten skyldes, at der er konkrete grunde til både optimisme og pessimisme. På den lyse side begynder nøgletal i særligt USA og Storbritannien at se mere positive ud, og skifergassen og den deraf følgende billigere energi udgør en fundamental forbedring i økonomiens maskinrum.

Mistænkelig bedring i USA

På den mørke side er der noget mistænkeligt ved bedringen i amerikansk økonomi – som Jens Steen udtrykker det har the average Joe ikke fået bedre økonomi, end han havde før krisen. Så det er et åbent spørgsmål, hvor dybt fremgangen stikker.

Under alle omstændigheder er den amerikanske centralbank begyndt at stramme pengepolitikken gennem en udfasning af sine enorme opkøb af obligationer.

Det betyder alt andet lige højere renter – godt for ejerne af obligationer, men skidt for de hidtidige vækst-drivere i emerging markets. Der er i forvejen bekymring for, hvor holdbar den kinesiske vækst er, og den kinesiske økonomi er trods alt vokset til at være verdens næststørste.

Disse usikkerheder og den medfølgende volatilitet i markedet skaber til gengæld en fortrinlig jagtmark for hedgeforeninger. De lever af at spotte små ubalancer og selvmodsigelser i markedet og så høste gevinsten af dem gennem gearede investeringer.

13BUSPelsdyrcenter-Vestjy#2.jpg

Hedgeforeninger er da også en mulighed, som stadig flere investorer tyer til. Ifølge en opgørelse fra Økonomisk Ugebrev var der nettokøb i investeringsforeningernes hedgeafdelinger for ca. 10 mia. kr. i 2013. Institutionelle investorer stod for en stor del af købet, men også private investorer går i tiltagende grad den vej.

Men hedgeforeninger er ikke en aktivklasse som sådan – det er grundlæggende stadig aktier og obligationer, man investerer i – blot på en anden måde. Og det, man grundlæggende sætter sine penge på, er, at forvalterne har set rigtigt. Det har de ofte, men langt fra altid.

Søren Hvidkjær, professor ved Institut for Finansiering på CBS, anfører, at hedgeforeninger i sidste ende blot anvender aktiv forvaltning i ekstrem grad.

Højere omkostninger

»I og med de passivt forvaltede investeringer følger markedet, må de aktivt forvaltede investeringer samlet set også gøre det. Så som gruppe er det svært at se et merafkast ved den aktive forvaltning. Specifikt om hedgeforeninger er der den ulempe for investor, at der som regel er højere omkostninger ved det, og at det er svært at opgøre et benchmark. Fordelen er så, at hedgeforeningerne har færre restriktioner på deres investeringsstrategier, så de f.eks. bedre kan styre deres risiko. Man kan ikke udelukke, at der er forvaltere, der er i stand til at slå markedet. Men som investor skal man have en grund til at tro, at det forholder sig sådan, og det er ganske kompliceret,« siger Søren Hvidkjær.

Indehaveren af rådgivningsfirmaet Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin, mener, at man som almindelig investor bør holde sig til en klassisk strategi, hvor man har sin portefølje spredt på aktier, obligationer og ejendomme. Den klassiske tankegang indeholder også den forudsætning, at markedet er rationelt. Det indebærer, at man kan godt få et højere afkast ved at påtage sig en større risiko, men man kan ikke slå markedet: Givet risikoen må man leve med, at afkastet er, som det nu er.

MARKETS-CHINA-STOCK/CLOSE

Kim Valentin tror således heller ikke på tanken om, at der skulle være en simultan boble på obligations- og aktiemarkederne.

»Det kan godt være, at der i en kortere periode kan ske fald begge steder. Men det kan ikke ske i længere tid. Den kortsigtede investor kan altid finde tab og gevinster. Men den langsigtede investor skal bare sørge for at holde øje med det forhold, der er mellem aktier, obligationer og fast ejendom. Så sker der ikke de store ulykker, og over tid får man et gennemsnitligt, fornuftigt afkast. Problemet er nok nærmere, hvis der er gearing involveret. Så kan det godt gøre lidt ondt,« siger Kim Valentin.

Også Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, nedtoner frygten for en boble på både aktie- og obligationsmarked. I hver fald på aktiemarkedet er det helt skævt at tale om en boble, mener han.

Olie

»Det er rigtigt, at aktier er dyrere, end de har været. Men hvis man ser på, hvordan aktier historisk har været prissat under bobler, så ligger vi meget langt fra det,« siger Henrik Drusebjerg, der ikke lægger skjul på, at situationen lige nu er uden nemme løsninger:

»De lave renter påvirker alt muligt. Det påvirker f.eks. boligmarkedet og mulighederne dér. Så kan man kigge på sådan noget som råvarer, men de er ekstremt følsomme over for konjunkturerne, ligesom aktier og obligationer er det. Så der er ikke rigtigt noget oplagt at søge over i. En almindelig investor er nødt til at løbe en højere risiko, end man har skullet historisk, for at opnå det samme afkast.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere