Del : SMS
Berlingske Business

Data flytter ledelsesmagten

13BBMit-magt-hovedbillede.jpg
Magten vil i fremtiden tilhører IT-specialisterne

Big Data vil sende den traditionelle, handlekraftige topleder på porten. I stedet vil magten flytte til IT-specialisterne. Læs om eksemplerne fra IT-firmaet Google og Barack Obamas regeringsførelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lyder som enhver topchefs drøm – forud for enhver beslutning at kunne få serveret et hidtil uset niveau af informationer om alt, der kan måles og vejes og registreres. Men eksplosionen i tilgængelige data – Big Data – rykker afgørende ved magten i virksomhederne og kræver nye ledertyper.

I modsætning til hvad de fleste topledere formentlig tror, bliver beslutninger i dag nemlig ikke truffet på baggrund af data eller viden for den sags skyld.

»Langt de fleste succesrige topchefer gætter. Dels fordi vi som mennesker ubevidst træffer mange af vores beslutninger baseret på mavefornemmelser, dels fordi det er det eneste mulige med et ufuldstændigt datagrundlag. Samtidig bliver de foreliggende data oftest brugt forkert, nemlig til at bekræfte en intuition i stedet for at udfordre den,« siger ph.d. Mikkel Holm Sørensen, der er medforfatter til bogen »Data. Virksomhedens nye grundstof« og direktør for rådgivningsvirksomheden KL.7

Ufuldstændige datagrundlag har hidtil været et grundvilkår, som har skabt arketypen på en succesrig leder i dag – den dynamiske ener, der træffer de svære beslutninger med stor tiltro til egen dømmekraft.

»Ledelse i dag indeholder masser af analogier hentet fra krigsførelse og sport. Den handlende ener, der tør håndtere usikkerheden i en kompleks virkelighed,« forklarer Mikkel Holm Sørensen.

Tankegangen om den dynamiske handlende ener er også grundlaget for de traditionelle magtstrukturer, som forskeren og skribenten Andrew McAfee fra det amerikanske tech-universitet MIT har døbt HiPPO (Highest Paid Person’s Opinion), hvor hvor titler og lønniveau indikerer beslutningskompetence.

Det er disse om ikke velsmurte, så veletablerede magtmekanismer i virksomheden, der nu bliver rykket ved takket være Big Data-trenden.

For det første er vejen blevet banet til mere databaserede beslutninger takket være adfærdsdata, der gør op med myten om, at mennesker træffer rationelle beslutninger. Tværtimod er der brug for masser af data som modvægt til menneskets hang til intuition og irrationalitet, se også boksen side 90.

For det andet oplever virksomheder i disse år en eksplosion i tilgængelige data. Big Data er allerede et overeksponeret begreb, men for mange er datarevolutionen først lige startet. Manifestet på data-området er indtil videre en diger McKinsey-rapport fra 2011, der udråber Big Data som den næste horisont, ganske enkelt fordi gevinsterne i produktivitet er betragtelige, 20-25 procent for videnvirksomheder lyder en af forudsigelserne.

The perfect storm

Baggrunden er, at inden for data er the perfect storm i gang i disse år, udtrykt ved de 3 V’er – Volume (mængde), Variety (mangfoldighed) og Velocity (hastighed), Mængden af data vokser eksplosivt, fordi vi fortsætter med at digitalisere. Datakilderne bliver stadig flere, fra sensorer over sociale netværk til kameraer. Endelig har computere nået en kraft og hastighed, som gør dem i stand til at bearbejde de mange data.

Den store vækst i data giver virksomheder helt nye værktøjer at arbejde med, hvis det gribes rigtigt an. For eksempel forudses der stor mangel på dataanalytikere (data scientists), som Harvard Business Review har udråbt som den mest sexede profession i det 21. århundrede.

Mange virksomheder er først ved at vænne sig til disse forhold, efterhånden som datamulighederne begynder at vise sig i deres branche. Finansvirksomheder er f.eks. forholdsvis langt fremme, netop fordi de har en lang tradition for dataindsamling og registrering.

Google er modellen

Men for at finde en rendyrket databaseret virksomhed skal man til Silicon Valley, for eksempel Google. Verdens største søgemaskine har smadret forretningsmodeller inden for såvel reklame som medier uden at have ret meget »forstand« på nogen af delene. Ifølge forfatteren Chris Anderson var Googles eneste reelle våben anvendt matematik, altså en algoritme, samt troen på data som værktøj.

Google fortsætter stilen og træffer ingen beslutninger uden data, selv når det gælder bløde områder som HR, hvor søgemaskinevirksomheden måler, analyserer og tester til den store guldmedalje for at forbedre produktivitet, trivsel og image. I tråd med tankegangen kalder Google sig også et meritokrati, hvor logik og data afgør beslutningerne, ikke rang eller førnævnte HiPPO. Der er dog rigeligt med anekdoter om Google til at afkræfte denne påstand. Ikke desto mindre fører indtoget af databaserede beslutninger til kraftige magtforskydninger i organisationen, vurderer professor Roman Beck fra IT-Universitetet.

»Det vil blive stadig sværere at træffe beslutninger, som er i modstrid med data. Mennesker implementerer, hvad algoritmerne fortæller dem,« forklarer han.

Selvkørende organisationer

Professoren nævner som eksempel det globale aktiemarked, hvor de fleste af handlerne i dag foregår uden menneskelig indblanding, og algoritmerne gør det meste af arbejdet. Et andet eksempel er Googles selvkørende biler, hvor en autopilot i form af en computer er i stand til at styre køretøjet mere sikkert end et menneske.

Big Data vil ifølge Roman Beck føre til en ny, langt fladere organisationsstruktur, hvor meget af den daglige drift vil være selvkørende.

»Mellemledere vil være et truet folkefærd. Deres rolle har traditionelt været at træffe kortsigtede, taktiske beslutninger samt at informere topledelsen om situationen ved fronten. Begge dele kan med tiden erstattes af data og algoritmer,« siger han.

Så langt er de færreste virksomheder i dag, men Big Data vil betyde grundlæggende ændringer i ledelse og magt, vurderer også Jim Nielsen, direktør i rådgivningsfirmaet Wilke.

»Hvis man virkelig mener det alvorligt med Big Data, er man nødt til at være åben og dele viden i organisationen, så virksomhedens samlede intelligenskvotient stiger. Det betyder, at ledelse bliver som i en fiskebowle. Lederen bliver nøgen i den forstand, at medarbejdere på alle niveauer har en viden, de ikke havde for blot få år siden.«

På den måde distribuerer Big Data viden og indflydelse, fortæller Peter Trier Schleidt, COO hos TDC og med en fortid som CIO hos Danske Bank.

»Vi får en fladere organisation, der kommer mere lighed. Bare fordi jeg er chef og har nogle mellemledere, er jeg ikke per definition altid den vigtigste. Det kan være medarbejderen, der analyserer sig frem til mindre nedetid på vores bredbåndsforbindelse. Med Big Data skal lederen i højere grad være coach end fortælle organisationen, hvad den skal foretage sig. Det bliver meget lean-orienteret, hvor lederen skal hjælpe organisationen med at rydde problemer af vejen.«

21 beslutninger

Peter Trier Schleidt understreger samtidig, at Big Data ikke er nogen badebillet, men derimod hårdt arbejde.

»Lige nu befinder vi os et sted, hvor der bliver rigtigt mange data til rådighed, men de færreste ved, hvad de skal stille op med dem. Data i sig selv løser ikke noget. Det gælder om at anvende dem rigtigt, udfordre på de rigtige steder.«

Professor Roman Beck definerer fremtidens nye såkaldte dataleder således.

»Lederen skal tage 21 beslutninger. 20 af dem er, hvad data fortæller, og her gælder det om at coache organisationen til den mest produktive implementering. Men beslutning nr. 21 går imod data, prøver noget nyt. Her skal lederen have indsigten og modet til at sige fra over for data. Ellers er det ikke en leder.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere