Del : SMS
Berlingske Business

Blind date førte til flyvende vikarbureau

02BBMKlaus-Ren-og-Lars-Th#2.jpg
Overskrift
Vikar: Direktør Klaus Ren og bestyrelsesformand Lars Thuesen har fået Jet Time solidt placeret som selskabet, de andre flyselskaber ringer til, når der mangler et fly. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
02BBMKlaus-Ren-og-Lars-Th#4.jpg
Overskrift
Fly: Jet Time har hidtil holdt sig til flytypen Boeing 737, som Lars Thuesen og Klaus Ren her står foran. Men selskabet får nu snart leveret fire nye mindre fly. ?Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
02BBMKlaus-Ren.jpg
Overskrift
Danske JetTime lever - og lever godt - af at lease fly ud til blandt andet charterbranchen. Historien om forretningenog rigmændene bag. Direktør Klaus Ren og bestyrelsesformand Lars Thuesen.
02BBMKlaus-Ren-og-Lars-Th#3.jpg
Overskrift
Danske JetTime lever - og lever godt - af at lease fly ud til blandt andet charterbranchen. Historien om forretningenog rigmændene bag. Direktør Klaus Ren og bestyrelsesformand Lars Thuesen.
02BBMKlaus-Ren-og-Lars-Thue.jpg
Overskrift
Danske JetTime lever - og lever godt - af at lease fly ud til blandt andet charterbranchen. Historien om forretningenog rigmændene bag. Direktør Klaus Ren og bestyrelsesformand Lars Thuesen.
02BBMLars-Thuesen.jpg
Overskrift
Danske JetTime lever - og lever godt - af at lease fly ud til blandt andet charterbranchen. Historien om forretningenog rigmændene bag. Direktør Klaus Ren og bestyrelsesformand Lars Thuesen.

Jet Time fik startkapital af stenrige investorer, og på syv år har flyselskabet passeret en omsætning på en milliard kroner. I øjeblikket er flyselskabet ved at lande en ny, stor ordre fra SAS.

Artiklen fortsætter under annoncen

Invitationen til middag hos gode venner i Dragør lød godt, men tilføjelsen »der kommer også nogle andre – I kender dem ikke, men de er rigtig søde«, gjorde Klaus Ren knap så begejstret:

»Jeg orkede ikke rigtigt. Jeg er blevet for gammel til blind dates. Men vores venner havde set rigtigt. Vi havde noget at tale om«.

For den efterårsaften i 2005 mødte Klaus Ren, der oprindeligt er pilot og havde arbejdet de seneste 20 år i Maersk Air som blandt andet flyvechef, for første gang John Uggerhøj.

Uggerhøj havde på sin side tilbragt hele sit arbejdsliv i charterbranchen, blandt andet 12 år som direktør i svenske Vingresor. I dag er de to henholdsvis administrerende direktør og kommerciel direktør i Jet Time, som de talte sig varme på at realisere den aften – et flyselskab, som udelukkende skulle leve af at chartre fly med medfølgende kabinepersonale til charterrejseselskaber.

Siden har forretningsstrategien udviklet sig. I dag er omkring en tredjedel af Jet Times ture andet end chartertrafik, blandt andet vikarflyvninger for andre flyselskaber, og forretningsområdet er under udvikling. I øjeblikket er virksomheden ved at binde sløjfe på en ny stor ordre med SAS om regionalflyvninger til og fra København og Stockholm.

Men dengang i 2005 var det chartertrafikken, der optog de to herrer ved middagsbordet:

»Vi spiste og drak vin og blev klogere og klogere, som aftenen skred frem. Vi skrev op på servietter og blev helt enige om, hvad man skulle gøre, hvis man skulle åbne et nyt flyselskab,« fortæller Klaus Ren.

Han var moden til den snak, for Sterling var for nylig blevet solgt til en islandsk investorgruppe, som også opkøbte Maersk og var i gang med at fusionere de to virksomheder:

»Min arbejdsplads var købt af ambitiøse, islandske vulkankapitalister, og jeg fandt mig ikke længere så godt til rette. Så jeg var ved at sige ja til et job i Kina for Lufthansa og havde fundet hus i Kina – og en skole til vores børn, som var skrækslagne ved tanken.«

Så et hul i markedet

Kina blev der ikke noget af, for efter middagen ringede John Uggerhøj og spurgte Klaus Ren, om han huskede deres samtale. Det havde han ingen problemer med. Han huskede også, at de manglede en del millioner kr. for at kunne løfte ideen fra servietterne til virkeligheden. John Uggerhøj havde imidlertid en god ven i Lars Thuesen, som i dag er formand for Jet Times bestyrelse. Lars Thuesen er tidligere direktør i SAS og Spies-Tjæreborg, nuværende direktør i investeringsselskabet Nosca og har opbygget en anseelig formue på mangeartede investeringer.

Da han blev ringet op af John Uggerhøj og præsenteret for tankerne om Jet Time, var Lars Thuesen ikke så sikker på, at han ville lege med – eller anbefale nogle af sine kapitalstærke venner at gå ind i projektet:

»At starte et nyt flyselskab fra scratch i tider, hvor det ene selskab efter det andet forsvinder ... Jeg syntes ikke, det lød helt genialt. Men allerede ved det første møde skiftede jeg 180 grader holdning – jeg kunne se, at der var opstået et hul i markedet. Den danske charterbranche er dejligt enkel: Der er en million danskere, der tager på charterferie årligt. I gode år er det 1,2 millioner og i dårlige år 900.000. Sådan har det været i de seneste 20 år på trods af, at charterbranchen blev erklæret død for længe siden. Og både små og store charterselskaber plejede at ringe rundt for at chartre fly hos en del af de selskaber, der var forsvundet. De havde ikke længere nogen steder at gå hen, og det åbnede rigtigt spændende muligheder for os.«

Lars Thuesen lagde også vægt på, at Klaus Ren med sin indsigt i branchen havde mulighed for at sammensætte den rigtige personalegruppe – hjulpet af, at den turbulente situation i branchen gjorde det lettere at finde kvalificeret personale netop på det tidspunkt.

Roadshow til investorer

Da ideen var købt af Lars Thuesen, gødede han jorden hos mulige investorer – mennesker, som han kender godt i forvejen:

»Jeg kender deres indstilling til at tage risici og vidste, at de ville synes, det var en sjov idé. De har alle sammen en fortid eller et link ind i rejsebranchen.«

Klaus Ren tog på roadshow med forretningsplanen til fem udpegede – fire bed på: Frederik Heegaard, tidligere ejer af Novasol, Stig Bøgh Karlsen, forhenværende direktør for Magasin, Ditlev Wedell-Wedellsborg, tidligere topchef i rederiet Dannebrog, og den tidligere ejer af Avis i Danmark, Ivan Nadelmann. Sidstnævnte er siden erstattet af Martin Møller Nielsen, der er blevet milliardær på Nordic Aviation Capital, som køber, sælger og udlejer fly og har hovedkontor i Billund. Han ejer også nogle af de fly, som Jet Time leaser. Sammen med Lars Thuesen skød gruppen »et mindre tocifret millionbeløb – med streg under mindre« ind i virksomheden, som de ejer nogenlunde ligeligt, mens Klaus Ren og John Uggerhøj hver ejer »et lille hjørne«.

»Frederik har stor viden om feriebranchen, Lars har siddet med pengesager hele sit arbejdsliv, Ditlev er generalisten og meget analytisk, Martin ved alt om fly. Stig er kundemanden, som kan alt om bløde værdier. Når Lars sidder for bordenden ved bestyrelsesmøderne, er det Stig, der siger: »Inden vi går videre til næste punkt, vil jeg gerne lige spørge direktøren, hvordan personalet har det?« Når vi har talt tre-fire minutter om det, siger Lars: Nu må det være nok, Stig. Du ved godt, at vi er nogle rå kapitalister!,« fortæller Klaus Ren lunt.

»Det er en fantastisk personkreds. Jeg glæder mig altid til bestyrelsesmøderne, for ud over supergode råd og vejledning har vi det også sjovt,« siger Klaus Ren og veksler blikke med Lars Thuesen, før de bryder ud i fælles latter over en vittighed fra sidste bestyrelsesmøde. Da konstaterede man, at det eneste bestyrelsen manglede, var et kvindeligt medlem: »Men vi kunne ikke blive enige om, hvem af os der skulle have en kønsskifteoperation, så det blev udsat til næste møde,« siger formanden.

Da selskabet blev stiftet i marts 2006, var det den højtidelige stemning, der herskede, og oplevelsen gjorde dybt indtryk på direktøren:

»Ejerkredsen blev bænket om et bord hos erhvervsadvokatfirmaet Gorrissen Federspil ved Rådhuspladsen, mens alle formaliteter blev gennemgået. Til sidst skrev alle under, og advokaten sluttede af med et: Tillykke, I har et flyselskab! Det var et højtideligt øjeblik. Det var første gang siden 1960erne, at der blev åbnet et nyt flyselskab herhjemme.«

Jet Time flyttede ind i et hjørne af en lidet prangende, lavloftet kontorbygning i Kastrup og var i luften med det første fly efter syv måneder – i oktober 2006:

118 delprojekter

»Det var lidt af en mundfuld at starte fra Adam og Eva med det regelværk, der omfatter et flyselskab. Der skulle også bygges om i lokalerne. Vi gik rundt i gipsstøv og satte alt muligt i gang. På et tidspunkt i juni sad jeg alene tilbage på kontoret og talte op, at vi havde 118 delprojekter i spil. Og mange vidste vi ikke, hvor førte hen. Jeg tænkte: Hvad har vi dog gjort?,« husker Klaus Ren.

I opstartfasen mødtes bestyrelsen hver 14. dag, og inputtene var mange:

»På et af møderne spurgte Stig Bøgh Karlsen, om vi havde gjort os tanker om, hvordan det skulle føles at være ansat og kunde i virksomheden? John og jeg var enige om, at det fandeme var lige, hvad der manglede. Vi var ved at drukne i det lavpraktiske, og så kom han og spurgte, om vi har siddet og holdt i hånd og filosoferet. Han anbefalede, at vi tog alle 11 medarbejdere i byen og snakkede om det. Og nu, syv år efter, står det som et af de rigtig gode møder, hvor vi fik snakket om, hvordan man kitter nye folk ind i virksomhedskulturen. Stig vidste, at det er noget, mange ny­startede virksomheder glemmer,« siger Klaus Ren, der med smittende begejstring fører an over gulve med nålefilt for at vise virksomheden frem. Den har til huse i de oprindelige lokaler, men har gradvis overtaget det meste af bygningen – som en gøge­unge, der har skubbet de andre lejere ud, noterer han.

Klar til flytype nummer to

Ud over kontorpersonale møder kabinepersonalet ind her, inden de tager videre til lufthavnen. I højsæsonen beskæftiger Jet Time omkring 450 mennesker, så der er mylder på adressen fra morgenstunden.

På en central plads hænger den elektroniske skærm, der giver et øjebliksbillede af, hvor mange fly der er i luften lige nu – syv – og om de er rettidige. Det ser godt ud. Nogle er før tid, og et er ti minutter forsinket, konstaterer Klaus Ren og Lars Thuesen til fælles tilfredshed. Begge er fascineret af de oplysninger, de kan trykke sig frem til på skærmen, som kom op på væggen, da de logistikansatte blev trætte af at have chefer hængende over skulderen for at følge med i trafikken.

»Oprindeligt ville vi have fire fly, og ikke mere end seks. Men der viste sig at være basis for flere,« konstaterer Lars Thuesen.

Virksomheden ejer et enkelt Boeing 737 og leaser derudover 12 af samme type, som hver har plads til 148 passagerer:

»Boeing 737 er luftens arbejdsheste, verdens mest producerede fly, så dem har vi holdt os loyalt til.«

Det vil sige, indtil nu. For nu er fire fabriksnye fly af typen ATR72-600 – et propelfly med plads til 72 passagerer – på vej ind i Jet Times leasede flåde. De ejes af Martin Møller Nielsen fra ejerkredsen, og leasingen er en investering, der er nødvendiggjort af en ny aftale med SAS, som fra efteråret outsourcer regionale ruter til København og Stockholm til Jet Time. Et par uger endnu har aftalen form af en hensigtserklæring, men både SAS og Jet Time venter ikke alene, at den falder på plads. Det forventes også, at den kan udvikle sig til flere flyvninger og flere leasede fly.

»Da SAS spurgte os, om vi var interesserede, ringede jeg til Lars for at høre, hvad han sagde til, at vi leasede nye flytyper. Lars svarede, som han plejer: Det kan vi godt, hvis vi kan tjene penge på det,« fortæller Klaus Ren.

Marginalerne tæller

Hvis Jet Time skal tjene penge på sin eksisterende flåde af Boeing 737er, skal de hver især være i luften mindst 2.500 timer årligt. Og i takt med, at Jet Time har leaset flere fly for at transportere chartergæster for diverse rejseselskaber, er behovet for at holde dem flyvende uden for chartersæsonerne steget. De er dyre at have stående i hangaren.

»Da vi oprindeligt skrev forretningsplanen, gik vi efter, at 90 procent skulle være traditionel charterflyvning og ti procent noget andet. Nu er procentdelen vokset til 34 og vil vokse yderligere med aftalen med SAS.«

Overskuddet skulle også gerne vokse, hvis man spørger Lars Thuesen. Efter to opstartsår med underskud har virksomheden givet overskud. Sidste år nåede man op på det hidtil største på 35 millioner kroner, og flyene er i gennemsnit i luften 2.800 timer årligt:

»35 millioner er ikke noget, vi går og er kede af. På den anden side skal det ses i forhold til en omsætning på 1,15 milliarder kroner, og det betyder, at overskuddet ligger på tre procent. Hvis man vil kunne sige, at man har styr på det i den her branche, skal man over fem procent, og en målsætning på otte procent er sund. Vi kan tjene flere penge ved at sprede flyvningerne bedre. Vi har et potentiale, der endnu ikke er udløst.«

Det skal også udløses ved, at virksomhedens ansatte, som får månedlig bonus i forhold til eventuelt overskud, arbejder sammen om at finjustere skruerne, siger formanden:

»Når vi flyver til Mallorca, får vi 350.000 kr. for det, men efter alle udgifter er der 8.000 kr. tilbage. Det er detaljen, der tæller. Det betyder noget, at en pilot kan spare en halv procent af brændstoffet eller stewardesserne sælge to gin tonics ekstra. Det er det, der gør det her så sjovt at arbejde med. De kæmpestore volumener og de små marginaler, som man skal få til at spille sammen.«

dfdf
LÆS MERE : Velhavende vikarer

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere