Del : SMS
Berlingske Business

Blåt broderskab står sammen – men om hvad?

31BBMpolitisk-analyse.jpg
Overskrift
Blåt broderskab: Anders Samuelsen, Søren Pape Poulsen og Kristian Thulesen Dahl mødte op hos Lars Løkke Rasmussen på Venstres Landsmøde i Herning 5. oktober. Foto: Henrik Bjerregrav
31BBMHelle.jpg
Overskrift
Statsminister Helle Thorning-Schmidt skridter ud af porten for at præsenterer Mette Frederiksen som my Foto: Keld Navntoft
31BBMHelle2.jpg
Overskrift
Konkret: Helle Thorning-Schmidt vil presse Venstre hårdt for at få masterplanen på bordet. Foto: Keld Navntoft

Med tættere samarbejde i kulissen og flere fælles medieoptrædener forbereder de fire blå partiledere sig på valgkamp – og på at overtage magten. Men Venstre-formanden holder stadig sin masterplan under lås og slå.

Artiklen fortsætter under annoncen

De gik på scenen som rockstjerner til lyden af et bragende bifald.

Sådan var situationen på Venstres landsmøde i starten af oktober, da Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl, Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen uventet dukkede op og skabte jubel hos publikum.

Når modtagelsen var så overstrømmende, skyldtes det især to ting.

Dels var det en tiltrængt opmuntring for Venstres hårdt prøvede tillidsfolk at se deres formand, Lars Løkke Rasmussen, stråle i rollen som vært for det første store fremstød for de fire partiledere i blå blok. De mere end anede drømmesynet af Løkke som Danmarks næste statsminister med opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

28BUSBBM-solo-Grundfos-nye-.jpg

Dels var det åbenbart for enhver, at de fire veloplagte partiledere hyggede sig i hinandens selskab og signalerede, at de var klar til at optræde som et hold.

Det vil være synd at sige, at offentligheden blev ret meget klogere på den politik, som de fire vil følge, hvis de får magt, som de har agt.

Tværtimod blev der i et blødt fælles interview lagt mest vægt på rappe replikker, vittigheder af svingende kvalitet og en tour de force gennem de fire herrers livretter. Så snart det handlede om substans og udmeldinger, var seancen præget af smalkost.

Hvad er sådan et arrangement så værd?

En hel del faktisk, for alene oplevelsen af, at Løkke kan samle sine allierede – og at de fire har det godt i hinandens selskab – tog med det samme lidt af luften ud af de mange mediehistorier om, at de slet ikke evner at spille sammen. Dertil kom den sideeffekt, at samspillet mellem de borgerlige ledere indirekte trak kontrasten op til de hidsige opgør i rød blok, hvor Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon efter tre lange år fortsat har svært ved at skabe våbenhvile med Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten.

31BBMrasmus-ankersen.jpg

Kemi betyder noget

Ser vi tilbage på den nyere politiske Danmarkshistorie, er det heller ikke uvæsentligt, at en statsminister formår at skabe sammenhold og team spirit i sin egen lejr.

Det var Poul Schlüter eminent til i sin første tid som statsminister i begyndelsen af 1980erne, og i 1990erne var Poul Nyrup Rasmussen ligeledes god til at pleje sine partnere, herunder den radikale partileder Marianne Jelved, i de små midterpartier.

Personlig kemi er selvsagt ikke afgørende i politik – lige så lidt som den er det i erhvervslivet – men gode relationer kan gøre det langt nemmere at afprøve ideer og nå frem til nødvendige kompromiser, ligesom indbyrdes tillid kan forhindre, at konflikter udvikler sig til egentlige kriser.

Derfor arbejder Lars Løkke Rasmussen bevidst på at styrke forbindelserne til de øvrige blå ledere, og de kvitterer ved at møde op og spille med, både når de ses til de faste ugentlige hulemøder på Christiansborg, og når de ved særlige lejligheder mødes til middage i Løkkes lejlighed med udsigt over Nyhavn.

31BBMSøren-dal2.jpg

Gennemtænkt strategi

Sammenholdet bliver der hårdt brug for frem til valget, når de i fællesskab skal forsøge at blokere for et genvalg af Thorning – hvilket ifølge alle målinger ligner en overkommelig opgave.

Efter valget venter den største og mest afgørende test, når de fire skal samle sig om konkret politik. Nok er der planer om flere fælles udspil i kronikform i de næste måneder, men det er fortsat Løkkes strategi at nøjes med at pege på enkelte politiske pejlemærker i stedet for at spille ud med konkrete og detaljerede udspil.

Af samme grund venter en hård armlægning mellem de borgerlige ledere, hvis valget udløser et blåt flertal,. Og det fascinerende – nogle vil sige skræmmende – er, at ingen i dag kan forudsige, hvordan styrkeprøven vil falde ud, og hvordan kompromiset vil forme sig.

For mange erhvervsfolk ligner Løkkes strategi den rene gambling, men når Venstres formand fastholder sin strategi, er det alt andet end tilfældigt.

(FILES) The Apple logo is seen in this September 11, 2012 file p

Vil ikke blotte sig

Risikoen ved at lægge detaljerede udspil frem er, at SR-regeringen vil kunne nå at planke alle de mest nyttige og populære forslag fra Venstre, mens de mere kontroversielle V-udspil lynhurtigt vil blive mål for socialdemokratiske skræmmekampagner. Og den risiko ønsker Løkke simpelthen ikke at løbe.

Derudover vil han gerne undgå, at de øvrige borgerlige partiledere låser sig fast på bestemte standpunkter, hvis han lægger sin politik frem. Løkke forudser, at det bliver nemmere at forhandle med sine samarbejdspartnere og nå frem til et regeringsgrundlag, hvis Thulesen, Samuelsen og Pape ikke har fået sagt alt for tydeligt til medierne, hvad de ikke vil være med til. Har de først bundet sig til bestemte positioner, vil de ikke kunne flyttes.

Endelig vil Løkke ikke gentage den monumentale fejltagelse, som Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal begik inden valget i 2011, da de udstak letsindige løfter og turnerede rundt med økonomiske oplæg, som ikke tålte mødet med virkeligheden.

Endelig giver Løkkes strategi rum for, at de fire borgerlige partier kan »vælgermaksimere«, som det hedder i jargonen på Borgen. Frem til valget kan V, DF, LA og K – netop fordi de ikke følger nøjagtig samme kurs – henvende sig til forskellige grupper af vælgere og dermed opnå den størst mulige tilslutning til blå blok. Til SR-holdets tænderskærende raseri.

Arla Troldhede

Kun pejlemærker

Lars Løkke Rasmussens strategi betyder imidlertid, at der venter en hård holmgang efter valget om alt fra skattepolitik til styringen af de offentlige udgifter. Og her og nu er det uhyre svært at se hans regeringsprojekt for sig, ligesom det står hen i det uvisse, hvordan de økonomiske regnestykker bag hans politiske prioriteringer hænger sammen.

Det eneste, vi ved, er, at Løkke har opstillet fem pejlemærker, som handler om, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde, at der skal oprettes flere private arbejdspladser, at Danmark kun skal være åbent for udlændinge, der kan og vil – og lukket for dem, der ikke vil. Dertil kommer, at alle skal kunne færdes trygt – uden frygt for overfald – i deres hjem og på gaden. Og endelig vil Løkke gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre.

Så er der ikke sagt for meget, men selv hvis man ikke havde fattet budskabet, slog Løkke pointen fast i sin tale til Venstres landsmøde. Her understregede han, at Venstre ikke får magten alene, og »derfor skal tempoet for, hvor hurtigt vi kan bevæge os, og hvor langt vi kan komme, afstemmes med andre«.

Han lovede kun, at han ikke ville sætte en retning og et mål for bagefter at dreje rundt på hælene og gå den anden vej.

»Vi siger ikke ét før valget for så at gøre det stik modsatte efter valget,« lød det med tydelig adresse til Thorning.

Trafikken er blevet sikrere at færdes i Samkørsel vinder frem

Rum til at regere

Om Løkke får lov til at køre sin strategi igennem, afhænger af, om danskerne vil acceptere det, hvilket igen vil hænge nøje sammen med Socialdemokraternes styrke – og svaghed.

S-holdet vil frem til valget igen og igen lægge pres på Løkke for at få ham til at fremlægge sin masterplan, og når vi kommer tættere på valget, vil trykket fra medierne ligeledes vokse sig større.

Problemet for S-ledelsen er, at den efter skræmmekampagnerne mod Løkke i valgkampen i 2011 og de mange løftebrud sidenhen står med et dårligt afsæt. Det bliver svært for Thorning at presse V-lejren, hvis målingerne bliver ved med at dømme hende ude, og hvis interne slagsmål i rød blok om eksempelvis dagpengene blive ved med at tage pressens fokus.

Løkkes satsning på ikke at lægge ret meget konkret frem vil selvsagt også afhænge af, om hans blå brødre vil lade sig nøje med at styre efter så overordnede pejlemærker, som Løkke har sat op. Både de Konservative og Liberal Alliance har efterlyst konkrete planer, men de vil næppe sætte hårdt ind for at tvinge Løkke ud af busken.

Lykkes det for Løkke at holde sig til sin køreplan, vil det blå regeringsprojekt først materialisere sig efter valget. Indtil da vil Venstres politik groft sagt kunne rummes på bagsiden af en konvolut. Nogle vil klage over, at det vil være lige så ophidsende som at se striptease i mørke – men politisk kan Løkkes tilgang vise sig effektiv og give ham større manøvrerum til at regere.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere