Del : SMS
Berlingske Business

Beskedne vækstrater i transporterhvervene

30BBMThomas-Woldbye.jpg
Administrerende direktør i Købehavns Lufthavn, Thomas Woldbye.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sejlads i rødt farvand

Hos en række af rederierne var skibet stadig ladet med højrøde bundlinjer i regnskabsåret 2014. Det gælder især Torm og Norden.

At det har været en sej omgang, vidner den tidligere Torm-formand Flemming Ipsens udtalelse om, at det havde været »en nær-døds-oplevelse« med det gamle rederi. I foråret underskrev Torm en restruktureringsaftale med kapitalfonden Oaktree Capital og de fleste kreditorer.

Danmarks tredjestørste rederi, Norden, er i gang med et stort spareprogram, frasalg af skibe og investeringsstop.

J. Lauritzens lider også under historisk lave fragtrater og skvulper rundt i et uroligt resultatet farvand. Tørlastrederierne er ramt af udvikling i Kina, der gennem de senere år har næret rederiernes vækst, men i takt med, at landet vækstrater aftager, falder landets import også.

Samlet set har branchen stort set ingen vækst.

2014 bød på pæne resultater for containerrederiet Maersk Line samt Maersk Tankers. Men det samlede resultat for A.P. Møller – Mærsks rederi­aktiviteter blev tynget af det store underskud i slæbebådsrederiet Svitzer med Mærsk-arvingen Robert Uggla i spidsen. A.P. Møller – Mærsk har i løbet af sommeren solgt Esbjerg-rederiet Esvagt til kapitalfondene 3i og AMP Capital for 4,1 mia. kr.

Branchens højeste indtjening finder man i 2014 hos Unifeeder, der er den største feederoperatør af mindre containerskibe i Nordeuropa. Det er ejet af kapitalfonden Nordic Capital.

DSB med plus

Passagertransport med tog og bus er ikke den store vækstbranche. Men hos DSB kan man glæde sig over tredje år i træk med fremgang i overskuddet. For tre år siden satte DSB sig for at forbedre driftsresultatet med en milliard kroner og nedlægge 1.000 job. Nu er regnskabet for det sidste år med spareplanen

»Et Sundt DSB« gjort op, og det lykkedes at overgå ambitonerne.

Arriva har for nylig sat 400 elektriske biler fra BMW på gaden som et supplement til den kollektive trafik.

Lagrene på landevejen

Stadig mere og mere af det, vi bruger, bliver produceret uden for Danmarks grænser. Alle de dimser, dippedutter og varer skal transporteres til landet. Undervejs befinder lagrene sig i store lastbiler på landevejene. Logistik- og distributionserhvervet har i mange år oplevet vækst.

For branchens suveræne storebror, DSV, er der gang i hjulene. Transportvirksomheden vinder markedsandele, men prispres spiser af gevinsten. Helt generelt kører det for DSV, og selskabet hører hjemme blandt de bedste i branchen, når man måler på afkastningsgrad.

Værre står det til hos Maersk Gruppens logistikselskab, Damco. Her er det store underskud blandt andet påvirket af nedskrivninger.

I 2014 indskød Maersk knap tre milliarder kroner. Her er den globale organisation under omstrukturering, og nye systemer er ved at blive indført.

Branchens bedste indtjening finder vi hos i HCS Transport & Spedition, der er kendt for sine karakteristiske røde lastbiler, og hos General Logistics Systems Denmark. Førstnævnte har gjort stifteren Hans Frederiksen og hans familie til en af Danmarks 20 rigeste. Sidstnævnte, bedre kendt som GLS, er ejet af det britiske postvæsen, Royal Mail.

Itella Logistics, der er ejet af det finske postvæsen Posti Group, har haft underskud de seneste seks år. Derfor har selskabet valgt at fokusere mere på kerneforretningen og har solgt væsentlige dele af den danske forretning fra.

Blue Water Shipping i Esbjerg er vokset markant de seneste år og har været på opkøbstogt i Norden.

I Norge købte man for nylig Partner Solution, i 2011 overtog man Sea Air Logistic i Göteborg, og i 2013 fulgte først Wikeström & Krogius i Helsinki i Finland og herefter ACi Transport og Spedition i Malmø. Men marginen er meget lille, og konkurrencen på pakkeområdet, som vokser i takt med e-handelens udbredelse, er benhård.

En million A-breve. Så mange er forsvundet på fem år. Og det er vel at mærke en million breve hver eneste dag året rundt. Det fremgår af tal fra PostNord, den dansk-svenske ejer af Post Danmark. De færre breve kan selvsagt aflæses i regnskabet.

SAS fløjet agterud

SAS er fortsat presset af konkurrencen fra lavprisselskaber som Ryanair, der trods nederlaget i Arbejdsretten ekspanderer i Københavns Lufthavn. Dog glæder SAS-topchef Rickard Gustafson sig over, at den medicin, han gennem de seneste fire år har pumpet ind i luftfartselskabet, ser ud til at virke. Det er spareprogrammer, effektivitetsforbedringer og strategijusteringer kombineret med investeringer i flyflåden.

Bedre går det for Thomas Cook, der flyver for Spies. Peter Frankhauser blev ny direktør i det forgangne år.

Nordic Aviation Capital har gjort stifteren Martin Møller Nielsen til en af Danmarks rigeste. Han har for nylig solgt lidt over halvdelen af selskabet til den svenske kapitalfond EQT. På fem år har selskabet tredoblet omsætningen og tjent mere end halvanden mia. kr.

Branchens højeste indtjening står Kim Krøjby Holding, der sælger flyreservedele, for.

Priserne i bund

Med internet og mobiltelefon er det let selv at arrangere rejser – og billigere. Dog tager stadig pænt mange danskere på charterferie. Men det er en kamp for rejsebureauerne at leve af forudbetalingerne i en tid, hvor renten er tæt på nul, internetspillerne presser prisen, og der er for mange rejser og for få kunder. Det kan ses på omsætningen og overskudsgraden i branchen. Ni ud af ti virksomheder havde i det forgangne regnskabsår faldende omsætning. Overskudsgraden er også faldet.

Kun sommerhusudlejeren Novasol øgede salget i 2014.

Kilroy, der især sælger rejser til unge, har den bedste indtjening blandt rejsearrangørerne

CPH: Godt besøgt

Hele 25,6 millioner passagerer rejste via lufthavnen i Kastrup i 2014. Rekord for fjerde år i træk. Specielt udenrigstrafikken vokser. Sådanne tal luner godt på Københavns Lufthavnes bundlinje, der nærmer sig en milliard. Pengene tjenes især på shoppingcenter og parkeringshuse.

Sund og Bælt Holding viser en pæn stigning i trafikken, ligesom en historisk lav rente har stor betydning. Metroselskabets resultat er voldsomt påvirket af nedskrivninger.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere