Del : SMS
Berlingske Business

Skal man finde sig i røg fra underboen?

Rygning_Brevkassen_Business
Problemet med røg fra naboer er særligt relevant i etageejendomme, hvor lejligheder ligger tæt. Foto:

Gener fra rygning er et af de områder, hvor juraen ikke altid rækker til at løse problemerne.

Artiklen fortsætter under annoncen
? Jeg bor til leje i en ældre lejlighed, og jeg har store problemer med røglugt fra min underbo. Det er sådan, at der tidligere lå en lille arbejdsplads under min lejlighed. Min udlejer valgte at lukke den lavede en lejlighed, hvor der kort tid efter flyttede en lejer ind. Desværre ryger han meget indendørs, og den røg kan lugtes meget tydeligt oppe i min lejlighed.

Jeg har kontaktet min udlejer to gange. Han fortalte mig, at min underbo gerne må ryge indendørs, men at han ifølge hans lejekontrakt skal tage hensyn til de andre beboere (det vil sige mig). Min udlejer fortalte også, at han gerne ville komme forbi og se, om han kunne gøre noget ved de steder, hvor røgen siver ind. Men desværre ser det ud til, at mine henvendelser ikke har hjulpet noget. Min udlejer har ikke været forbi, og min lejlighed lugter stadig forfærdeligt.

Hvad har jeg af muligheder? Jeg tænker, at når lejligheden under min ikke er mere end et halvt år gammel, kan jeg så ikke forlange, at min udlejer får isoleret ordentligt, så jeg slipper for disse røggener? Eller er der ikke andet at gøre end at flytte?

Med venlig hilsen J.

! Du rører ved et vanskeligt problem, hvor der ikke er noget let svar.

Rygeloven omhandler regler om rygning i det offentlige rum. Med offentlige rum menes steder med umiddelbar adgang for offentligheden: Arbejdspladser, institutioner, uddannelsesinstitutioner, offentlige transportmidler, serveringssteder, posthuse, butikker, kirker, teatre, biografer, museer, sportshaller, venteværelser, foyerer, banklokaler, indgangspartier, elevatorer, trappeopgange, korridorer, toiletter og alle rum, hvor folk passerer eller opholder sig. I disse offentlige rum er det ifølge rygeloven som udgangspunkt ikke tilladt at ryge indendørs.

festlarM_brevkasen_Business

Rygeloven omfatter ikke private hjem og private etageejendomme, hvor der ikke er umiddelbar adgang for offentligheden, med mindre der samtidig er tale om arbejdspladser.

Loven tager altså ikke sigte på, at der jo kan ske en påvirkning fra f.eks. en nabo, der ryger i sit eget hjem, og hvor røgen siver stille og generende af sted og rammer dig. Dette begreb kaldes naborøg eller på engelsk secondhand smoke.

Problemet er særligt relevant i etageejendomme, hvor lejligheder ligger tæt. Her har undersøgelser vist, at røgpartikler siver gennem vægge til de omkringliggende lejligheder, hvis beboere derved ufrivilligt bliver udsat for passiv rygning. Det kendes dog også fra række- og parcelhuse, og udviklingen går nok i retning af, at tolerancen på dette felt bliver mindre. Juraen er meget konservativ og er altid bagefter udviklingen. Det gode spørgsmål er derfor: Hvordan og hvornår kan vi regne med, at juraen kan bruges som redskab, når naborøgen generer i en lejebolig?

Udlejning_Brevkassen_Business

Når en lejer først er flyttet ind i et lejemål, kan udlejer ikke pålægge lejer, at der ikke må ryges i lejemålet.

Når et tomt lejemål skal udlejes, kan udlejer bestemme, at der skal være rygeforbud i lejemålet. Dette skal skrives ind i lejekontrakten, så lejer er bekendt med det, inden lejeren flytter ind i lejemålet.

Hvis du lejer en almen bolig, kan beboermødet beslutte at indføre bestemmelse om rygeforbud i nye lejekontrakter, men ikke i eksisterende kontrakter. Altså samme princip som ved andre lejemål. Beboermødet kan endvidere beslutte at gøre opgange med videre røgfri.

Servitut_Business

Det fremgår af bemærkningerne til rygeloven, at det ikke er tilladt at ryge indendørs i trappeopgange, indgangspartier, elevatorer, korridorer og lignende rum, hvor folk passerer eller opholder sig.

Som loven er formuleret på nuværende tidspunkt, er der ingen hjælp at hente i juraen for den overbo, der føler sig voldsomt generet af underboens rygning. Hvis du kan påvise, at generne er meget voldsomme, kan du bede din udlejer gribe ind, men det er ikke nogen let opgave, og jeg kender ikke eksempler på domme, der fører til, at en ryger sættes ud af lejemålet, men jeg tror, det vil kunne ske i fremtiden. Forståelsen for rygningens alvorlige skadevirkninger vokser, støttet på videnskabelig evidens.

Vedrørende rygning i private boliger kan du generelt sige, at det er vigtigt, at rygere og ikkerygere udviser gensidig forståelse, tolerance og respekt for hinanden, så man undgår problemer med røg. Du skriver ikke, om du har talt med din underbo, hvilket jeg naturligvis vil forslå, da underboen kan vælge at følge dine ønsker, hvis der opnås gensidig forståelse.

Jeg vil generelt slå et slag for dialog og samtale også på dette område. Rygere føler sig ofte som en marginaliseret gruppe uden rettigheder, og det skaber gode vækstbetingelser for frustration og uenighed og siden for direkte konflikter. Når konflikten først er opstået, vil den ofte vokse, og til sidst vil den være næsten umulig at løse.

Du kan derfor opnå store fordele ved at være opmærksom på denne udfordring fra begyndelsen. Tænk i dialog og enighed frem for regler, vedtægter og jura. Det kan være fornuftigt at gøre brug af en professionel uddannet mediator (konfliktmægler), f.eks. en mediatoradvokat. Du kan læse mere om dette på www.mediatoradvokater.dk.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere