Del : SMS
Berlingske Business

Skal juraen tage moralske hensyn?

Sammenbragt_Business
Foto:

Læser anfægter Brevkassens råd om testamente i familie med fællesbørn og særbørn.

Artiklen fortsætter under annoncen

? I "Vil mandens søn arve halvdelen?" skriver I, at "der skal skiftes med særbarnet". Her i familien har vi en anden ordning, som måske kunne interessere andre.

Moderen har et særbarn og to fællesbørn. Dersom mor afgår ved døden først, lader mors særbarn papfar sidde i uskiftet bo, således at der først skal skiftes ved hans død. Særbarnet har arvet sin far, og derfor udtager hans to brødre forlods et beløb, inden resten deles ligeligt. Særbarnet var myndig og medunderskriver hos notaren. Om længstlevende papfar formøbler alle midler, kan jeg ikke vide, men jeg løber risikoen og håber, at alle tre vil føle sig tilgodeset.

At længstlevende nødig skal gå fra hus og hjem på grund af skifte, kan de fleste vel tilslutte sig, men jeres eksempel med at lade et særbarnet arve mindst muligt, fordi særbarnets mor (måske) har formue, undrer mig. Her anlægger I en moralsk betragtning; særbarnet skal altså ikke arve sin biologiske far lige så meget som de mindre søskende, hvis hans mor har formue. Hvem siger, at den formue er intakt ved hendes død?

Et kedeligt eksempel: Min bror (1 særbarn, gift igen med 1 fællesbarn) bestemte i et vidnetestamente fem dage inden sin død, at hans kone skulle arve mest. Hans særbarn fra første ægteskab fik udbetalt 400.000 kroner, mens fællesbarnet arver millionvillaen, indbo og formue. Pigerne voksede op sammen, og han var dog far til begge piger. Særbarnet accepterer de juridiske kendsgerninger, men undrer sig over, at det i den grad er muligt at forskelsbehandle biologiske søskende. Er det i orden juridisk og moralsk?

Med venlig hilsen R.

! Normalt holder vi Brevkassen inden for det juridiske område, men du har ret i, at det er vigtigt at se både på det juridiske og det, du kalder det moralske - hjerte og holdning skal med. Brevkassen giver stringente svar, hvor der ikke altid er til plads til alle forbehold. I en dialog med en advokat om testamente vil de hensyn, du peger på, dukke op.

AegtePar_Business

Undersøgelser og forberedelsen af den gældende arvelov viser, at der i fleste testamenter altovervejende er fokus på at begunstige længstlevende. Men et testamente skal naturligvis også forholde sig til, hvad der sker, når længstlevende dør. Det testamente, du omtaler fra din bror, tager åbenbart ikke højde herfor, og det mener jeg er forkert. Men det er fuldt lovligt.

 

Det, der kan rådes over ved testamente, tilhører jo testator. Det er hans eller hendes midler og – bortset fra tvangsarvebegrænsningen – kan testator frit bestemme, om friarven skal gå til Kattens Værn eller til en ny gren af familien. Da politikerne drøftede det forud for 2008-loven overvejede man helt at ophæve tvangsarvereglerne, fordi børn i dag generelt kan klare sig økonomisk. Man valgte dog at nøjes med en begrænsning med vide rammer. Hvis der f.eks. er en formue på 1 millard kroner, kan en livsarving ”spises af” med 1.140.000 kroner.

Den løsning I har valgt, kan jo godt virke, men som du selv skriver, er det jo ikke sikkert. Dertil kommer, at der satses på uskiftet bo, og det kan gå godt, men det kan så sandelig også vise sig at være en skidt løsning. Jeg ser adskillige tilfælde hvert år, hvor en person i uskiftet bo søges tvunget til at skifte, og det er aldrig morsomt. Det er umuligt på forhånd at vide, hvilke omstændigheder, der gælder, når den ene dør. Derfor vil jeg anbefale, at I i jeres testamente ikke nøjes med at pege på din løsning, men tillige har valgt, at hvis længstlevende vil skifte, da skal længstlevende begunstiges, og når længstlevende så dør, så skal førstafdødes særbarn have kompensation for det, som vedkommende går glip af i første række.

I mit svar anlagde jeg ikke en moralsk, men en praktisk betragtning. Jeg pegede på, at et af mange elementer kan være, hvordan den forventelige arv efter moderen vil være.

Oprettelse af testamente er ikke for barberlærlinge. Det kræver grundighed, tålmodighed og omhyggelighed. Alle alternativer bør tænkes igennem, og der er sjældent lette genveje. Jeg oplever ganske ofte en betydelig overraskelse over de mange valgmuligheder. Det hænger sammen med, at arveloven – i kombination med andre love – i dag giver en betydelig fleksibilitet. Det kræver et stykke arbejde, men til gengæld giver det mange muligheder. Man kan derfor undre sig over, at alt for mange ikke får lavet testamente.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere