Del : SMS
Berlingske Business

Skal den ene part i en skilsmisse betale husleje?

hammer_business

De fornuftige ægtefæller i skilsmisse laver en aftale - kan man ikke blive enige, er her nogle nyttige hovedregler.

Artiklen fortsætter under annoncen

? Jeg har en veninde, som skal skilles, idet hun har fundet sig en anden. Betegnes dette så som utroskab, selv om hun har været flyttet ud, inden hun har fundet sin nye ven, og kan skilsmissen derfor gennemføres straks, altså uden separationstid?

Hun og hendes ægtemands fælles ejendom skal nu sælges, og han bliver boende, indtil salget har fundet sted. Hvordan opdeler man så økonomien omkring boligen indtil salget?

Vi har hørt, at man udregner (hvem er man?) en lejepris, som ægtemanden skal betale for at bo i ejendommen, og resten af terminsbeløbet så deles imellem ægtefællerne. Er det rigtigt, og er der flere udgifter, der skal deles? Her tænker vi på forsikringer på huset, ejendomsskatter og så videre.

Det er vores indtryk, at han forsøger at snyde hende med rigtig mange ting, blandt andet husdyrene, som han ikke vil dele.

Med venlig hilsen N.

! Du stiller et spørgsmål, som jeg tror, at vi har besvaret flere gange her i brevkassen i forskellige variationer. Dog er der en enkelt variation over temaerne i dit spørgsmål, idet du blandt andet siger, at han ikke vil dele husdyrene.

Jeg ser ikke klart for mig, hvad det er for husdyr, du specielt tænker på, men jeg kan i hvert fald sige, at hvis der er tale om en landbrugsejendom, indgår husdyrene som en del af besætningen, der følger med ejendommen som udgangspunkt. Taler vi om hunde, katte, undulater eller lignende, betragtes de som udgangspunkt som almindeligt indbo, der selvfølgelig skal deles. Jeg har i enkelte situationer oplevet, at ”forældrene” har lavet samværsordninger omkring hunde, som man gør med børn. Spørgsmålet er, om sådanne aftaler også er det, der er bedst for dyrene - men det ligger langt uden for en juridisk brevkasse at forholde sig til.

 
000pix-skilsmisse

Hvis et hus er i formuefællesskab, skal det enten sælges eller overtages af en af ægtefællerne. I de ganske mange situationer, hvor huset skal sælges, er det provenuet fra huset ved salget, der skal deles.

Indtil huset er solgt, skal der selvfølgelig betales alt det, som nu engang hører sig til. Det er først og fremmest lånene i huset, men også ejendomsskatter, varme, vand, lys, forsikringer med meget mere, som skal betales. Betalingen skal foretages af den, der står som formel ejer af huset. Hvis begge står som ejere, skal de dele om udgifterne.

Typisk aftaler man, at den ene bliver boende, indtil huset er solgt. Det indebærer i praksis nogle fordele for begge parter. Først og fremmest tror jeg, at de fleste mæglere synes, at det er lettere at sælge et beboet hus end et, der står tomt. Møbler sælger i den virkelige verden, også selv om køberne jo ikke skal overtage dem også. Men også almindelig vedligeholdelse af hus og have er vigtig i salgssituationen.

De fornuftige ægtefæller i skilsmisse laver derfor en samlet aftale. Kan man ikke blive enige, er der nogle hovedregler, som det er nyttigt at vide lidt om.

Princippet er, at den, som bruger huset, skal betale en ”almindelig og sædvanlig” husleje til fællesskabet. Desuden skal pågældende selvfølgelig betale de udgifter, som måles i rent forbrug (vand, varme, el, TV-licens og lignende).

Huslejen fastsættes som det beløb, som huset ville kunne lejes ud for til udenforstående. Sjovt nok er det den almindelige lejeværdi, hvor der ikke tages hensyn til det forhold, at lejemålet er kortvarigt og specielt, der lægges til grund.

Svaret på dit spørgsmål er derfor bekræftende: Der skal betales en leje. Størrelsen fastsættes i yderste konsekvens gennem en særlig vurdering fastsat af en vurderingsmand, som skifteretten udpeger. Lejen indgår så i en samlet mellemregning.

I de fleste praktiske situationer, vil parterne stå sig ved at finde en mindelig løsning.

Selv i situationer, hvor man måtte ende i skifteretten, vil skiftedommeren ofte bruge mange kræfter på at ”tvinge” parterne til at indgå en frivillig aftale. Nogle skifteretter ser i deres vejledning direkte bort fra gældende regler og praksis, når de forsøger at vride parterne til at indgå en aftale. Og det kan såmænd nogle gange være meget fornuftigt henset til de betydelige omkostninger, som en skiftesag let kan løbe op i. Men det er et helt andet spørgsmål, som jeg vil gemme til en anden gang.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere