Del : SMS
Berlingske Business

Sådan beskattes (jule)gaver

Julegaver_skat_Business
Skattefar skal have en bid af gaven - men der er dog undtagelser og minimumsgrænser. Foto:

Som udgangspunktet skal der betales skat af gaver, men der er mange undtagelser og beløbsgrænser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når vi forærer hinanden gaver til jul, fødselsdag, bryllup og så videre, sker der i praksis ingen beskatning, fordi der er en lang række undtagelser fra hovedreglen om, at også gaver skal Skat have en bid af. Men der er en grænse for størrelsen af de gaver, der kan gives uden videre - især mellem gode venner og fjernere slægtninge - og det er i nogle tilfælde usikkert, hvor stor gaven kan være, før værdien af den beskattes.

Det er skattefrit at forære en ven tre flasker rødvin til en værdi af 1.000 kr. på hans fødselsdag. Men får vennen tre flasker med særlig ædel druesaft til en samlet værdi af måske 5.000 kroner, bliver gaven pludselig indkomstskattepligtig.

aktiegave_Brevkassen_Business

Hvis du forærer din søster 50.000 kroner, kommer hun til at betale indkomstskat. Hvis du i stedet havde foræret din mor en sådan gave, er afgiften for en gave helt op til 58.700 kroner på 0 kroner, og der er ingen skat. Og hvis din mor så pludselig fik lyst til at forære et beløb til din søster, så lyder svaret: Ingen afgift og ingen skat af gaver op til 58.700 kr. Dette beløb stiger i 2014 til 59.800 kroner.

Gaver mellem ægtefæller

Større gaver mellem ægtefæller gives ved en tinglyst gaveægtepagt – ellers er den ikke gyldig. Ønsker du at overføre et større beløb til din ægtefælle til brug for udbetalingen på et hus eller en bil eller til indskud på en kapitalpension, skal det ske ved en gaveægtepagt. Også selv om det er jul. Ellers bliver overførslen ikke gyldig, hverken i forhold til omverdenen, det vil først og fremmest sige dine kreditorer, eller i jeres indbyrdes forhold.

festlarM_brevkasen_Business

Du kan overføre indtil halvdelen af et års overskud til din ægtefælle – uden ægtepagt. Overskuddet er alle dine indtægter med fradrag af årets skat og med fradrag af årets forbrug, og reglen - som ofte kaldes tantiemereglen - kan ikke bruges, hvis du løbende bruger alt, hvad du tjener efter skat.

Kontante gaver

Du kan hvert år give gaver til visse af dine nære slægtninge, uden gaverne medfører afgift eller skat, hverken for modtageren eller for dig. I år er grænsen 58.700 kroner, som du kan forære til:

1) Hvert af dine børn.

2) Hvert af dine børnebørn.

3) Hvert af dine olde- og tipoldebørn.

4) Enken eller enkemanden efter et af dine børn, det vil sige den efterlevende svigerdatter eller svigersøn.

5) Hvert af dine plejebørn - under nogle nærmere vilkår.

6) Hver af dine forældre.

7) Hver af dine bedsteforældre.

8) En person, som har haft fælles bopæl med dig i de sidste to år, f.eks. en samlever eller en søster. Det er altså ikke et krav, at der har været tale om et ægteskabslignende samliv.

Er du gift med barnets anden forælder, kan I hver for sig give hvert barn eller barnebarn eller oldebarn en årlig afgiftsfri pengegave på 58.700 kr. eller i alt 117.400 kroner.

Desuden kan I hver for sig forære jeres levende børns ægtefæller, det vil sige jeres svigerbørn, men ikke jeres børnebørns ægtefæller, en afgiftsfri pengegave på op til 20.500 kroner om året (næste år 20.900 kr), og dermed kan I til sammen forære jeres barn og dets ægtefælle 158.400 kroner - næste år 159.600 kroner.

Testamente_velgoerenhed2_Business

Gruppen af gavemodtagere med et skattefrit grundbeløb omfatter også også adoptiv- og stedbørn og disses afkom. Desuden omfatter forældre også adoptiv- og stedforældre, men ikke plejeforældre.

Der skal være tale om en reel gave, idet gaver under de afgiftsfrie bundgrænser ikke skal indberettes til Skat. Det er dog af bevismæssige grunde fornuftigt at oprette et gavebrev. Det ser også festligere ud end »bare« en check.

Julegaven til medarbejderne

Din virksomhed har fradrag for udgiften til julegaver til sine medarbejdere. Der er indtil videre ikke set afgørelser, hvor arbejdsgiveren er blevet nægtet fradrag som følge af gavernes størrelse. Din virksomheds fradragsret påvirkes altså ikke af dens generøsitet. Medarbejderne beskattes ikke af julegaven, kun hvis værdien er større end 1.000 kroner, eller hvis gaven består i kontanter eller et gavekort - i alle tre tilfælde hele gaven så skattepligtig.

Gavebreve_Brevkassen_Business

Hvis der gives gaver på andre tider af året, f.eks. til fødselsdage, kan julegaven begrænses til 700 kroner. Gives en fødselsdagsgave på 500 kr, skal medarbejderen beskattes af 500 kr, fordi 1.000 kroners-grænsen er overskredet, men i eksemplet er julegavegrænsen ikke. Er julegaven på 1.000 kr. og fødselsdagsgaven 500 kroner, skal begge beløb beskattes. I Danmark overlader vi intet til tilfældighederne.

Julegaven til forretningsforbindelser

Din virksomhed har fradrag for udgiften til en julegave til forretningsforbindelser, men kun 25 procent af udgiften kan fradrages og kun mindre gaver. En sådan gave er ikke skattepligtig for modtageren.

Julefrokosten

Julefrokosten er fradragsberettiget som personaleudgift. Der er ingen øvre grænse for, hvor eksorbitant julefrokosten må være. At julefrokosten for eksempel er en sviptur til Oslo eller et show på et hotel med middag og overnatning, er altså ikke en hindring for fradragsretten. Den er skattefri for medarbejderen, med mindre der indgår udbetaling af kontanter. Fri bar medfører ikke beskatning.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere