Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

"Mor døde lige efter skilsmissen"

Faderen har allerede fundet en anden, som børnene frygter vil nyde godt af en skæv fordeling ved skilsmissen.

? Min far og mor blev skilt én måned inden min mors død, og jeg mener, at hun ikke fik det, hun skulle have, inden skilsmissen.

Min far har nu fundet en anden dame, og hun er 10 år yngre end ham. Jeg mener - uden at have noget at have det i - at hun tager det hele fra os børn. Kan man forhindre det?

Jeg ser ikke min far; han vil ikke se nogen af os fire søskende.

Med venlig hilsen I.

! Nej. I arver ikke din far, før han dør.  Så længe han lever, kan han, når han ikke sidder i uskiftet bo, gøre som han vil.

I har dog en mulighed for at aftale jer til rette, nemlig en aftale om, at I giver afkald på arv efter ham mod et kontant beløb nu. Det er muligt, at jeres far vil synes, det kan være en god mulighed, når nu tingene er, som de er.

En anden god mulighed er, at I får talt tingene igennem og får eventuelle misforståelser ryddet af vejen.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk  

 

Spørg advokaterne!

Skriv til brevkassen@dinepenge.dk, hvis du har et juridisk relateret spørgsmål til vores advokater fra Forum Advokater. Dine spørgsmål bliver anonymiseret, og vi forbeholder os ret til at bringe dem samt svaret i Berlingske Medias publikationer. Men vi garanterer ikke svar på alle spørgsmål.

 




Markedet lige nu