Del : SMS
Berlingske Business

Kan vi blive skilt uden at flytte fra hinanden?

Par_Business
At blive skilt har mange konsekvenser, man skal overveje, inden man griber til det middel for at få udbytte af skattereformen.

Med skattereformen kan det for nogle forældre bedst betale sig ikke at være gift - men det har nogle barske konsekvenser.

Artiklen fortsætter under annoncen
? Efter skattereformen er blevet vedtaget, og jeg har kigget på nogle beregninger fra diverse hjemmesider, kan jeg se, at vi står til at få 27.000 kroner mindre udbetalt i børneydelse, end hvis vi havde valgt ikke at blive gift. Hvordan bliver man skilt uden at gå fra hinanden, så dette ikke bliver tilfældet?

Vi er ikke ude i at lave en proforma skilsmisse, hvor vi så betaler hinanden børnebidrag, der trækkes fra, eller at lade min kone få offentlig forsørgelse - vi vil blot ikke være offer for skattereformens tydelige forskelsbehandling af forældre.

Det eneste, jeg har kunnet finde af muligheder, er, at en af os er utro eller banker den anden, men da vi godt kan lide hinanden, er utroskab og vold ikke lige det, der virker mest tillokkende. Hvad skal vi gøre for at blive skilt, og er der nogle ulemper, som vi har overset?

Med venlig hilsen T.

! Det er rigtigt, at der med skattereformen kom nogle regler, der bevirker, at det kan være en fordel ikke at være gift. Hidtil har politikerne valgt at udforme alle de generelle regler sådan, at der er en (lille) fordel ved at være gift.

Dette svar skal ikke udvikle sig til en gennemgang af alle forskellene på at være gift eller ej. De vigtigste forskelle i økonomisk forstand er, at ægtefæller kan arve hinanden helt uden boafgift, hvorimod papirløst samlevende skal betale en boafgift på 15 procent, hvis de har boet sammen på samme adresse i to år. Ægtefæller arver automatisk hinanden, og det er ved formuefællesskab muligt at sidde i uskiftet bo, når den ene dør (selv om det ikke altid er klogt).

Brudepar_Iris_Business

Desuden har ægtefæller såkaldt gensidig forsørgelsespligt over for hinanden.

I diskussionen om dem, der falder for den i øjeblikket meget omtalte toårsregel for dagpenge, er det blevet nævnt, at muligheden for kontanthjælp er afhængig af ægtefællernes samlede økonomiske situation.

Endelig har du ret i, at der kom en regel i forbindelse med børneydelse. Reglen er, at der skæres i ydelsen for dem, der har de højeste indkomster. Her rammer det særligt hårdt for de familier, hvor begge forældre har en høj indkomst -over 700.000 kroner. Den regel træder i kraft med virkning fra 2014.

Skilsmisse2-Iris_Business

Hvis den samlede afvejning omkring alle regler for og imod ægteskab fører til, at man gerne vil skilles, har du for så vidt lidt ret i, at der kan være et praktisk problem. For man kan kun blive skilt direkte, hvis der foreligger utroskab, vold og lignende, som du anfører. Til gengæld kan I blive separerede straks og derefter blive skilt, når der er gået et halvt år, hvis bare I er helt enige om det.

Hovedreglen er ganske vist, at en separation bortfalder, hvis man bliver boende sammen mere end to-tre måneder. Men hvis I lader jer separere og senere skille i enighed, har jeg ingen fantasi til at forestille mig, at myndighederne vil sætte sig imod det.

Men husk lige, at der er mange andre konsekvenser knyttet dertil end børnefamilieydelse.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere