3. maj 2010, 13:26 – opdateret 2. november 2010, 23:15

? Min mor og far blev skilt i 1938, og jeg er eneste søn i deres ægteskab. I 1954 indgik min far nyt ægteskab, og i 1959 oprettede min far og hans nye kone testamente, som i korthed går ud på, at jeg som eneste søn i første ægteskab skriver under på, at min fars nye hustru skal hensidde i uskiftet bo, indtil hun (der var langt yngre end min far) engang afgår ved døden. Dette ægteskab er barnløst.

Til gengæld skal jeg til den tid være enearving af alle midler fra ægteskabet. Testamentet underskrives af min far, hans nye kone og jeg, der alle var myndige på underskrivelsestidspunktet i 1959.

Min far døde i 1985, min fars nye hustru overtog det uskiftede bo, og hun lever stadig. Men nu hævder hun at have testationsret på trods af testamentets ordlyd og tre voksne menneskers underskrift på testamentet. Hun ønsker at testamentere en væsentlig del af formuen til anden side og har sagsøgt mig for at få rettens ord for, at testamentet fra 1959 kan omstødes.

Kan et testamente omstødes eller ændres af længstlevende, når det i sin tid er fastlagt, hvordan midlerne skal arves? Så er vores underskrifter jo intet værd.

Med venlig hilsen "Den sagsøgte"

! Mit svar til dig bliver generelt - til gengæld kan det være interessant også for andre, for det er jo ikke ualmindeligt, at børn giver længstlevende lov til at sidde i uskiftet bo. Mit råd er, at sådan tilladelse kun skal gives efter nøje overvejelse og på visse betingelser, så senere problemer kan undgås. I dit tilfælde er problemet opstået, og du vil nok give mig ret i, at det er en meget ubehagelig situation for alle.

Længstlevende har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn, men ikke med førstafdødes særbørn (altså børn, som længstlevende ikke er forældre til). Generelt advarer jeg mod at vælge uskiftet bo uden nærmere overvejelser, men det har jeg skrevet om før, så det går jeg ikke nærmere ind på. Hvis længstlevende gerne vil sidde i uskiftet bo og derfor beder om særbarnets tilladelse, så skal både barnet og længstlevende tænke på virkningen. Der bør oprettes et testamente, hvor særbarnet tilgodeses i aftalt omfang, og det bør normalt aftales, at testamentet kun kan ændres med særbarnets tilladelse.

Læs også: Ny kvinde ribbede min fars formue

I dit tilfælde oplyser du, at din stedmor i et testamente har begunstiget dig. Du fortæller ikke, om testamentet bestemmer, om denne bestemmelse kan ændres. Det vil et ordentligt testamente gøre, men er det ikke sådan i din sag, så skal der fortolkes. Som jeg opfatter din mail, tror jeg nu ikke, der bliver så meget at fortolke, idet jeg tror, du bliver reddet af den ny arvelov, som i § 81 stk. 2 har indført en regel, der gælder med tilbagevirkende kraft. Bestemmelsen handler om den længstlevende ægtefælles testationsret, når ægtefællerne har oprettet fælles testamente. Bestemmelsen omfatter både gensidige testamenter og fælles testamenter, hvor ægtefæller ikke gensidigt indsætter hinanden til at arve.

Reglen betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke ved testamente kan råde over friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde førstafdødes særlivsarvinger.

Læs også: Gælder et bryllup med en dødssyg brudgom?

Konsekvensen af reglen i tilfælde, hvor en ægtefælle i et fælles testamente har testeret til fordel for den anden ægtefælles særbørn, er, at længstlevende ikke vil kunne nedsætte arven til særbørnene ifølge testamentet - heller ikke den arv, der antages at falde efter længstlevende. En ægtefælle, der testerer til fordel for den anden ægtefælles særbørn, bør derfor altid overveje at forbeholde sig sin testationskompetence. Men hvis din stedmor ikke har gjort det, så fanger bordet, og hun kan ikke ændre testamentet.

Hvis hun bliver klar over det, kan hun måske fristes til at give større gaver i levende live. Her har du mulighed for at bede skifteretten gribe ind efter arvelovens § 29, som kort fortalt siger, at den, der sidder i uskiftet bo, skal opføre sig økonomisk fornuftigt.

En af de fejl, jeg hyppigt ser i testamenter, er, at der i fælles testamenter ikke er taget stilling til, hvordan længstlevende kan ændre testamentet. Det er et forhold, der altid bør belyses i et fælles testamente. Som det fremgår af arvelovens § 81 er der særlig grund til opmærksomhed på dette felt.

Held og lykke med sagen.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Læs mere om uskiftet bo på www.forumadvokater.dk under Privat - arv og dødsboer