Del : SMS
Berlingske Business

Kan børnene tvinge min kone ud af huset?

pensionister2_artikel.jpg
Der findes forskellige måder at sikre sig, at den længstlevende kan blive boende i huset efter ægtefællens død. Foto:

Hvis manden dør først, kan hans børn så forlange, at hans nye kone sælger huset?

Artiklen fortsætter under annoncen

? Min hustru er bekymret for, at hvis jeg dør først, vil mine to børn fra et tidligere ægteskab forlange boskifte og derved tvinge min hustru fra hus og hjem.

Jeg ved godt, at i den nye arvelov er tvangsfordelingen sat ned, men jeg har også hørt i medierne, at et testamente, der bestemmer, at der ikke foretages boskifte, ikke sikrer min hustru.

Jeg er lidt forvirret og vil meget gerne høre nærmere.

Med venlig hilsen H.B.J.

! Dine børn har krav på skifte, når du dør. Sådan var det efter den gamle arvelov, og sådan er det efter den ny. Der er dog med den ny arvelov åbnet for en række muligheder, som samlet set bør kunne berolige din ægtefælle. Mit råd er, at du kontakter en advokat og får konkret rådgivning – jeg tror, det vil ende med, at I opretter et fælles testamente.

Dine børn kan nu eller siden give tilladelse til, at din hustru sidder i uskiftet bo. Det kan gøres uigenkaldeligt. Ofte vil det være kombineret med, at der oprettes et testamente, som sikrer, at børnene efter længstlevendes død arver. Jeg vil dog advare om, at uskiftet bo ikke altid er en god løsning. Derfor foretrække mange, der som du ønsker at sikre længstlevende, at oprette et gensidigt testamente. Nogle kombinerer det med en ægtepagt.

Hvis I har fælleseje, og hvis der testeres mest til fordel for din hustru kan det bestemmes, at hustruen samlet sidder tilbage med 15/16 af hele formuen. Kombineres testamente med ægtepagt med ægtefællebegunstigende kombinationssæreje kan du sikre, at længstlevende sidder med 31/32. Det er overkommeligt for de fleste at udbetale samlet 1/16 (og endnu mere 1/32) til børn (og er der flere børn, skal de dele denne del).

Skifteretten kan efter arveloven på nærmere betingelser give en ægtefælle henstand med udbetaling af arven eller en del heraf til en livsarving efter den førstafdøde ægtefælle, hvis arven ikke kan udbetales uden afhændelse af fast ejendom, løsøre eller andre aktiver, som er nødvendige, for at ægtefællen kan opretholde hjemmet eller sit erhverv. Hvis der gives henstand efter stk. 1, kan skifteretten bestemme, at en særlivsarving efter den førstafdøde ægtefælle af sin arvelod skal have udbetalt et efter boets forhold passende beløb til forsørgelse i henstandsperioden, dog kun indtil særlivsarvingen fylder 24 år. Henstand gives for fem år, men kan af skifteretten udvides til ti år

Der gælder en særlig regel om, at den længstlevende altid kan få op til 600.000 kroner i samlet nettoformue efter skiftet. Ved opgørelsen af formuen medregnes hele fællesformuen og både afdødes og længstlevendes fuldstændige særeje. Hvis førstafdøde er død efter 31. december 2007 skal forsørgertabserstatning, livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til længstlevende i anledning af dødsfaldet  medregnes ved beregningen af suppleringsarven. Dette gælder både sumudbetalinger og løbende livsbetingede ydelser (ægtefællepensioner og overlevelsesrenter). Værdien af rateforsikringer og ratepensioner skal ifølge lovbemærkningerne fastlægges ved en sammenlægning af ydelserne i garantiperioden. 

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk 

Læs også: Arver min kone min gæld?

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere