20. februar 2012, 12:36 – opdateret 20. februar 2012, 12:42

? Jeg er gift, har alm. fælleseje og tjener en del mere end min mand. Han har indbetalt til pensionsordninger gennem mange år og har i dag ca. 50 procent mere opsparet end jeg.

Jeg har til gengæld betalt en stor del af vores sommerhus og rejser som min form for pensionsopsparing.

I 2007 indførte den daværende regering, at pensioner ikke længere skal deles i tilfælde af skilsmisse, medmindre det aftales – og det ønsker min mand ikke at aftale. Jeg har så for at kompensere mig selv indbetalt så meget som muligt på pensionsordning de sidste par år, men nu bliver der med den nye finanslov lagt yderligere loft på indbetalingerne. Hvordan får jeg sparet yderligere op til min pension, uden at det bliver fælleseje?

Med venlig hilsen X

! Dit spørgsmål er meget aktuelt og noget af en udfordring for mange. Pr. 1. januar 2012 er loftet over indbetaling på ratepensionskonti fastsat til 50.000 kr. Herudover kan der indbetales 46.000 kr. på en kapitalpension, men indbetaling på kapitalpension har ikke samme fradragsværdi som indbetaling på ratepension.

Der er imidlertid ikke sat loft over indbetalinger på livsvarige livrenter. Der er således mulighed for frit at indbetale på en livsvarig livrente med mulighed for fradrag i den personlige indkomst. Du har mulighed for at knytte en garantiperiode til din livrente, således at livrenten kommer til udbetaling i en bestemt periode, uanset om du dør i garantiperioden, ligesom du kan knytte en ægtefællepension til livrenten, således at din ægtefælle modtager udbetalingerne, hvis du dør først. Tilknytning af såvel garantiperioden som ægtefællepension vil naturligvis medføre betaling af en præmie. I dit spørgsmål nævner du reglerne fra 1. januar 2007 om deling af pensionsordningerne i tilfælde af separation og skilsmisse.

Ud fra dine oplysninger kan jeg ikke vurdere, hvordan du vil være stillet i tilfælde af en separation eller skilsmisse. Men dit spørgsmål giver mig anledning til at redegøre kort for reglerne. Udgangspunktet ved separation og skilsmisse er, at ægtefællernes respektive pensions­opsparinger ikke indgår i ligedelingen. Men dette gælder kun de såkaldte rimelige pensionsopsparinger. En rimelig pensionsopsparing er f.eks. en pensionsordning oprettet som led i et ansættelsesforhold – altså sædvanlige arbejdsgiverordninger.

Det kan også være en privattegnet pensionsordning oprettet af en selvstændig erhvervsdrivende, hvor indbetalingerne svarer til, hvad der ville være blevet indbetalt, hvis ægtefællen var ansat hos en arbejdsgiver i en tilsvarende stilling. Sådanne rimelige pensionsopsparinger skal som udgangspunkt ikke deles. Det må nødvendigvis betyde, at urimelige pensionsopsparinger indgår i ligedelingen. Urimelige pensionsopsparinger er f.eks. ekstraordinær pensionsopsparing – altså opsparing ud over den sædvanlige arbejdsgiverordning.

Hvis en ægtefælle har indbetalt yderligere, end hvad der skal indbetales som led i ansættelsesforholdet, vil der være tale om ekstraordinær pensionsopsparing, som skal ligedeles, hvis indbetalinger er sket med fællesejemidler. En ægtefælle har dog altid mulighed for at indbetale ekstra på en pensionsopsparing, hvis formålet er at fylde op, således at ægtefællernes pensionsordninger bliver lige store. Herudover er der nogle kompensations­regler, som skal kompensere den pensions­mæssigt svagest stillede ægtefælle.

Kompensations­reglerne gælder, uanset om der alene er tale om sædvanlig pensionsopsparing. Der er en regel om såkaldt fællesskabskompensation, hvor den ægtefælle, som har en mindre pensionsopsparing, og hvor den mindre pensionsopsparing skyldes, at ægtefællen har været på nedsat tid, orlov eller helt ude af arbejdsmarkedet – og dermed ikke har haft mulighed for at spare så meget op til pension – af hensyn til familien (samlivsskade), kan få kompensation herfor. Kompensationskravets størrelse kan dog højest udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af ægtefællernes pensionsopsparing – opsparet under ægteskabet.

Herudover er der en regel om rimelighedskompensation. Reglen finder kun anvendelse, hvis ægteskabet og eventuelt forudgående samliv har varet i mindst 15 år. Derudover skal der være stor forskel på pensionsopsparingerne både på skilsmissetidspunktet og på pensionstidspunktet. Hvis en ægtefælle får mindst 135.000 kr. med tillæg af folkepensionen, er ægtefællen ikke urimeligt stillet pensionsmæssigt og har således ikke krav på rimelighedskompensation. Der er yderligere en betingelse om, at der skal være mindst 50.000 kr. i forskel i udbetalingerne på pensionstidspunktet, før der kan blive tale om rimelighedskompensation. Et rimelighedskompensationskrav kan højst udgøre 25 procent af forskellen mellem ægtefællernes pensionsopsparing under ægteskabet.

Fællesskabskompensationen er en slags erstatningsregel, hvor der ikke skeles til formueforholdene i øvrigt. Ved vurdering af, om en ægtefælle har krav på rimelighedskompensation, indgår de øvrige formueforhold derimod i vurderingen. Ingen har lovet, at det skulle være let. Og indtil videre er der meget begrænset retspraksis på området. I faktaboksene her på siden har jeg medtaget nogle eksempler på beregning af kompensationskrav.

Med venlig hilsen Susanne Jakobsen, advokat Forum Advokater www.forumadvokater.dk