Del : SMS
Berlingske Business

Hvordan kommer man fri af eksmanden?

Sklsmisse_Business
Foto:

Advokat giver gode råd om hjælp til bodeling med genstridig ægtefælle.

Artiklen fortsætter under annoncen

? Jeg blev separeret i 2009 og skilt i 2010 fra eksmanden, som er selvstændig maler. Jeg underskrev frivilligt et afdragsfrit lån, så han kunne blive i huset, til det blev solgt. Huset står stadig til salg.

Da jeg flyttede sammen med min datter, tog jeg kun meget få ting med. Han har siden foræret flere af vores fællesting væk, hvilket jeg ikke tror, han har ret til, da boet jo ikke er delt.

Han har giftet sig igen i 2011, og jeg har bedt om at få gjort bodelingen færdig. Det nægter han, da han ikke mener, at jeg har krav på noget som helst. Han mener, at jeg bare skal betale halvdelen af gælden på huset, som pt. udgør 1,5 mio. kroner, og så skal han have hus, bil og campingvogn, fordi han vedligeholder det. Ligeledes vil han have, at jeg skal betale halvdelen af den tvungne kloaktilslutning, som kommer om senest et år. Det har jeg slet ikke mulighed for at betale. Jeg betaler intet på huset, da jeg ikke er i stand til det på grund af arbejdsløshed.

Jeg kan ikke få et entydigt svar på, om jeg har ret til fradraget på huset, da jeg står på alle lån og pantebreve på huset, lige som han gør. Hvis jeg har ret til fradraget, vil jeg så få et skattesmæk, hvis huset bliver solgt eller der kommer en deling af boet, når det er ham og hans kone, som betaler nu?

Ligeledes står jeg på et billån på en bil, som jeg ikke har adgang til, og som han og hans kone selvfølgelig bruger til kørsel på hendes arbejde. Der er også en campingvogn, som er gældfri, og som jeg heller ikke har adgang til, og som han har skjult et sted.

Har jeg nogen som helst mulighed for at søge og få fri proces? Jeg har en indkomst på ca. kr. 190.000 i understøttelse og mindre, hvis jeg kommer på kontanthjælp. Jeg har prøvet at tale med banken, men de kan ikke hjælpe. Jeg kan heller ikke låne til et indskud til en billigere og mindre lejlighed, som min datter og jeg kan bo i, så vi kan få et større rådighedsbeløb om måneden, end vi har nu.

Jeg håber, I kan afklare mine spørgsmål, så jeg har en chance for at komme videre med mit liv.

Med venlig hilsen M.

! Din situation er desværre ikke sjældent forekommende. Din eksmand er tilsyneladende ikke interesseret i at medvirke til bodelingen, da han nu er godt gift igen og bor i jeres fælles ejendom, hvorfor han ikke ser nogen grund til at medvirke til at ændre herpå ved en bodeling. En sådan situation skal du naturligvis ikke finde dig i, da du har et krav på at kunne komme videre med dit og din datters liv.

Jeg vil ikke tage stilling til de konkrete forhold i din situation, da det kræver en del viden om forudsætningerne, og din eksmand er formentlig helt ligeglad med min opfattelse. Jeg vil i stedet benytte dit spørgsmål til at redegøre nærmere for de nye regler om ægtefælleskifte, som trådte i kraft pr. 1. marts 2012.

Du skal rette henvendelse til skifteretten med anmodning om skifterettens hjælp til bodelingen. På hjemmesiden www.domstol.dk under ”blanketter” og ”ægtefælleskifte” findes følgende to blanketter: 1) Anmodning til skifteretten om hjælp til deling af fællesbo og 2) Oversigt over aktiver og passer. Disse blanketter udfylder du efter bedste evne og fremsender til skifteretten tillige med kopi af skilsmissebevillingen. Herefter bliver du og din eksmand indkaldt til vejlednings- og forligsmøde i skifteretten.

Skifteretten vil gennemgå jeres situation, og såfremt din eksmand fortsat ikke er samarbejdsvillig, skal du begære sagen overdraget til en bobehandler. En bobehandler er en advokat, som er autoriseret af skifteretten til at være behjælpelig med bodelingen. Når sagen overgår til en bobehandler, skal der stilles sikkerhed for skifteafgiften og omkostningerne i forbindelse med bodelingen. Da din indkomst udgør ca. 190.000 kroner, vil du kunne søge og få fri proces hos skifteretten. Derved slipper du for at skulle stille sikkerhed.

Bobehandleren, som får bodelingssagen udleveret fra skifteretten, vil indkalde dig og din eksmand til et møde, hvor der skal tages stilling til, hvad der skal ske med de enkelte aktiver, samt hvordan aktiverne værdiansættes. Her må din eksmand tage stilling til, hvorvidt han vil overtage din andel af ejendommen til vurderingsprisen, eller ejendommen skal sælges. Medvirker din eksmand fortsat ikke til en løsning, har skifteretten mulighed for at træffe afgørelsen om, hvad der skal ske med ejendommen, og eventuelt fratage din eksmand rådigheden over ejendommen, hvorefter ejendommen kan blive solgt. Tilsvarende vedrørende jeres bil, campingvogn og indbo.

Det bemærkes, at bobehandleren er neutral og har til opgave at vejlede parterne. Såfremt du har behov for advokatbistand, er du naturligvis velkommen til at kontakte din egen advokat, men udgiften hertil er ikke dækket af den fri proces, hvorfor din egen advokat skal betales af egne midler – eventuelt midler som kommer til udbetaling i forbindelse med bodelingen. Det har været tanken med de nye regler om ægtefælleskifte, at parterne skal kunne klare bodelingen uden egen advokatbistand.

Med venlig hilsen Susanne Jakobsen, advokat, www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere