Del : SMS

Hvordan kan gæld skævvride bodeling?

13busBrevkasse.jpg
Gift dig ikke af kærlighed - alene. Det kan i mange tilfælde give rigtig god mening at sikre sig mod økonomiske faldgruber henholdsvis i og uden for ægteskab. Foto: Iris

Ægteskab bør overvejes og forhandles mellem parterne – men parforholdet er så kompliceret, at en betydelig grad af fællesskab også økonomisk på mange måder stadig er vældigt fornuftigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

? Jeg læser altid jeres gode svar i Brevkassen, og engang skrev I dette:

»I skal dog være opmærksomme på, at din kæreste indirekte kan komme til at hæfte for din gæld, hvis I har fælleseje.«

Kan I uddybe dette, eventuelt med et tal-eksempel? Det er kun af interesse, da jeg lever i et snart 54-årigt og godt fælleseje.

Med venlig hilsen H.

Lawyer

! Til indledning er jeg ikke helt vild med sætningen, som du citerer. Det pågældende spørgsmål og svar handlede nemlig om, hvorvidt spørgeren skulle gifte sig eller ej. Når man læser sætningen isoleret, får man indtryk af, at »en kæreste« kan have fælleseje. En kæreste er en person, som man ikke er gift med rent definitorisk. Svaret gik altså på, hvad der ville kunne ske, hvis spørgeren giftede sig med sin kæreste.

Dit spørgsmål er virkelig forståeligt. Det rammer nemlig ned i nogle helt centrale begreber, som ude i den almindelige befolkning virkelig er egnet til at skabe forvirring.

Ægtefæller, som gifter sig uden at lave ægtepagt om særeje, får automatisk formuefællesskab. Mange mennesker tror, at så skal man dele både penge og gæld. Ægtefæller hæfter imidlertid ikke for hinandens gæld. Hvis for eksempel manden står som ejer af huset og i øvrigt driver en virksomhed, som går konkurs, vil alle hans kreditorer fra virksomheden kunne søge dækning for kravet i huset. Det kan betyde, at huset går på tvangsauktion, og at familien må flytte.

Men da hustruen ikke har del i huset eller på anden måde forpligtet sig over for kreditorerne, vil de ikke kunne holde sig til hende. Han står med en kæmpestor gæld, mens hun godt kan have en formue, uden at mandens kreditorer kan gøre krav på den.

Sådan et ægtepar vil i princippet kunne starte forfra »i konens navn«, som man nogle gange siger. De bør lave en ægtepagt, hvor i al fald hendes formue gøres til fuldstændigt særeje. Hvis de gør det, vil det ikke kunne gå galt. Skal de senere skilles, kan hun tage hele sin formue med sig. Manden får ingenting, og det gør hans kreditorer heller ikke. Hvis de ikke får lavet en sådan ægtepagt, kan der ske det ved skilsmisse eller ved konens død, at halvdelen af formuen går til manden og dermed indirekte til hans kreditorer, der pludselig kan søge deres tilgodehavende dækket af det, som manden har fået ved skilsmissen eller ved hendes død.

RKI 1

Hvis jeg ændrer på eksemplet bare en lille smule, bliver det formentlig lidt tydeligere, hvad der menes med sætningen i dit spørgsmål.

Nu har vi et ægtepar, som begge ejer mere, end de skylder væk. Så siger man, at de begge er solvente. De ejer måske huset sammen. Vi forestiller os, at de hver har en formue på 500.000 kroner, fordi huset er steget i værdi. Desuden forestiller vi os, at han har en studiegæld på 150.000 kroner. Hvis de har formuefællesskab, er princippet, at man skal dele alt lige ved skilsmisse. Hvis ikke han havde haft studiegælden, ville deres formue være en million. Begge skulle så have 500.000. Nu er hans formue med studiegælden kun 350.000, mens hendes er 500.000. Fællesformuen er så 850.000, som de skal dele med 425.000 til hver.

På den måde kan du se, at hans gæld på 150.000 kr. i princippet også kommer til at påvirke hende. Det er egentlig den konsekvens, som blev ment med den pågældende sætning i et svar til et kærestepar, som overvejede at gifte sig.

Studiegældseksemplet er et af de eksempler, som mange opfatter som urimeligt, fordi der måske er tale om en gæld, der er opstået, før parret giftede sig. Men sådan er retsstillingen i dag. Der er for et års tid siden kommet en betænkning fra et ekspertudvalg om ægtefællers formue. I den diskuterer man de mange konsekvenser af formuefællesskabet. Det er i dag helt uvist, om betænkningen fører ny lovgivning med sig. Fagligt set blev betænkningen desværre så broget i sine mangeartede forslag, at det måske kan blive svært at få politikerne til at gøre noget ved en på mange måder forældet lovgivning.

Mit standardråd er følgende: Gift dig ikke af kærlighed – alene. Ægteskabet er en kontrakt, som bør overvejes og forhandles mellem parterne. Men det er en god idé at gifte sig generelt sagt. Jeg tænker også, at man skal huske at være opmærksom på, at parforholdet er så kompliceret, at en betydelig grad af fællesskab også økonomisk ikke bare er gammel tradition men på mange måder stadig vældig fornuftigt.

Med venlig hilsen

Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere