Del : SMS
Berlingske Business

Hvordan kan datter smartest hjælpe sin mor?

MorDatter_Iris_Business
Foto:

Det kan være skattemæssigt fordelagtigt at give en gave i stedet for at oprette et rentefrit lån.

Artiklen fortsætter under annoncen

? Situationen er helt kort fortalt: Datter har et månedligt økonomisk overskud og vil gerne hjælpe sin mor, som har et månedligt likviditetsmæssigt underskud. Hvordan gør vi det smartest muligt? Moderen bor i en andelsbolig til 370.000 kroner, som hun har betalt kontant. Herudover ejer hun en ældre bil, som er betalt, og for ca. 120.000 kroner aktier/obligationer. Aktierne skal helst ikke sælges lige nu. Moderen modtager folkepension og boligstøtte. Huslejen i andelsboligen er steget og steget til nu ca. 6.500 kr. om måneden. Datteren er interesseret i, at moderen bliver boende der, da det er en dejlig bolig med en super beliggenhed for en pensionist. Datteren har økonomisk mulighed for at købe andelsboligen kontant, og lade moderen bo der til leje, men det tillader andelsforeningen ikke.

Datteren er 50 år, enebarn, ugift og har ingen børn selv. Faderen er død for 9 år siden, moderen er nu 82 år og sidder i uskiftet bo.

Datteren vil gerne låne moderen 3.500 kr. om måneden rente- og afdragsfrit. Hvis datteren hvert år opretter et gældsbrev på 42.000 kroner, er der så grund til at tinglyse gældsbrevene, når der ikke er andre kreditorer? Kan vi gøre tingene på en anden måde, så den arveafgift, datteren til sin tid skal betale til staten, bliver mindst mulig?

Med venlig hilsen "Mor og Datter"

! Ud fra de givne oplysninger tror jeg ikke, at den skitserede løsning er den bedste.

Uanset at formuen måske er lidt større, vurderer jeg, at der i boet efter betaling af begravelsesomkostninger og så videre ikke vil være mere end ca. 500.000 kroner tilbage. Moderen sidder i uskiftet bo. Når der efter moderens død skal skiftes, vil der ved beregningen af boafgift blive givet to bundfradrag, det vil sige et bundfradrag for faderen og et bundfradrag for moderen. Bundfradraget er 264.100 kroner, og der vil altså være samlede bundfradrag på i alt 528.200 kroner, inden der skal betales boafgift.

Holder min antagelse om en formue på 500.000 kroner, vil der altså ikke skulle betales boafgift. Og i den situation er det nemmest at give moderen 42.000 kroner om året i gave, da dette beløb ligger under bundgrænsen før gaveafgift på 58.700 kr.

Den skitserede løsning med lån giver mig anledning til at bemærke, at jeg ikke er sikker på, at denne vil blive anerkendt. Reglen i boafgiftsloven er, at der som passiv alene kan fradrages gæld, som stammer fra virkeligt ydede lån. Det springende punkt er, om der er tale om et virkeligt ydet lån, eller om skifteretten til sin tid vil komme til, at der i realiteten er tale om en gave, idet meningen ikke var, at lånet skulle tilbagebetales.

Det er klart, at når der oprettes et gældsbrev, og når det kan dokumenteres, at der er overført 42.000 kr. om året, så taler dette for, at der er tale om et lån. Omvendt vil den manglende betaling af rente og afdrag frem til det tidspunkt, hvor moderen afgår ved døden, tale for, at der reelt er tale om gaver.

I en afgørelse blev et lån på i alt 79.000 kroner ikke anerkendt, da der ikke var oprettet gældsbrev, og da gælden ikke blev forrentet. I spørgsmålet forudsættes gældsbreve udstedt, men der er ingen rentebetalinger. Der findes mig bekendt ingen afgørelser, der støtter, at dette skulle være tilstrækkeligt til, at gælden anerkendes.

Med venlig hilsen Erik Øvlisen, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere