Del : SMS
Berlingske Business

Hvordan er det med skat ved salg af udlejet sommerhus?

Sommerhus
ARKIVFOTO.

Skattemyndighederne vil nok kræve beviser for, at udlejet fritidshus også har været benyttet til private formål.

Artiklen fortsætter under annoncen

? Jeg er ejer af tre fritidshuse i samme sommerhusområde. Hus nr. 1 er vores helårsbolig - et fritidshus med personlig tilladelse. Hus nr. 2 er købt i 1991, og det har været udlejet i virksomhedsordningen samt anvendt som fritidsbolig. Hus nr. 3 er købt i 1996 - har aldrig været udlejet, men er kun brugt til eget brug.

Vi overvejer at sælge hus nr. 2. Huset er som nævnt købt i 1991, og det har indtil 1999 været anvendt til udlejning under virksomhedsordningen. Fra år 2000 og til dato har huset været udlejet og benyttet som fritidshus.

28BUSRekordmange-lejer-somm.jpg

Vores helårshus, nr. 1, har kun 1 soveværelse, så når vor børnebørn har været på ferie, har vi boet i hus nr. 2, da det ligger lige ved vandet. Ud over eget brug har huset været lidt udlejet, således at vi siden 2000 har betalt ejendomsværdiskat og øvrige skatter, samt skat af lejeindtægt.

Grunden er på 1680 m2, men jeg har papir på, at grunden ikke kan deles.

Ved et salg af hus nr. 2 skal vi da svare skat af et overskud?

Med venlig hilsen F.

! Efter loven vil et salg af hus nr. 2 være skattefri, da I har benyttet det til private formål, og da grunden ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse. I den virkelige verden er svaret ikke så simpelt.

Det er jer, der skal bevise, at hus nr. 2 har været benyttet til private formål. Da hus nr. 2 formodentlig ligger meget tæt på hus nr. 1, som er jeres helårsbolig, og da det på grund af den ringe geografiske afstand vil have formodningen imod sig, at I flytter i sommerhus fra hus nr. 1, vil Skat sandsynligvis stille meget strenge krav til beviset for, at hus nr. 2 har været anvendt til private formål, f.eks. når børnebørnene har været på besøg.

business man con tablet


Samtidig vil Skat nok spørge om baggrunden for, at I ikke har valgt hus nr. 2 som helårsbolig, når I opfylder det tidsmæssige krav i planloven, og når hus nr. 2 lyder til at have en fremragende beliggenhed ud til vandet.

Endelig vil det for Skat nok virke påfaldende, at det er hus nr. 2, som I ønsker at sælge, når hus nr. 1 er for lille til at huse jer og jeres ferierende børnebørn. I Skats optik ville det nok give mere mening at sælge hus nr. 1, som kun har ét soveværelse, når I ud fra dine oplysninger opfylder betingelserne for at få hus nr. 2 godkendt til helårsbeboelse.

I har mulighed for at anmode om et bindende svar hos Skat, men inden I gør det, skal I nøje overveje, hvilke beviser I har. Når I anmoder om et bindende svar, har I pligten til at fremkomme med de faktiske oplysninger (beviserne), som Skat skal træffe afgørelse ud fra.

Og er Skat ikke overbevist, får I et bindende svar, som konstaterer, at der ikke er skattefrihed. Dette bindende svar vil sandsynligvis forfølge jer i resten af den tid, I er ejere af hus nr. 2. I bør derfor søge rådgivning hos en skattekyndig.

Med venlig hilsen Erik Øvlisen, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk

Signing a contract over dark background

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere