Del : SMS
Berlingske Business

Hvordan deles den ene parts pension?

..m
Foto:

Hvordan deles pensionsopsparing ved dødsfald, når der er oprettet kombinationssæreje?

Artiklen fortsætter under annoncen

Min kone og jeg har testamente med ægtepagt med ægtefællebegunstigende kombinationssæreje efter 50/50 deling af formuen. Men hvordan forholder det sig med ikke udbetalte rate- og kapitalpensioner derudover, der står i den enes navn, når vi ønsker 50-50 delingen bevaret?

Med venlig hilsen X

! Det er lidt svært at forstå på dit spørgsmål, om du tænker på delingen i forbindelse med dødsfald eller ved skilsmisse. Som dit spørgsmål er formuleret, gætter jeg mig til, at I har lavet testamente og ægtepagt med primær tanke på, hvordan I ønsker at blive stillet ved dødsfald. Konstruktionen ligner en model, hvor I ved hjælp af ægtepagten har sikret jer, at I ejer nogenlunde lige meget. Med testamentet har I så formentlig bestemt, at længstlevende skal arve mest muligt og børnene mindst muligt. Med den konstruktion kan man opnå, at børnenes arv begrænses til 1/32 af den samlede formue.

Førstafdødes ikke udbetalte rate- og kapitalpensioner vil ved dennes død tilfalde længstlevende forlods som nærmeste pårørende i henhold til den generelle begunstigelse, med mindre I direkte har lavet om på begunstigelsen. Det skal man i givet fald gøre over for pensionsselskabet. Længstlevendes egne ordninger vil kunne holdes uden om skiftet i den situation.

Selv om man laver ægtepagten som led i tilrettelæggelse af delingen efter dødsfald, skal man huske på, at man med en ægtepagt laver om på den såkaldt legale formueordning mellem ægtefællerne, der altid (også) har betydning ved skilsmisse. Meget afhænger derfor af, hvordan ægtepagten konkret er formuleret. Mit svar bliver derfor ikke helt konkret men snarere at opfatte som en vejledning i, hvad man skal være opmærksom på ved oprettelse af en sådan ægtepagt. Udgangspunktet er, at man har formuefællesskab, hvis ikke man har oprettet ægtepagt.

For nogle år siden fik vi ændringer i lovgivningen omkring netop pensionsordninger. Det blev bestemt, at man kan holde sine egne »rimelige pensionsordninger« uden for bodeling ved skilsmisse, selv om man har formuefællesskab. Loven indeholder nogle kompensationsmuligheder for den svagest stillede ægtefælle. Reglerne er lidt komplicerede og i al fald ikke let gennemskuelige. Der er ikke mange afgørelser på området. Mig bekendt er den første landsretsdom nu mere end fire år efter lovens ikrafttræden først afsagt lige op til jul jvf. faktaboksen.

Mange har oprettet pensionsordninger ud fra skattemæssige betragtninger og endda ofte lånt til indskud på sådanne ordninger. Andre tænker egentlig, at opsparing til pension kommer fra den samlede familieindtægt og er afhængig af, hvordan man har tilrettelagt sit familieliv. For at sikre en ligedeling bestemmer mange derfor, at pensionsordninger skal være traditionelt formuefællesskab ligesom i de gode gamle dage. Det formuleres selvfølgelig lidt mere juridisk, end jeg gør det her. Men grundideen er altså, at man gerne vil dele ligeligt.

Hvis jeres ægtepagt er formuleret sådan, vil delingen i praksis kunne foretages på forskellig måde ved bodelingen. Den enkleste måde er, at man får bank eller pensionsselskab til at splitte ordningerne op, så hver part får sin halvpart af ordningen. Den model indebærer ikke nogen skattemæssige konsekvenser i forbindelse med bodelingen. Man kan så få ordningerne opsplittet efter flere forskellige principper, som jeg ikke skal gå detaljeret ind i her.

En anden model er at gøre værdien op og derefter lade nettoværdien indgå i den almindelige bodeling, hvorefter ejerægtefællen udtager sine pensionsordninger. En sådan model kræver, at ejerægtefællen har likviditet til at betale. Man skal i den situation være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser af de forskellige ordninger, idet der skal tages hensyn til den skat eller afgift, der hviler på ordningen som modsvar til, at den har været fradragsberettiget, da den blev tegnet.

Er man i den givne skilsmissesituation ikke enige, er det ret afgørende, hvordan ægtepagten er formuleret. Du kan i faktaboksen læse om den første landsretsdom om denne problemstilling. Det er vigtigt, at pensionsspørgsmålet altid drøftes i forbindelse med indgåelse af ægtepagt. Det lumske er, at det også bør drøftes, selvom I ikke tænker på ægtepagt.

For hvis I vil sikre en ligedeling af pensionerne, så kræver det faktisk en ægtepagt. Østre Landsrets nye dom viser, hvor vigtigt det er at tage vare på sine egne pensionsforhold. Det er meget usikkert at overlade et så væsentligt spørgsmål til domstolenes afgørelse. Reglerne er sådan, at det er mere end almindelig vanskeligt både at forudse og afgøre, hvori rimeligheden konkret bør udmøntes.

Før den omtalte lov blev vedtaget, blev der fra advokatside netop peget på risikoen for, at domstolene sættes i en nærmest håbløs situation, når der skal træffes afgørelse efter de nye regler. Hvornår er man på deltid af hensyn til familien – og hvornår skal en ægtefælle søge ind på arbejdsmarkedet for ikke at risikere at blive dømt for nøl.

Selv sagde jeg på en række foredrag dengang, at vi ville opleve sager, hvor den deltidsarbejdende ægtefælle ville blive mødt med påstand om dovenskab frem for famlievaretagelse som begrundelse for deltidsarbejdet. Det er tankevækkende for mig, at den første landsretsdom om pensioners deling skulle få baggrunden for deltidsarbejde som et omdrejningspunkt.

Skæbnen ville endda, at det blev tre kvindelige landsdommere, som i sidste ende kom til at skulle vurdere spørgsmålet. Kvinderne har objektivt de dårligste pensionsordninger. Det er stort set altid dem, der går på deltid og næsten altid efter familiemæssig aftale. Reglerne, som vi fik i 2007, er klart kvindediskriminerende.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) - mediator Forum Advokater, www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere