Del : SMS
Berlingske Business

Hvem hæfter for lån optaget under skilsmissen?

pix-husskilsmisse-biz
Arkivfoto Foto:

Mor vil vide, om hendes søn bliver sorteper i skilsmissen.

Artiklen fortsætter under annoncen
?
Min søn blev skilt for ca. halvandet år siden. Da de flyttede sammen, var det i min søns hus, og det er derfor ham, som står på skødet.

Der er blevet til- og ombygget, mens de boede sammen, og de har optaget og omlagt kreditforeningslån til fælles lån.


Da de flyttede fra hinanden, blev konen boende i huset i 15. mdr., men hun er nu fraflyttet, og min søn bor nu i huset.

De har også et fælles boliglån på 175.000 kr.

I den tid hun boede i huset, har min søn hver måned betalt halvdelen af alle lån samt børnebidrag, og hun har betalt for forbrug. Lånet på 175.000 kr. har de begge indbetalt til, men det viser sig nu, at hun har hævet igen både det, hun og han har indbetalt, således at der kun er betalt renter og lånet stadig er på maksimum.

Nu da hun er flyttet, er hun helt holdt op med at betale, og det er dermed min søn, der står med sorteper, da der er pant i huset. Min søn vil og kan overtage kreditforeningslånet, men synes ikke, at det er rimeligt, at hun skal slippe afsted med først at snuppe de penge, han har indbetalt og så bare lade være med at betale. Han har tilbudt hende at betale halvdelen af dette lån, men det vil hun ikke være med til.

skilsmisse

Er der mulighed for at gøre krav gældende? Kan Statsamtet fastlægge, hvem der betaler hvad?

Hun har i øvrigt en væsentlig større årsløn end han.

Med venlig hilsen

X

!

Lad mig til indledning afklare myndighedernes placering i en skilsmisse. Statsforvaltningen (ikke længere Statsamtet) har yderst begrænset kompetence. Selve separations- eller skilsmissesagen starter der. Statsforvaltningens opgave er populært sagt i de sager at forklare ægtefællerne lidt om nogle principper og få dem til at indgå en aftale.

Statsforvaltningen har intet overhovedet med bodelingen at gøre og dermed heller ikke i forhold til, hvem der betaler hvad. Sættes de spørgsmål på spidsen, er det i skifteretten, afgørelser skal træffes.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå dine spørgsmål og ikke mindst baggrunden for dem. Det er uendeligt frustrerende at opleve, hvis den ene part fralægger sig ethvert ansvar økonomisk.

pix-skilsmisse-dinepenge

I et svar som dette i en brevkasse må man lægge oplysningerne til grund og gætte sig til, hvad der har været situationen.

Din søn og svigerdatter har ikke oprettet en ægtepagt. De var gift, og jeg lægger til grund, at de nok har været gift nogle år. Når man gifter sig af kærlighed alene, får man formuefællesskab. Hvis begge ejer mere, end de skylder væk, skal man ved bodelingen dele fuldstændig lige.

Man går ikke ind og vurderer, hvordan den økonomi, som har været i ægteskabet, er blevet til, eller hvordan den har udviklet sig. Parret udgør populært sagt en forbrugsenhed. De spiser den samme mad, tager på de samme rejser o.s.v. Det giver simpelthen ikke mening at dissekere i detaljer, hvad pengene under ægteskabet er brugt til. Enten er de i behold i form af rede penge eller købte aktiver - eller også er de forbrugt.

Den dyre og pinefulde skilsmisse

I din søns situation, står huset i hans navn alene. Det står lidt uklart for mig, hvad tanken er med huset. Hvis det skal sælges, skal provenuet fra salget deles, da huset er formuefællesskab. Hvis din søn i virkeligheden skal beholde huset og blive boende i det, skal det værdifastsættes f. eks. gennem en vurdering af en ejendomsmægler, som parterne kan blive enige om at udpege - eller af en af mægler, som skifteretten udpeger.

Også her er der imidlertid en fælde, som man skal være opmærksom på. Det er som udgangspunkt værdien på opgørelsestidspunktet, der er afgørende. Et tidligere tidspunkt kan komme på tale, hvis man kan betragte huset som »udlagt« på et tidligere tidspunkt.

Ved separationen (eller hvis det er direkte skilsmisse ved denne) bortfalder den gensidige forsørgelsespligt.

pix-500kronerskilt-dinepenge

Da din søn er eneejer af huset og dermed formentlig også eneskyldner på lånene, er han over for kreditorerne alene forpligtet til at betale. Jeg kan godt se, at du skriver, at de har optaget et ”fælles lån”, og at kreditforeningslånet er omlagt til et fælles lån.

Set ud fra et familieretligt og generelt juridisk synspunkt er det et eksempel på, at bankrådgiveren i nogen sammenhænge mere er rådgiver for banken end for kunderne. Det er således ikke i orden at lokke en hustru som i dette tilfælde til at underskrive et kreditforeningslån i et hus, som hun ikke er medejer af.

For mig at se er der ikke et sikkert facit i din søns situation. Det virker lidt mudret, hvad der er og har været tanken med huset. Det med, at parterne flytter lidt ind og ud indikerer lidt af hvert.

pix-skilsmisse2-dinepenge

De har altså brug for at få afklaret, hvad der egentlig skal ske med huset. Skal det sælges, må de være aktive. I den situation vil man som udgangspunkt sige, at nettoudgifterne til huset fra separationen og indtil salget indgår i et regnskab ved fordeling af provenuet. Men der skal så også indgå en værdi, som det er at benytte huset i den periode.

Det er selvfølgelig heller ikke i orden, at svigerdatteren først indbetaler og senere formår at hæve igen.

Så længe provenuet fra salget er positivt, skal det såmænd nok lykkes for dem at få en fornuftig bodeling. Jo mere besværlige, de hver især er, jo dyrere bliver selve bobehandlingen, og jo mindre bliver provenuet for den enkelte selvfølgelig.

pix-insolvens1-dinepenge

Værre er det, hvis huset faktisk sælges med tab. I så fald kommer svigerdatteren til at hæfte for en gæld, som hun måske slet ikke burde have haft, men som kan være resultatet af bankrådgiverens indsats. For din søns vedkommende kan situationen for så vidt være lige så uheldig og urimelig. Han kan stå med et tab på huset og et krav mod ex-konen, som han måske slet ikke kan få inddrevet.

Jura er virkelig interessant og spændende. Tænk, hvis jeg, der står med det meste af et arbejdsliv i juraens tjeneste, mente noget andet. Jura handler rigtig meget om, hvem der har ret, og om de pligter, man har.

Men det er altså sjovere at slås om værdier, der eksisterer, og krav, der er en chance for også at få opfyldt.

pix-ludoman1-dinepenge

De ansvarlige tidligere ægtefæller, erkender selvfølgelig, at man har været sammen i opgangstiderne, og derfor som det mindste skal opfylde de juridiske forpligtelser, som man har.

Mit temmelig klare råd til din søn - og for så vidt også til din svigerdatter, er, at de ikke hurtigt nok kan få sat sig sammen og lave nogle fornuftige aftaler om, hvordan de kommer videre. En fornuftig advokat på hver side, en kande kaffe og en fornuftig erkendelse af situationen, kan gøre underværker - også selv om fællesboet skulle være insolvent.

pix-arvsøn1-dinepenge

Til slut vil jeg sige, at det er ret dyrt at gå i skifteretten for at få boet skiftet som offentligt skifte. Der er imidlertid vedtaget nogle nye regler, som gør det lidt enklere og meget billigere, men de regler gælder kun for skiftesager, som er startet efter 1. marts 2012.

Med venlig hilsen

Advokat Viggo Bækgaard, 

Forum Advokater

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere