Del : SMS
Berlingske Business

"Hjælp! Min kæreste tørrede gælden af på mig"

surhus615x339.jpg
Foto:

Ung kvinde står tilbage med uoverskuelig gæld, fordi manden skjulte pengeproblemer for kæresten.

Artiklen fortsætter under annoncen

? Jeg er 25 år, uddannet sygeplejerske med et barn - og jeg blev i 2008 klar over, hvor meget min kæreste havde røvrendt mig.

Vi købte hus sammen i 2005 og fik omlagt lånene i 2007, så der blev penge at bygge om for. Jeg skulle samtidigt komme med på skødet. Det kom jeg bare aldrig. Jeg fandt senere ud af, at min daværende kæreste havde brugt pengene og var stoppet med at betale alt, samt at han havde optaget nye lån for at kunne skjule det for mig.

Jeg står i dag med en fælles gæld med ham på én million kroner samt en studiegæld på 110.000 kroner, og jeg er ikke i stand til at betale. 

Jeg har hørt, at SU-lånet kan blive det, der gør det svært at få en gældssanering. Men hvor svært? Og hvad gør jeg, når jeg skal starte med at betale SU-gælden næste år? Så vil jeg jo gøre forskel på kreditorerne.

Med venlig hilsen M.

! Det er nu nok ikke SU-lånet, som vil genere dig så voldsomt. Når man læser et spørgsmål som det, du stiller, sidder man tilbage med en række ubesvarede spørgsmål, som måske er nødvendige for at give dig det helt rigtige svar. Jeg må simpelthen gætte mig til, hvad din situation reelt er.

Mit første gæt baseret på din måde at formulere dig på er, at han ikke længere ejer huset. Det er formentlig gået på tvangsauktion, og det er derfor, du nu står med en gæld i forhold til banken. Som tingene har udviklet sig for jer, havde det nok ikke gjort den store forskel, om du var kommet på skødet eller ej.

Set fra en juridisk synsvinkel - og på dine vegne - er det måske endda en fordel for dig.

Dit eksempel giver anledning til at lufte min bekymring over den rådgivning, som mange pengeinstitutter giver til unge mennesker omkring lån. Bankerne har været villige til at låne penge ud, og de har været meget optaget af at sikre sig, at begge de unge i et par kommer til at skrive under på gælden.

Derimod har de i mange tilfælde været alt for passive med hensyn til at sikre den svageste af de to låntagere. I dit eksempel burde du simpelthen ikke være medskyldner på et lån, hvor pengene kun er blevet brugt i den anden parts interesse. Nemlig til at forbedre hans hus. I dag kan det muligvis alligevel hjælpe dig.

Der er desværre for dig ikke nogen tvivl om, at du er medskyldner på lånet til banken, men da pengene alene er brugt på huset, vil det være din daværende kæreste, som i forholdet mellem dig og ham skal betale hele gælden. Det betyder, at du efter min opfattelse vil have gode chancer for at vinde en retssag med ham, således at han skal friholde dig for det, som du kommer til at betale til banken.

Det er sådan, juraen er. Men i den virkelige verden er det et problem for dig, at han er holdt op med at betale, og at hans hus formentlig har været på tvangsauktion. Skulle han imidlertid komme til penge, vil du kunne få glæde af det. Og han er formentlig ikke så gammel, at det er helt håbløst.
Dine chancer for gældssanering påvirkes sådan set ikke af, at du har flere lån, som du skylder på.

Jeg synes, at du skal opsøge en advokat, der er specialiseret i gældssanering for at få en konkret vurdering af din situation. Pågældende vil formentlig også kunne hjælpe med en mere konkret bedømmelse af dine chancer for at få noget ud af din ekskæreste på lidt længere sigt.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere