Del : SMS
Berlingske Business

Har jeg krav på ekskærestens millioner?

pix-skildsmisse

Ugifte samlevende kan i særlige tilfælde få tilkendt en del af formuen efter brud, men en frivillig aftale kan støde på store udfordringer med skatten.

Artiklen fortsætter under annoncen

? Min ekskæreste og jeg har boet sammen i ni år. Vi blev ikke gift. Han ejer en større virksomhed og det hus, som vi har boet i.

Jeg er lærer, og min løn er blevet brugt til almindeligt forbrug, herunder mad og tøj til børnene, som vi har to af. De bor nu hos mig.

Hans indtægt og overskud har været meget høj i alle årene, og han har en pæn formue. Han har ikke villet give mig noget, men efter længere tids skænderier om det, vil han vist alligevel godt give mig et par millioner. Nu bliver jeg skeptisk og spørger derfor, om jeg skal tage imod dem eller kræve mere?

Med venlig hilsen X.

! Min første indskydelse på sådan et spørgsmål er, at du nok skal acceptere det tilbud. Men der er nu alligevel nogle overvejelser, som I skal gøre jer. For eksempel kan skatten godt ende med at overraske jer, da det på din formulering tyder på, at I er flyttet fra hinanden.

Når man ikke er gift, er det den absolutte hovedregel, at hver part kan tage det med sig ud af forholdet, som vedkommende ejer. Der er slet ikke nogen delingsnorm. Også under forholdet er man fuldstændigt adskilte i økonomisk henseende i al fald i de fleste sammenhænge, selv om sandheden også er, at i det praktiske dagligliv er i de daglige udgifter blandet godt sammen. Et ugift par spiser for eksempel som regel sammen, og de spiser det samme, uanset om det er fiskefrikadeller eller foie gras.

I ganske særlige situationer vil en ugift samlevende kunne få tillagt et beløb i forbindelse med ophør af et flerårigt fast samlivsforhold. Overordnet er det en grundbetingelse, at han ikke kunne opretholde eller skabe sin formue uden din hjælp, hvis du skal have krav på et beløb. Endvidere skal du have bidraget væsentligt til jeres fælles udgifter. Den sidste forudsætning kan måske nok anses for opfyldt.

Spørgsmålet er så, hvor stort et beløb du ville have krav på i den forstand, at han kan dømmes til at betale det. En tommelfingerregel, som jeg sikkert bliver skældt ud af medlæsende jurister for at udbasunere her, er, at det måske ville kunne være et beløb, der i givet fald vil udgøre, hvad der nogenlunde svarer til 6-10 procent af hans formue. Det er i hvert fald i praksis det højeste, det kan svinge sig op på.

Det beløb, som en ugift samlevende får tilkendt ved domstolene, vil være skattefrit. Tankegangen bag det er, at sådan et beløb ikke er en gave men blot udtryk for, at den samlevende får sine egne penge tilbage.

Gaver mellem samlevende er imidlertid skattepligtige de to første år, man lever sammen på samme folkeregisteradresse. Derefter skal der betales gaveafgift på 15 procent af, hvad der overstiger bundgrænsen på 58.700 kr. Det er en forudsætning, at man har samme folkeregisteradresse – og har haft det i to år. Hvis man ikke længere har fælles folkeregisteradresse, klapper fælden, og gaver bliver igen skattepligitge. Dog er der en undtagelse, hvis den fælles bopæl er ophørt f. eks. på grund af institutionsanbringelse.

I en højesteretssag fra februar i år var situationen, at et ugift samlevende par var gået fra hinanden og ikke længere boede sammen. Derefter overførte manden til kvinden et beløb på 6 millioner kroner. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at kvinden havde et retligt krav på kompensation. Det var med andre ord usandsynligt, at hun kunne have fået ham dømt til at betale så stort et beløb. Da parterne på overdragelsestidspunktet ikke havde fælles bopæl, blev kvinden indkomstbeskattet af hele beløbet. Som et kuriosum slog Højesteret fast, at det ikke er i strid med menneskerettighederne, at ægtefæller og ugifte samlevende behandles økonomisk forskelligt ved ægteskabets opløsning.

Man kan så spørge, om skattepligten kunne være undgået – eller hvordan ”skaden” kunne begrænses eller minimeres.

Hvis beløbet var givet, inden de fysisk flyttede fra hinanden, ville der skulle betales en afgift på 15 procent af det, der overstiger bundgrænsebeløbet. Den helt kreative men lovlige fremgangsmåde ville være at oprette en særejeægtepagt, hvor beløbet overdrages som gave i forbindelse med indgåelse af ægteskab og særeje om alt andet. Derefter gifter man sig - for ganske kort efter at blive skilt igen. Så vil overdragelsen være helt afgiftsfri. 15 procent af seks millioner kroner er trods alt 900.000 kroner.

Jeg indrømmer, at det er lidt ligesom at gå over åen efter vand. Men hvad gør man ikke gerne for en lille million?

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere