Del : SMS
Berlingske Business

Hæfter man for gælden i grundejerforeningen?

Brevkasse_grundejere_Business
Man skal være opmærksom og fundere over grunden til, at der eventuelt er bestemmelser om solidarisk hæftelse i en grundejerforening, anbefaler Brevkassens advokat. Foto:

Vær varsom med at sige ja til, at fælles gæld kan inddrives hos den enkelte boligejer.

Artiklen fortsætter under annoncen

? Kommunen har godkendt vedtægterne for en grundejerforening, som indeholder følgende paragraf: "Medlemmer hæfter subsidiært, personligt og solidarisk for Grundejerforeningens forpligtelser over for tredjemand."

Jeg synes, at denne paragraf er lidt usædvanlig, og i andre vedtægter, som jeg har fundet på nettet, var der bestemmelser, hvor man ikke hæfter over for tredjemand.

Ville det være betænkeligt at tinglyse vedtægter med overstående paragraf på sin grund eller købe et hus, som har denne paragraf i grundejerforeningens vedtægter?

Med venlig hilsen R.

! En grundejerforening er en sammenslutning af ejere af huse i et bestemt område. Det er helt almindeligt, at der i forbindelse med udstykninger direkte er krav om, at der etableres en grundejerforening, og at vedtægterne for sådanne godkendes af kommunen i forbindelse med udstykningen.

En forening er en selvstændig juridisk enhed, der kan indgå forpligtelser over for omverdenen. Mange grundejerforeninger - og ejerforeninger i ejerlejligheder - ejer ikke rigtig noget i sig selv. De administrerer fællesarealer men står ikke som selvstændige ejere. Hvis en forening skal ud i en større investering, kan det bestemt godt være svært at formå nogen til at give kredit, hvis det for eksempel står i vedtægterne, at foreningen kun hæfter med dens egen formue, og at medlemmerne ikke er solidarisk ansvarlige. I så fald må kreditgiverne jo vurdere, om foreningen vil fortsætte med at eksistere, og om den via sine kontingenter kan indhente det, der skal til for at betale gælden tilbage.

Jeg vil tro, at langt de fleste danske foreninger af den type, vi her taler om, har bestemmelser om, at der ikke er solidarisk hæftelse. Selv ville jeg bestemt være opmærksom og fundere over grunden til, at der eventuelt er bestemmelser om solidarisk hæftelse.

Ude i kommunerne er der i øjeblikket en spareøvelse, der går ud på at få offentlige veje skippet over til private veje. Derved overgår vedligeholdelsen nemlig fra det offentlige til grundejerne og i praksis til grundejerforeningerne. Den vedligeholdelse gælder både snerydning og vejbelægningen. Særligt det sidste kan være dyrt.

Den enkleste måde at finansiere sådan en vejfornyelse på vil være at opkræve et ekstraordinært bidrag hos den enkelte grundejer, der så selv må stå for finansieringen. Men det kan godt være svært for den enkelte især i disse år, hvor mange har ondt i økonomien. Et alternativ hertil vil være, at foreningen optager et fælleslån. Om det overhovedet kan lade sig gøre, afhænger af vedtægterne.

Subsidiær hæftelse betyder, at banken, der har ydet lånet, først kan rette henvendelse hos den enkelte grundejer, hvis det viser sig, at kravet ikke kan inddrives i foreningen. Personligt og solidarisk betyder direkte sagt, at hvis ingen af de andre er i stand til at betale, kan banken holde sig til en enkelt grundejer med penge på lommen. Der er mange mellemformer, som kan anvendes. For eksempel kunne man formulere hæftelsen, så den er begrænset på en eller anden nærmere bestemt måde.

Svaret er derfor, at man som udgangspunkt skal være lidt forsigtig med alle former for uigennemtænkt solidarisk hæftelse. Det gælder i grundejerforeninger som i privatlivet. Omvendt er det dog ikke sådan, at jeg i alle sammenhænge vil fraråde det.

Men det kræver en klarhed over, hvad formålet overhovedet er med solidarisk hæftelse. Hvad er det konkret, foreningen skal kunne forpligte sig til?

Sidst men ikke mindst: hvad står der i øvrigt i vedtægterne om beslutninger vedrørende låneoptagelse?

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) - mediator, www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere