Del : SMS

Gaven fra staten kommer bag på brudepar

Brudepar_Iris_Business
I mange tilfælde går fællesejeproblematikken først op for ægtefæller ved skilsmisse eller ved død, og da er det desværre for sent at handle.

Den virkelige betydning af fælleseje viser sig først, når ægteskabet holder op - ved død eller skilsmisse - og så er det for sent at handle.

Artiklen fortsætter under annoncen

? Da min mand og jeg som forlovede i 1975 købte hus sammen, indskød jeg to syvendelde og min mand fem syvendedele af udbetalingen. Ærekær som jeg var, syntes jeg, at fordelingen skulle stå på skødet, hvis forholdet ikke holdt, indtil vi blev gift. Men vi blev dog gift året efter.

For nogle få år siden læste jeg tilfældigvis skødet igen efter mange, mange år og opdagede til min forfærdelse, at skødet indeholder denne formulering: "... idet ejendommen herefter i det indbyrdes forhold mellem køberne ejes af (min mand) med 5/7 og (mig) med 2/7."

Har teksten nogen betydning i dag, eftersom vi blev gift? Sæt nu vi var gået fra hinanden efter mange års ægteskab? Vi har jo begge bidraget lige meget til huset gennem årene. Vi har ingen børn sammen, men min mand har børn fra et tidligere ægteskab.

Med venlig hilsen "Den bekymrede"

! Svaret på dit spørgsmål er: Ja og nej og mest ja, men det betyder nok ikke så meget i praksis... Typisk advokatsvar med uld i mund, tænker du, men det er bare ikke helt lige til. Jeg vil gerne svare på dit spørgsmål , fordi du på en god måde rammer ned i noget, som mange mennesker er i tvivl om. Netop fordi svaret ikke er ligetil.

Når I gifter jer, er der en ofte overset pakke på gavebordet: En hilsen fra Folketinget. Der følger ikke et kort med, men hvis der gjorde, ville der stå: ”Tillykke med brylluppet – hermed får I fælleseje. Med venlig hilsen Staten”.

Men hvad betyder så fælleseje? Betydningen af "fælles"-eje viser sig først, når ægteskabet holder op, det vil sige enten ved død eller skilsmisse.

Du råder i ægteskabet selv over det, du ejer. Du ejer 2/7 af huset og din mand 5/7. Og din ægtefælle råder over det, han eller hun ejer. Hver ægtefælle hæfter kun for egen gæld. Der er dog her som alle steder i den juridiske verden nogle undtagelser. Du hæfter for gæld stiftet af din ægtefælle, hvis det drejer sig om sædvanlige indkøb til den daglige husholdning eller til jeres børn. Manden hæfter desuden for hustruens indkøb, hvis der er tale om ting, der skal opfylde hendes særlige behov - se også faktaboksen.

Ægtefæller hæfter subsidiært for den anden ægtefælles restskat, som opstår i vielsesåret eller senere. Hæftelsen ophører automatisk ved samlivsophævelse. Der sker altså ikke noget ved, at du gifter dig med en person, som har store restskatter fra tidligere år. Disse restancer kommer du ikke til at hæfte for. Men du bør selvfølgelig lige overveje, om skattenissen flytter med ind i ægteskabet. Der findes flere særregler, som det vil være for omfattende at dykke nærmere ned i her.

Mange tror også, at ”fælleseje” deles ligeligt ved skilsmisse. Det er ikke rigtigt. Der skal kun ske deling, hvis begges bodele er positive. Det vil sige, hvis både manden og hustruen hver for sig ejer mere, end de skylder væk.

Hvis du har aktiver for 600.000 kroner og en gæld på 200.000 kroner, så er din nettoformue 400.000 kroner, og ved skilsmisse skal du aflevere 200.000 kroner til ægtefællen. Er ægtefællens nettoformue negativ med for eksempel 300.000 kroner, hæfter du ikke for denne gæld, men du skal altså aflevere halvdelen af din positive formue. Altså: Hvis din mand har en negativ formue, og han dør – eller vil skilles – så ryger 5/7 af huset med i hans del. Af din del, hvortil hører de 2/7 af huset, skal du aflevere halvdelen til dødsboets kreditorer. Hvis I skilles, må din mand bære den negative formue videre, men han får halvdelen af din positive formue.

Hvis begge ægtefællers nettobodele er negative, skal ingen af parterne betale til den anden.

Ofte vil unge mennesker have negative bodele, når de gifter sig. Vær derfor opmærksom på, at det er ret vigtigt, at de ting, I anskaffer sammen og bidrager lige meget til, også købes af jer i lige sameje. Det er dumt at lade den ene af ægtefællerne stå som eneejer, for i den nævnte situation får den anden ægtefælle ikke del heri ved skilsmisse.

I mange tilfælde går fællesejeproblematikken først op for ægtefæller ved skilsmisse eller ved død, og da er det desværre for sent at handle.

Dør din mand, og han har en negativ formue på for eksempel 200.000 kroner, og hvis du med dine 2/7 har en formue netto på for eksempel to millioner kroner, så skal du aflevere en million kroner til din mands dødsbo – fællesejets pris. Heraf vil i eksemplet 200.000 kroner gå til kreditorerne. Din mands særbarn arver 400.000 kroner (forudsat I ikke er lavet testamente og/eller ægtepagt), og du arver 400.000 kroner.

Situationen er så den, at din mand er død, og din formue er i samme sekund barberet fra to millioner kroner til 1,4 million kroner, og du ejer kun 2/7 af huset. Ved omhyggelig tilrettelæggelse kan du beholde hele din formue.

Pladsen tillader ikke at jeg går videre, men lad mig nævne, at løsningen på dilemmaet hedder ægtepagt.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk 

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere