Del : SMS
Berlingske Business

Fuldmagt og livstestamente

Kan det lade sig gøre at oprette en fuldmagt til sine børn?

Artiklen fortsætter under annoncen

? Jeg er enkemand, 80 år gammel og har tre børn med min afdøde hustru.

Er det muligt at give mine tre børn en generalfuldmagt til at handle på mine vegne, hvis jeg en dag ikke selv er i stand til at handle fornuftsmæssigt?

Fuldmagten skulle bl.a. omfatte flytning fra eget hjem, salg af fast ejendom samt bankfuldmagt. Overvejelserne herom rejser flere spørgsmål. Hvem afgør f.eks. om jeg er i stand til at handle fornuftsmæssigt?

Jeg hører gerne, om der findes en god løsning på ovennævnte situation.

Med venlig hilsen X

! Ja. Det antages i juridisk teori og retspraksis, at en såkaldt vedvarende fuldmagt er gyldig. Den er karakteriseret ved, at den bliver ved med at have virkning, også efter at udstederen er blevet ude af stand til selv at tage vare på sine egne forhold. Jeg vil godt benytte dit spørgsmål til at knytte nogle kommentarer til de såkaldt vedvarende fuldmagter. Jeg mærker en klart stigende interesse for dem og de er også vældig praktiske, men jeg har også set eksempler på, at sådanne fuldmagter giver problemer. Det er herom blevet sagt, at en vedvarende fuldmagt i de forkerte hænder og med den forkerte rådgivning er som en Pandoras æske. Og det er en meget god karakteristik.

Lad mig begynde positivt: En vedvarende fuldmagt er i mange henseender et fornuftigt værktøj. Mange ægtefæller giver hinanden en gensidig fuldmagt og forældre giver til børn, sammen eller hver for sig. Den skal gives, mens fuldmagtsgiveren er i stand til at overskue dispositionen – ellers er den ikke gyldig. Men vælg ikke vedvarende fuldmagt ukritisk.

Først og fremmest skal du være opmærksom på, at en vedvarende fuldmagt er mere vidtgående end et værgemål. For værgemål gælder særlige lovregler, det gør der ikke for vedvarende fuldmagter. Der er ikke noget tilsyn med, hvordan fuldmagten bruges, og derfor kan man sige, at det svarer til at udlevere nøglen til bankboksen. Det kræver stærk tro på, at alting vil gå rigtigt for sig. Derfor bør indholdet overvejes nøje. Det er ikke let at sige, hvornår der vil være tale om misbrug og erstatningsmulighed, men det vil også være uinteressant, for den misligholdende vil måske ikke kunne svare enhver sit. Et eksempel fra det virkelige liv findes i en højesteretsdom (U 1999.1556 H): En kvinde (A) gav kusinen (K) fuldmagt til at disponere over sine pengemidler i form af bankbøger og andre værdipapirer. Desuden gav A tilladelse til, at K fik oplyst diverse mærker på bankbøger, der tilhørte hende. I 1990 flyttede A på plejehjem, og i april 1992 afgik hun ved døden. I perioden fra umiddelbart efter afgivelsen af fuldmagten indtil As død hævede K eller – efter hendes udtrykkelige bemyndigelse i hvert enkelt tilfælde – hendes datter i alt cirka 523.000 kroner på As konti. Pengene blev anvendt til dækning af omkostninger i forbindelse med Ks erhvervelse af en ejendom tilhørende A. Boet anlagde sag mod K og fik medhold i, at ejendommen skulle tilbageskødes til boet, og at K skulle betale en erstatning på cirka 485.000 kroner. Der blev herved lagt vægt på, at der var blevet hævet meget betydelige beløb på As konti, og at det påhvilede K at godtgøre, at beløbet blev videregivet til A eller i øvrigt anvendt til fordel for hende, der på grund af sin demenstilstand selv manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. Da dette ikke var godtgjort, havde kusinen misbrugt sin adgang til at disponere over As konti.

Nu er det dine børn, der skal have fuldmagt, og dem har du naturligvis tillid til. Men generelt er det et vigtigt råd at være meget opmærksom på, at fuldmægtigen har en integritet, der kan bære udstedelse af en vedvarende fuldmagt. Vedkommende bør have familiens fulde opbakning, og hvis der er knas på tråden mellem familiemedlemmer, er en fuldmagt ikke altid den optimale løsning.

Du skal også tænke på, at selvom du har givet fuldmagt, kan du til en vis grænse stadig selv indgå aftaler, som måske vil være bindende, selvom de er ugunstige for dig. Også her er en væsentlig forskel fra værgemålssituationen.

Hvis du med alle disse moraliserende advarsler in mente – fortsat vil oprette en vedvarende fuldmagt, så råder jeg dig til at få hjælp af din advokat. Du kan ikke bare hente en fuldmagt på nettet, men bør investere i en løsning, der er skræddersyet til din situation.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.forumadvokater.dk

Begravelse

De ofte stillede spørgsmål om arv og skilsmisse

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere