Del : SMS
Berlingske Business

Får søn arv efter fars andet ægteskab?

Begravelse_Iris_Business
Foto:

Når forældre gifter sig igen, bliver den førstafdødes børn oftest taberne i spillet om arven.

Artiklen fortsætter under annoncen
? Min søn har lige mistet sin far, som var blevet gift igen. Faderen havde et gammelt hus, som han har bygget ud sammen med den nye kone. De havde en samlet gæld på 7,5 millioner kroner - får hun så hele gælden? Hun siger, at bank og advokat siger, at hun skal blive i huset og gøre det færdigt.

Hun har også fået hans pension på 300.000 kroner, og der er en bil og en motorcykel. Skal hun betale de 300.000 kroner for bilen og motorcyklen?

Min søn må vel selvfølgelig få de ting, der var hans fars, før hun kom ind i huset, og de ting, der har været hans farmors og farfars ting?

Med venlig hilsen J.

! De fleste spørgsmål her i Brevkassen og såmænd også rundt omkring på advokatkontorerne går på, hvordan man kan sikre den længstlevende ægtefælle og begrænse arven til børnene mest muligt. Det er der rigtigt gode muligheder for, og rådet er derfor også, at der tages stilling til, hvordan formuen skal fordeles mellem børn af forskellige kuld, når længstlevende dør.

Dit spørgsmål går sådan set den modsatte vej, idet du spørger om, hvordan et barn er stillet, når forælderen dør og efterlader sig en ægtefælle.

Udgangspunktet er, at førstafdødes ikke udbetalte pensionsordninger og livsforsikringer efter førstafdøde tilfalder den, der er begunstiget i henhold til ordningerne uden om dødsboet. Den begunstigede er normalt nærmeste pårørende, der i praksis er den efterlevende ægtefælle.

Det betyder altså, at de 300.000 kroner, som du omtaler, tilfalder længstlevende og slet ikke skal indgå i fordelingen af dødsboet. Princippet er herefter, at formuen gøres op i forbindelse med behandling af dødsboet.

Ganske ofte er der i spørgsmålene en række oplysninger, som ikke fremstår afklarede. Du fortæller således ikke, om faderen og ægtefællen har formuefællesskab, eller om der er særeje.

AegtePar_Business


Du skriver, at de har en samlet gæld på 7,5 millioner kroner, og at han har et hus, en bil og en motorcykel. Jeg forudsætter derudover, at der ikke er indeståender af større betydning. Hvis værdierne i handel og vandel er mindre end den samlede gæld, er boet insolvent. Overfladisk sagt behandles et insolvent dødsbo på samme måde som et konkursbo. Det er kreditorerne, der bestemmer, og der bliver intet til arvingerne. I den situation kan ægtefællen beholde de 300.000 kroner fra forsikringen, mens resten af aktiverne realiseres gennem dødsboet. Der bliver intet til arvingerne og dermed heller ikke noget til din søn.

Hvis hus, bil og motorcykel derimod er mere værd end det, der skyldes i samlet gæld, skal formuen deles mellem arvingerne.

Hvis der ikke er oprettet testamente, arver ægtefællen halvdelen, mens førstafdødes børn skal dele den anden halvdel af, hvad der falder i arv efter førstafdøde. Det er i den sammenhæng helt uden betydning, om en del af formuen er meget gammel og eventuelt stammer fra tiden forud for etablering af det nye parforhold. Hvis der er formuefællesskab i det nye ægteskab, og hvis både afdøde og ægtefællen er solvent, er det den samlede formue, der indgår i beregningerne. I så fald er det halvdelen af den samlede formue, der falder i arv efter førstafdøde. Børnene skal i så fald til deling arve, hvad der svarer til en fjerdedel af fællesboet. Hvis ægtefællerne har lavet et testamente, hvor de begunstiger længstlevende bedst muligt, skal børnene have tvangsarven eller en fjerdedel af arven ifølge loven. I så fald bliver det en sekstendedel af fællesboet, som førstafdødes børn skal dele.

Hvis der er fuldstændigt særeje i ægteskabet om alt, arver ægtefællen halvdelen af særejet, og førstafdødes børn halvdelen. Er der testamente til fordel for længstlevende, bliver arven til børnene en ottendedel af førstafdødes fuldstændige særeje.

Sammenbragt_Business


Hvis boet samlet er af mindre værdi, vil det endda være sådan, at boet kan udtages helt af ægtefællen uden deling overhovedet med børnene.

Afsluttende kan man egentlig sige, at arvereglerne i dag i ganske betydelig grad tilgodeser en efterlevende ægtefælle, og at førstafdødes børn ganske ofte efterlades som taberne i det spil. En af mine kolleger her i huset siger det ofte sådan, at det første kuld børn oftest er dem, der ender med "ingenting". Noget er der bestemt om snakken.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere