Det opleves nemt og bekvemt at overtage ægtefællens formue og ejendele, men virkeligheden er ofte en helt anden.
22. marts 2009, 08:04 – opdateret 2. november 2010, 22:40
? Vi er et pensionistægtepar med 1 fællesbarn og ingen særbørn. Vor søn er gift og har kone og 2 fællesbørn. Det har altid været vor hensigt, at når den ene af os dør, skal den anden sidde i uskiftet bo, hvilket vi hidtil ikke har anset for noget problem. Vi vil dog lave testamente, men ene og alene for at sikre vor søn særeje på arven fra os.
Nu ser vi i artiklen "10 gode grunde til at oprette testamente", at det "som udgangspunkt frarådes at sidde i uskiftet bo". Hvorfor det, og holder vore planer dermed ikke?
Med venlig hilsen NOP
! Der er fordele og ulemper ved uskiftet bo. Det opleves som en fordel, at længstlevende er fri for at skifte og kun skal indsende en enkel opgørelse til skifteretten. Derefter kan længstlevende i økonomisk henseende fortsætte den økonomiske dagligdag. Det er let og hurtigt. Problemet herved er, at ingen kender fremtiden. I det virkelige liv vælger mange at gifte sig igen, selv mennesker meget højt oppe i årene. De fleste, der lige har mistet en ægtefælle, kan slet ikke forlige sig med denne tanke, og derfor er uskiftet bo så tillokkende.
Når sorgen over årene fortager sig, så sker det ikke sjældent, at længstlevende finder en ny livsledsager. Mange, som har været gift, foretrækker, at en livsledsager bliver ægtefælle. Her kan det uskiftede bo stille sig i vejen, og derfor lever en hel del mennesker papirløst – de har ikke råd til at skifte boet for at kunne indgå ægteskab.
En del af problemet består i, at alle indtægter efter dødsfaldet indgår i det uskiftede bo. Også forsikrings- og pensionssummer, som ved skifte udbetales til længstlevende uden at være en del af dødsboet, bliver grebet af det uskiftede bo. Ofte vil formuen udvikle sig positivt, og pludselig kan den være så stor og sådan sammensat, at der ikke er råd til at skifte, hvis det ønskes.
En anden ulempe er, at der er begrænsninger i, hvad du kan råde over, hvis du opretter testamente.
En ulempe kan det også være, at du indtræder i afdødes skattemæssige forhold. Dermed kan du forpasse muligheden for på visse betingelser at slippe for skatter, der påhvilede afdøde. Du overtager også hæftelsen for afdødes gæld.
Som det sidste, men måske i virkeligheden vigtigste eksempel, vil jeg nævne, at den der sidder i uskiftet bo jo råder over formuen også på vegne af afdøde. Derfor har arveloven opstillet nogle regler, der populært sagt går ud på, at den, der sidder i uskiftet bo, skal opføre sig fornuftigt rent økonomisk.
I modsat fald kan der forlanges skifte og eventuelt erstatning. De fleste tænker, at ”selvfølgelig opfører jeg mig ordentligt”, men det virkelige liv viser, at der er stor forskel på, hvad forskellige mennesker opfatter som ”ordentligt”. Navnligt svigerbørn synes at have en lavere tærskel end andre, og det er ødelæggende for enhver familie at gennemgå en sag om tvangsskifte. Alene af denne grund tilråder jeg alle at indrette sig (ved testamente) sådan, at der næsten med sikkerhed er råd til at skifte.
Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk
Du kan læse mere her: Forum Advokater om arv og dødsboer
Læs også:
