5. august 2010, 12:56 – opdateret 2. november 2010, 23:18

Spørgsmål:

Jeg er i juni 2009 gået fra min kæreste, da det viste sig, at han havde en adfære. Vi havde sammen købt hus 1½år forinden. Imens huset er sat til salg, vælger min ekskæreste at stoppe indbetalingerne til vores budgetkonto og dermed til vores kreditforeningslån og boliglån.

Jeg kontakter på dette tidspunkt min bankrådgiver i en mail og forklare hende sagens alvor og spørger hende til råds om, hvad jeg skal foretage mig. Hun ringer mig op og vi taler om, at jeg ikke har kautioneret for ham, så jeg bare skal fortsætte mine indbetalinger og så vil hun forsøge at få nogle penge ud af ham. Hun forsikre mig også om, at hvis jeg indbetaler får det ikke senere konsekvenser, som f.eks. at jeg hæfter for hans manglende indbetaling.

Min bankrådgiver er nu taget på barsel, huset er blevet solgt og jeg har bedt banken om at gøre restgælden op i to, så jeg kan få min del af gælden at afbetale til. Dette jo med den andel som ekskæresten ikke har indbetalt modregnet, selvfølgelig.

Banken skriver nu følgende til mig:

• at de først vil drøfte om de vil dele gælden
• at vi begge hæfter for det fulde beløb

HJÆLP!! Hvordan skal jeg forholde mig til, at min bankrådgiver rådede mig til at fortsætte betalingerne og at det nu ser ud til, at det så kun er kommet min ekskæreste tilgode? Det kan vel ikke være rigtigt, at jeg som den gode kunde og betaler, der bare har gjort som anvist, skal hæfte for hans manglende indbetalinger? Eller hvad?
 
Svar:
 
Det er et spørgsmål, som vi meget ofte møder i det praktiske liv.

Når man køber hus sammen, hæfter man altid for den samlede gæld i forhold til kreditforeningen og banken. Det er en regel, som i praksis slet ikke har undtagelser.

At hæfte betyder i denne sammenhæng, at den, der har penge til gode (kreditor) kan kræve hele beløbet betalt af Jer begge to. Når man giver kredit til køb af et hus, indgår der flere overvejelser i bank og kreditforening. For det første betyder det selvfølgelig noget, at huset bliver købt til en pris, der svarer til den virkelige markedspris. Kreditor får pant i huset, hvilket betyder, at kreditorerne får penge i den rækkefølge, som de har pant i huset, hvis det ender så galt, at huset går på tvangsauktion.

Vi ved vel i dag alle sammen, at huspriserne er faldet lidt de senere år. Ligeledes ved vi godt, at den beskrevne regel, hvorefter banker og kreditforeninger vurderer værdien af husene i en periode mest har været gældende, når private, såkaldte almindelige mennesker, køber hus eller ejerlejlighed, hvorimod man gennem nogle år gav lidt rigelige lån mod pant i fast ejendom til ejendomsspekulanter. Men i al fald i teorien virker långivningen som beskrevet her.

Udover værdien af ejendommen ser man på skyldnernes betalingsevne. Det er derfor, at man som køber af et hus bliver bedt om at indlevere lønsedler og årsopgørelser for begge køberne, før banken bevilger lånet til huskøbet.

Banken vurderer således den samlede situation.

Når så parret går fra hinanden, ændres alle forudsætninger selvfølgelig. I den situation er det overordentlig vigtigt, at begge viser ansvar og bliver ved med at betale, indtil huset bliver solgt.

Ender det nu med, at huset bliver solgt med underskud, har begge parter selvfølgelig en interesse i, at underskuddet splittes op i to lån. Når banken skal vurdere det, foretager de en temmelig kynisk vurdering af begge parters betalingsevne. Mener de f. eks., at kun den ene vil være i stand til – eller villig til – at betale, vil de meget ofte nægte en opsplitning af lånet.

Du har ikke krav på, at banken splitter lånet op. Man kan måske også forklare det rimelige i sådan en regel med, at det jo trods alt er dig, der kender din medejer bedst og derfor er nærmest til at bære risikoen for pågældendes manglende betalingsevne eller ansvar.

Man kan sådan set ikke sige, at det kommer din ekskæreste til gode. For i det indbyrdes forhold mellem Jer, skal den ene selvfølgelig ikke betale mere end den anden. Desværre kan det være både dyrt og besværligt at få inddrevet pengene hos den anden, og måske kan pågældende i virkeligheden ikke betale. I så fald ender betalingen selvfølgelig hos den, der kan betale.
 
Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.forumadvokater.dk