Del : SMS
Berlingske Business

Slaget om Danmarks næste kampfly skudt i gang

Lockheed Martin's F35 Joint Strike Fighter
Fly. Foto:

Danmark står over for en kæmpeinvestering i afløseren for F-16. Beslutningen får afgørende indflydelse på de næste 40 års forsvarspolitik, og efter flere års politisk dødvande skal slaget nu stå.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konkurrencen om valget af det næste danske kampfly begynder i den allernærmeste fremtid. Dermed bliver de seneste års største enkeltinvestering i det danske forsvar nu genoptaget efter to et halvt års politisk dødvande.

Forsvarsministeriet holder endnu kortene tæt til kroppen, men ministeriet bekræfter, at processen op til valget af afløseren for de snart udtjente F-16-fly genoptages »snarest muligt«.

»Typevalgsprocessen iværksættes således, at et typevalg er muligt inden udgangen af juni 2015,« skriver ministeriets presse-sekretær i en e-mail – og af aftalepapiret for forsvarsforliget for 2013-2017 fremgår det, at processen vil tage cirka to år. Med andre ord er der ingen tid at spilde i spillet om den afgørende investering, der kan løbe op i 30-40 milliarder kroner afhængig af, hvilket kampfly Danmark ender med at vælge.

De tre mest oplagte kandidater er F-35 Joint Strike Fighter, F-18 Super Hornet og Gripen Next Generation. Dertil kommer den fælleseuropæiske Eurofighter.

Inden konkurrencen om valget af fremtidens kampfly begynder, venter Forsvars-ministeriet at have afklaret, om Eurofighter får lov til at træde ind i processen igen, efter at man trak sig i 2007.

Kamp om flymilliarder

Valget af kampfly har en lang politisk fortid, som helt kort lyder, at beslutningen oprindeligt skulle være truffet i 2009. Siden blev den udskudt, og i marts 2010 valgte daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) at udskyde beslutningen om kampfly to til fire år. Det er den proces, der nu begynder igen.

Netop derfor arbejder de tre, måske fire flykandidater på højtryk for at indtage den rigtige position i de næste to års udskilningsforløb. Her gælder det om at slå på det enkelte flys fortræffeligheder, men i høj grad også på de økonomiske aspekter for danske virksomheder.

I går havde den danske forsvarsvirksomhed Terma således inviteret til pressemøde, hvor man offentliggjorde en kontrakt med den amerikanske producent af F-35 Joint Strike Fighter, Lockheed Martin. Kontrakten går på levering af vingeforkanter til højde-roret på F-35-kampflyet, og den løber frem til udgangen af 2019.

Samlet værdi er cirka 500 millioner kroner (95 millioner dollar). Dertil kommer yderligere en langtidskontrakt på cirka 500 millioner kroner til F-35-programmet. Altså, kontrakter for cirka en milliard kroner i alt. Dertil kommer tidligere kontrakter på cirka en milliard kroner.

Kontrakterne er med den administrerende direktør Jens Maaløes ord »altafgørende« for Terma. Men den er også vigtig for Danmark, da Terma på sigt venter at ansætte 200-300 medarbejdere på grund af kontrakten. For flyproducenten Lockheed Martin spiller kontrakten og pressemødet også en vigtig rolle i den igangværende kamp om at positionere sig og i sidste ende modtage milliardordrene.

Danmark åben for flyvalg

»Tag dette som et udtryk for vores tiltro til, at Danmark vælger Joint Strike Fighter som sit næste kampfly,« sagde Steve O’Brien med reference til kontrakten med Terma. Han er vice president hos Lockheed Martin Aeronautics med ansvar for udviklingen af F-35-programmet.

Steve O’Brien forklarede også, at F-35 Joint Strike Fighter-programmet indeholder muligheder for danske virksomheder på op til fem milliarder dollar, altså 27,5 milliarder kroner. De muligheder er dog kun til stede i fuldt omfang, hvis Danmark vælger at købe F-35-fly.

Danmark er sammen med otte andre lande og USA i spidsen med til at udvikle F-35 Joint Strike Fighter. En del af aftalen er i den forbindelse, at Lockheed Martin som producent lader danske virksomheder deltage i konkurrencen om at udvikle en del af flyet. Danske virksomheder er dog ikke sikre på at vinde nogen kontrakter, men det har Terma altså senest gjort af to omgange.

Udviklingen af F-35 Joint Strike Fighter har indtil nu kostet Danmark 892,5 millioner kroner, oplyser Forsvarsministeriet, mens produktion, vedligeholdelse og videreudvikling af flyet i hele dets levetid kommer til at koste Danmark op til to milliarder kroner over 45 år fra 2007. Dertil kommer, at Danmark stiller et F-16 fly til rådighed i forbindelse med testprogrammet af F-35-flyet på Edwards Air Force Base i Californien, USA.

Forsvarsministeriet understreger, at F-35 Joint Strike Fighter, F-18 Super Hornet og Gripen Next Generation alle indgik som »ligeværdige kandidater«, indtil valget af flytype blev udskudt i 2010. Nu træder Eurofighter muligvis ind som fjerde kandidat, og intet er endnu afgjort – faktisk kun så småt sat i gang – selv om Danmark allerede har investeret store beløb i F-35 Joint Strike Fighter.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere