Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Parken fik underskud på 247 mio. kr. før skat

Parken Sport og Entertainment kom ud af 2009 med et underskud på 247 mio. kr. før skat mod et overskud på 47 mio. året før.

Det var nogenlunde som Parken havde meldt ud ved sin seneste nedjustering i november. Bestyreslen fastholder også, at Parken i år får et underskud før skat og renteswaps på 100 mio. kr.

Underskuddet for 2009 er præget af nedskrivninger på goodwill ejendomme og projekter på i alt 243 mio. kr. Men omvendt har Parken haft ekstraordinære indtægter på 158 mio. kr. fra salg af feriehuse.

Koncernen havde ved udgangen af 2009 en rentebærende gæld på 2,1 mia. kr., og de finansielle omkostninger (eksklusive dagsværdiregulering af renteswaps) steg med 68 procent til 90,5 mio. kr. (54 mio. kr. i 2008). Det skal ses i forhold til en egenkapital på 319 mio. kr., hvilket er en meget lille økonomisk polstring i forhold til gælden.

Bestyrelsen planlægger da også at hente en halv milliard kr. ved enm kapitaludvidelse i marts eller april.

Parkens omsætning steg i 2009 med 9 pct. til 1.752 mio. kr.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu