Del : SMS
Berlingske Business

Oman-eventyr koster Cowi dyrt

Rasmus Ødum
Executive director Rasmus Ødum fra KAMPSAX der er en del COWI. Foto:

Cowi er sat fra bestillingen som rådgiver på stort lufthavnsbyggeri i Oman og beskyldes for at have trukket projektet i langdrag. Det vil slå hårdt igennem på bundlinjen i 2012-regnskabet fra Cowi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter syv års tæt samarbejde er det rådgivende ingeniørfirma Cowi i samarbejde med Larsen Architects blevet droppet som rådgiver til sultanatet Oman om to store lufthavnsbyggerier, hvoraf det ene er så stort, at det ville svare til rådgivning om bygning af Københavns Lufthavn helt fra bunden.

I stedet har myndighederne i den arabiske oliestat nu skrevet en toårig kontrakt med amerikanske Hill International om den videre rådgivning og samtidig via nyhedsbureauet Reuters beskyldt Cowi for at have trukket projektet i langdrag.

»Cowi beskyldes af nogle embedsmænd for at have forsinket projektet med to år, og det er grunden til, at de nu skiftes ud,« lød det mandag fra en anonym embedsmand i Transportministeriet i Oman.

Selv afviser Cowi at have været skyld i nogen forsinkelse og undrer sig i det hele taget over at blive mødt med den beskyldning fra en anonym embedsmand.

»Kunden peger på en forsinkelse i forhold til den oprindelige køreplan, man lavede i 2005,« siger Rasmus Ødum, koncerndirektør i Cowi, der ikke vil kommentere beskyldningen yderligere, men dog godt vil fortælle, at myndighederne i Oman ikke har påberåbt sig misligholdelse af kontrakten, og at det længe har været kendt, at projektet først ville blive færdigt to år senere end de tidligste planer havde beregnet.

Forlængelse af kontrakten

Cowi har gennem 14 måneder forhandlet en yderligere forlængelse af den nuværende aftale, der udløb 31. december 2012, og som, siden den blev indgået i 2005, er nået op på en samlet værdi på mere end én mia. kroner. Men Cowi har ikke kunnet blive enig med myndighederne i Oman om vilkårene for en forlængelse af kontrakten.

Nu står Cowi så ikke alene uden kontrakt, men også med et stort udestående for det arbejde, selskabet har udført i forbindelse med lufthavnsbyggeriet i 2012.

»Vi har leveret ydelser helt frem til for tre dage siden, så vi står med væsentlige udestående fordringer hos kunden. Det betyder, at vi skal tage en hensættelse, indtil vi bliver enig med kunden om betaling for det udførte arbejde,« siger Rasmus Ødum, der tilføjer, at Cowi har fået sine penge for de foregående år.

Han erkender dog, at pengene i værste fald kan være tabt, hvis ikke Cowi når til enighed med kunden.

Grimt for 2012-regnskab

Foreløbig vil hensættelsen give grimme pletter i regnskabet for 2012, som offentliggøres om halvanden måneds tid, og hvor det vil slå hårdt igennem på bundlinjen.

»Hensættelsen vil påvirke vores regnskabstal for kalenderåret 2012. Der er tale om et væsentligt udestående,« siger Rasmus Ødum, der tilføjer, at sagen fra Oman ikke påvirker Cowis vækst eller internationaliseringsstrategi.

Han vil ikke sætte tal på hensættelsens størrelse, men det står allerede nu klart, at Cowi næppe kan levere de indtjeningsforventninger, som selskabet har stillet i udsigt for 2012 om vækst i indtjening og indtjeningsmargin.

»Projektet i Oman er så stort, at det har væsentlig indflydelse på det samlede årsresultat – uagtet at vores kerneforretning buldrer afsted. Indtjeningen kan ende med at dykke i forhold til 2011, og vores indtjeningsmargin kan blive påvirket i alvorlig og synlig grad. Den kan blive kedelig,« siger Rasmus Ødum.

Sidste år havde Cowi en indtjeningsmargin, EBIT-margin, på bare to pct. som resultat af en primær drift på 77 mio. kr. og en omsætning på knap 4,7 mia. kr.

For Cowi er den tabte kontrakt i Oman blevet en lærestreg, som øger risikovurderingen på projekter i visse regioner.

»Uagtet at vi ikke er novicer, er vi blevet yderligere opmærksom på de konsekvenser, det kan have at oprere i regioner, hvor beslutningsprocesser er meget centraliserede,« siger Rasmus Ødum.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere